böhmerÌbøje

Se også Çbøde (verb.), £bede (verb.), bud (subst.), Çbude (verb.), Ìbund (subst.), Çbund´ (sms.led), bunde (verb.), Ìby (subst., sms.led), byde (verb.), Ìbyge (subst.), Çbygge (verb.)

bøj

subst. _ med sideformen bøje. _ böw¶ Vends´NV, MØJy; Áböj(·) Als, Sundeved; *byh Angel (Hagerup.Angel.14+32). _ genus: neutr. _ plur.: böwè $Darum.

[< bøje 3]

 Næste betydning

1) = (skarp) bøjning (fx på en jernstang el. et rør) [spredt i Vends´NV og MØJy] (om lyngtørv:) fo¶ å skje· dæm sku èn ha èn ¨ slawèÏs spå· dæ hå·Û et böw¶ å skawtèt = for at skære dem, skulle man have en slags spade med et knæk på skaftet. $Hundslund.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = krumning, bugt, skarpt sving (på en vej) [spor. på Als, Sundeved og i Angel] frøs do, så reñ 10 gaµ frem å tebach næn te e böj = fryser du, så rend 10 gange frem og tilbage ned til vejsvinget. Sundeved.

 Forrige betydning

3) = led, hvori et lem kan bøjes. styw¶ i æ böwè = stiv i leddene. *$Darum. Olde (= bedstemoder) lavede dukken med fine arme og ben "med bøj i". *Sundeved (Stambl.II.217).

böhmerÌbøje
Sidens top