bumset
Çbund´| bumset | Çbund´ |
Se også Çbund´ (sms.led)
subst. _ med sideformerne bunde, bul(d). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.4, K 1.1. _ som 1.sms.led: se Çbund´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. Vends, Læsø. _ afvigende bf.: bu÷j, bò÷j (mask.), buñ¶tj, bòñ¶tj (neutr.) Vends{; også bu¶j Vends´SV{; bò¶j, bö¶j $Læsø; også (ældre) bån¶ $Voldby. _ plur. (kun i betydning 1, og selv her kun spor. optegnet): u.end. (men med længde i stedet for evt. stød) alm.; bu÷j, bò÷j Vends; bån, bo¬ etc. Østjy´M (K 1.3); Áboñ, Ábuñ· etc.TonalOmr (K 1.3); ´er (K 6.2) Vestjy (i NVJy og Sall dog kun som sideform), endvidere sideform i Vends. _ gammel genitiv (i forb. til bunds): båñ¶s, boñ¶s etc. (med samme vokal som i grundform, og med stød bortset fra Sønderjy´SØ (K 1.1)); bo¬s $NSamsø. _ gammel dativ (el. genitiv, i forb. i/til bunde): samme udtale som plur. u.end (boñ·, bò÷j etc.).
\ Ìogså bo¶j spor. i Vends; også bö¶j Læsø; Çvsa. yngre buñ¶; Èogså rester af ældre bol¶ MØJy´NØ; ¢dog boñ¶ TunøSg, yngre sideform på øvrige Samsø; £også buñ¶ Bjerre; Àogså buñ· Vejle´egnen og i SVJy´V; Îdog buñ $Bov; også boñ i dele af SønJy og Angel; {detaljer om bf. i Vends mv. se AEsp.Nordjysk.II.34.
[1631´32: Bui (HvetboTingb.); formerne med ´¬ og ´l (spor. i Østjy´M) er af uvis opr.]
1) = underside, underdel (af beholder, genstand etc.). èn betè ha϶, barè let te å skyw·Ï båñ¶èn = (ja tak, giv mig bare) en lille halv (kop kaffe), bare lidt til at skjule bunden (af koppen). $Hundslund. òòl GrÒ¶en skre ni¶r, te Bò·j å Bò·j mæ = al grøden skred ned, til bunden (af skålen) og bunden med. AEsp.GG.55. (i tørvegrav:) Det kunne også hænde, at vandet (fra undergrunden) slow ¡bujç¶èn ¡åp (= slog bunden op). Så gjaldt det at komme op (af graven). Han. så blöw æ Daw·lön¶ seÛèn i æ Boñ· (= så blev daglønnen siddende i bunden, nemlig af enghøet), det vil sige, Leen skar ikke dybt nok. SVJy (SprKult.IX.29). (ved høhøsten:) de war somti dær war no ho¿r boñ·, ¨ æ græs dær growèÛ dær, de ka¬t wi ¡ka§t¡skj橶 = det var somme tider der var noget hård bund; græsset, der groede dér, det kaldte vi katteskæg. $Ræhr. (overført:) de æ som æ boñ· vår u·r (= det er som om bunden var ude), dvs. håbløst. SønJy (F.). hañ æ po båñ¶èn ¡no = han er på bunden nu, kan ikke klare sig. $Hundslund. _ (talemåde, med varianter:) læ hwæ¿èr kå¿èr stå¿ po sin i¿èn boñ· (så stå¿èr èn bæjst) = lad hvert kar stå på sin egen bund, så står det bedst. Mors (Sgr.XII.78). _ jf. også Ìbred 3. \ (spec., ofte i plur.) = træskobund [spor. i Nørrejy] a ska ha ¡nøj¶ ¡boñèr i mi ¡træskoªstøw¶l = jeg skal have ny bunde i mine træskostøvler. Hards. \ (spec.) = nederste garn i et bundgarn. AHRasm.DF.30 (ill.) [forældet; syn.: bund·garn 2] (indberetning 1806:) Et bundgarn består af tvende som hule cylindre dannede garn, der i den nederste ende er tillukkede med et garn, som i særdeleshed kaldes bunden. *Limfjords´egnen (HRasmussen.L.61+238+475). _ jf. AEsp.Læsø.56.
