by·dam
byde·brev| by·dam | byde·brev |
Se også byde·spil (subst.)
verb. _ by·/byj(·) (K 2.0) alm. (spor. også optegnet by·j, *bøj); byj Vends, Bjerre, LBælt; bi· SDjurs (vsa. bej· $Tved); biw NSamsø; by© SSamsø; Áby· alm. i TonalOmr (K 1.9); Ábë (K 2.1) Rømø; spor. også (yngre, rigsmålstillempet) by·Û/by·r (jf. K 4.1). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Vends (vsa. by¿r ´NV og ´MV), Djurs, MØJyÌ (±SV); spor. også byr¶è, by·rèr (svarende til inf. by·r). _ præt.: böj¶ alm. (spor. vsa. bøj¶); bÒj¶ Thy, sideform på Mors; bø¿ VendsÇ, Læsø, OmmersÈ, MØJy´NØ og NDjurs (vsa. bøj¶); be¿Û (vsa. bej¶¢) SDjurs; bø¿j MØJy´V; be¿ NSamsø; by¶è SSamsø; bøj(·) hovedparten af Sønderjy´SØ (K 1.1)}; bø· Rømø, HaderslevH´Ø, sideform på Sundeved og i Angel; by Als; også båj¶ Sønderjy´SV; i Midt- og Sydjy er spor. optegnet analoge former som bø¿Û, bø¿r (jf. K 4.1). _ ptc.: »kort (med noter), jf. også K 1.1; (desuden flg. sideformer:) *boÛèn HadsH (jf. Holm.Bjerge´Hatting.20); (ældre}:) be·è NSamsø; bo·(è) SSamsø; båjèÛ $Tved; böjèÛ, böj· spor. på NDjurs; (også yngre, rigsmålspåvirket:) bøt, bot spor. i Nørrejy. _ generelt: i tryksvag stilling tabes evt. længde, stød og acc.2, ligesom udlydende konsonant kan bortfalde.
\ Ìogså by¿y (jf. K 4.9); Çdog bÒ¶j KærH; Èskrevet *bud OBork.1814; ¢dog bæj¶ $Tved; £dog bÒjèn $Lild, sideform i Thy (±S); også bÒj¶èn Mors; Àdog böjè KærH; også (ældre) bÒjèn Vends; Îogså (yngre) båjèn Sall; {spor. også: bejèn SDjurs, *bæj¶Û Mols (F.), böjèn MØJy´SV; }kun efter hjælpeverb. have, jf. Danica.153ff.
[mht. form og betydning stedvis sammenfald med ȣbede]
1) = befale [spor. afhjemlet] Bib¶len byj¶jer ås å entj stÉ·l = bibelen byder os: ikke at stjæle. AEsp.VO. så byrre en Lov, di skal nøfles, som skiller sej ud = så siger en lov, at de skal kanøfles, som skiller sig ud. MartinNHansen.HH.9. (talemåder, med varianter:) dæçj¶, dè duw¶èr eñtj te¶ å ¡lyj, duw¶èr hÉl¶