Forrige betydning - Næste betydning
2) overført på legemsdele.
2.1) (overført) = bagdel, rumpe [spor. afhjemlet] bå¿nèt fæk båñ¶èn i væj¶rèt (= barnet fik bunden i vejret), dvs. fik smæk. $Hundslund. \ (hertil vel også:) slå bunden ud, slå bunden af potten (el. lign.) = barsle; abortere [spor. i Nordjy; vulgært]
2.2) (overført) = mave, mavesæk [spredt afhjemlet] æn sku tråw¶, dær æµèn boñ· var i dæm, så gro·jè æ di = man skulle ikke tro, der var bund i dem, så grådige er de. SønJy. de stårmèt ¨ så a måt ve·ñ båñ¶èn et pa gåµ = det stormede, så jeg måtte vende bunden et par gange, dvs. kaste op. $Hundslund.
2.3) = blindtarm (hos får) [afkortet < bund·ende, bund´tarm; spor. i Østjy´M] æ buñ·, en tarm i fåret, der er lukket i den ene ende, blev brugt til ¡kjøªpöls. $Kragelund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = jordbund, jordoverflade, jordområde (el. lign.) [spredt afhjemlet] Det war da godt, te en kam o kristen Bond ijen (= at man kom på "kristen jord" igen; dvs. ud til havet, hvor vedkommende boede). VHards. de¿r nöj söl¶è boñ¶, ¡eµènªteµ¶ ka dæ grow¶ = det er noget sølle bund (dvs. jord), ingenting kan der gro. $Tvis. Lyngen legger en Maarlaw laangs ad æ Buunn = lyngen lægger et lag mor langs med overfladen (af hedejorden). Hards. Når kreaturerne skulle drives ud til æ fælles bund for at græsse, blev de drevet ad ¨ æ wajs (jf. vase x). AarbSkive.1950.15. æ ku¶èn sto¿r nöj tøñ¶ o è boñ¶ = kornet står noget tyndt. $Vroue. (talemåde, med varianter:) En ska stik æ Finger i æ Juer ò lovt hva Bònd en É kommen å = man skal stikke fingeren i jorden og lugte, hvad bund den er kommet af (dvs. hvor man er). Hagerup.Angel.176. \ faste forb.: på bar bund = rigsm. _ på jævn bund [spor. afhjemlet] di be¡gøñ§t å ¡mu·r o ¡jaw·n ¡båñ¶ = de begyndte at mure på jævn Bund (dvs. i Jordoverfladen). $Vodder. (overført:) kom o jaw¶n boñ¶, dvs. nå ligevægt mellem udgift og indtægt. $Darum. _ gøre brun bund = slå græs så tæt ved jordens overflade, at den brune jord kommer til syne. *NMskr.1878.177. _ i bund(e) se pkt. 6.1. _ over/på/ad bunden = af sted i en fart [spredt i Vestjy´N, spor. i Han, Vestjy´S og SønJy´N] æ knæj§t kam rask øw¶èr æ boñ¶, da a sukè æ huñ¶ a§tèr dæm = drengene kom rask afsted, da jeg pudsede hunden på dem. $Vroue. de æ jæn¶, dæ ka kom øw¶èr æ bon¶ (= det er en, der kan komme over bunden) ¨ siges f.Eks. om en Hest, der er en fortrinlig Løber. Skyum.Mors.I.62. ka do fo dæ fløt po æ boñ· (= kan du få dig flyttet på bunden), dvs. skrub af! $Ræhr. Og det war lig nøj, der skrej ad æ Bund (= noget, der skred ad bunden, dvs. gik stærkt), ka I trow! Aakj.P.159. saa stak han aa nardpo i flyw Galop, al det æ Helmus ku pinspreng uhr ad æ Bund = så stak han af nordpå, alt hvad krikken kunne »pinespringe af sted. ThNiels.FH.17.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = havbund, søbund, mosebund el. anden fast grund under vand, ælte mv. [spredt afhjemlet] ræñ ¡te¶ æ ¡boñ· = rende til bunden, om fiskeredskab (når der gives line). $Ræhr. hon gik i blø¿Û å ku it no¿ båñ¶èn = hun gik i bløde (jf. Ìbløde 1) og kunne ikke nå bunden. $Hundslund. de falè ent è¡på bån¶in a haw¶ = det falder ikke på bunden af havet (sagt trøstende, når noget falder på jorden). $Voldby. \ overført, i faste forb.: finde ¡bund i (noget) = finde ud af, indrette sig på (tingenes tilstand). *KrJens.JF.66. _ finde ¡bund på (nogen) = slå bund i (se ndf.). *Vends (Melsen.1811). _ få ¡bund i (noget) = blive færdig med (fx et arbejde) [jf. betydning 9; spor. afhjemlet] dæn æ så ¡teªgråwèn, te èn ¡it ka fo ¡båñ¶ ¡i¶ èt = den (dvs. haven) er så tilgroet, at man ikke kan få bund i det (dvs. i ukrudtet). $Hundslund. JJacobsen.B.38f. _ lægge (noget) i ¡bund. Han fostaar et aa leg æ i Bon (= han forstår ikke at lægge det i bund), om en Mand, der ikke kan faa Arbejdet til at glide. *Thy. _ slå ¡bund i (nogen) = blive klog på, lodde (vedkommende) [spredt i SønJy´N, spor. i SyJy og MVJy; forældet] Kok.Ordspr.27. han ær e§t gu¿j å slo boñ¶ i (= ikke god, dvs. nem at slå bund i), dvs. han er dyb, falsk, underfundig, forsigtig ¨ så man ikke let løber med hans mening. $Lejrskov. Hards (Krist.Skjæmtes.14). _ slå ¡bund på (nogen) = stole på, bygge på [kun fra to nabosogne i Fjends] Aae, hwor er hun sød og sleg i æ Taal (= indsmigrende i sin tale) ¨ men hinne Sleghied den ska en missel ett slaa Bund paa (= den skal man minsandten ikke stole på). Aakj.BE.28. de èr èn kå¿l, èn ka slå boñ· o¿ = det er en karl, man kan lide på. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (overført) = grundlag, underlag (el. lign.) [overført fra betydning 3]
5.1) = bundfarve i stof [< rigsmål; spor. afhjemlet]
5.2) = puld i hovedbeklædningen »hølle [spor. i SønJy] SprogfAlm.1898.33.
5.3) æ boñ· = »snolden, hvorom et nøgle garn vindes. *Sall (F.).
5.4) (overført) = sindelag, karakter [spor. afhjemlet] Dær ær i gu Buj i ham = han er et ærligt, solidt og godt Menneske. Vends. Nej, ¨ der war nøj anderledes bund i mi får (= min fader), sjæl om han war a æ kjæltringslaww (= af kæltringeslægt). AarbHards.1970.130.
6) i faste forb. med gamle kasusformer (på tværs af betydningsinddelingen ovf.).
6.1) i bund(e) = til bunds, i bund; på bunden (i en af betydningerne 1, 3 el. 4) [spredt i Nordjy og MØJy, spor. i øvrige Østjy´M] når der (ved tærskning) var for tykt et lag korn (på logulvet), kunne man ikke slå i ¡buñ· (med plejlen). $Bjerre. (om fiskeri i 1600´t.:) at løse garn i bunde, må betragtes som en advarsel og anvendes først og fremmest af fiskere mod andre fiskere ¨ for at komme det fejlagtige (garn)sætteri til livs uden at søge rettens bistand. HRasmussen.L.381 (metoden beskrives nærmere i BB.V.80). (om forlist tømmer:) det lå så hårdt i bunde (= så nedsunket i havbunden), te a måtte lade det ligge. Fjends (Krist.DS.III.80). han tyjrèr så næ¿r i bon·, te hans høwèÛèr ku træµ· te brælèr fu· å sí æ græs = han tøjrer så nær i Bund (dvs. lader køerne æde helt i bund), at hans Høveder kunde trænge til Briller for at se Græsset. $Erslev. Sist po ætèro¶rèÛ ¨ så læt di skam plåw¶èn go i bo·n = sidst på efteråret, så lod de skam ploven gå i bund (dvs. pløjede dybt). NPBjerreg.ÅOmmers.63. _ (overført:) saa vanker der karenmæ af den gamle hans Klø´Reb, og det ogsaa noget, der synker i Bunde (= virkelig kan mærkes). Aakj.GK.66. (ved fåreklipning:) ¡jet fo¿è å ¡gaµ¶èn løwtès dæ¡råp å waskès i båñ· ¡me¶ èn ¡styw¶ bo·st = et får ad gangen løftes derop (i karret) og vaskes "til bunds" (dvs. helt rent) med en stiv børste. $Hundslund. \ (også, i svækket betydning) = ned, til jorden; nede, ved jorden [spor. afhjemlet] Hun følte sit Legeme svulme af Kræfter og ¨ nærede en sikker Forvisning om, at hun kunde lægge ham i Bunde. Staun.UD.193. (overført:) "Aah, Skidt," sagde Kai ¨ klemt inde mellem Kvinder, og uden ¨ Hjælp til og holde dem i Bunde. KBecker.TK.I.275.
6.2) til bund(e) = ned på el. til bunden (i en af betydningerne 1, 3 el. 4) [spredt i NJy og NVJy, spor. i øvrige Vestjy] ¡aj·lè ku løß ¡uw¶ i ¡slam·ªkji·stèn, ¡hwæj¶ de ¡tyk sak te ¡buñ·, ¡eñèn ¡aj·lè løß i ¡aj·lbeªhålèrèn = ajlen kunne løbe ud i »slamkisten, hvor det tykke sank til bunds, inden ajlen løb i ajlebeholderen. $Haverslev. do mo e§k go nij¶èr i æ ståk, fo dæ·r æ låñt te boñ· = du må ikke gå ned i ¨ havstokken, for der er langt til bunde. $Agger. (digt:) Do hå plåwer te bond·, å æ al¶ fæk du bröt = du har pløjet til bunds (dvs. dybt), og (laget af) al fik du brudt. Hards. \ (spec.:) slå til bunde i (nogen) = blive klog på; jf. pkt. 6.3. Han æ sæ dy¿v, te èn ka e§t slo te boñ· i ham mæ èn træj¶alstå·© (= han er så dyb, at man ikke kan komme til bunds i ham med en tre alens stage), dvs. man kan ikke få hans Mening at vide. *$Lejrskov. *SVJy.
6.3) til bunds = d.s. [spredt i Syd- og Sønderjy, spor. i Midtjy og Him] (talemåde:) hva der jet Gaang hær væt ovenaa, synker int let tebonds = hvad der én gang har været ovenpå, synker ikke let til bunds. Feilb.FH.21. (spøgende opfordring til at tage godt med suppe:) Taa te Bolds, i Fremmed, wo ejen wi hwa dær æ = tag til bunds, I fremmede! vores egne (folk) ved hvad der er (i suppen). Samsø (med varianter, ofte med tilføjelsen, at der er en karklud el. lign. på bunden, fx Feilb.FH.148, Røjkjær.Opt.). _ (overført:) de wa næjstèn ¡it te¶ å kåm te ¡båñ¶s ¡i = det var næsten ikke til at komme til bunds i (dvs. finde ud af, el. gøre sig færdig med). $Hundslund. haçj ¡ka hans ¡ho¶jªværk te ¡båçj¶s = han kan sit håndværk til bunds (dvs. til punkt og prikke). $Gosmer. A vil re’le dons te Bonds, / de, saa lig’ de klemme = jeg vil rigtig danse til bunds (dvs. give mig helt ud i dansen), lige så det klemmer. Gejlager.NHF.105. (talemåde, med varianter:) Om en Pige, der ikke svarede til, hvad man ellers skulde tro, kunde der siges: Den Pig· æ et¶ Smör te Bonds! (= den pige er ikke smør til bunds). HPHansen.GD.III.141. de æ nåk int reent smør te bowns ¨ om en uærlig handlemåde ¨ billedet stammer fra en smørfjerding med forfalskede varer. SJyMSkr.1987.79. \ (spec.:) slå til bunds i (nogen) = blive klog på; jf. pkt. 6.2 [muligvis ældre variant af slå bund i (se betydning 4)] Ham kan Ingen slaae til Bunds i ¨ dvs. blive klog paa hvordan ¨ tænker og er sindet. *Him (Fogh.1828). *$Lejrskov.
| bumset | Çbund´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}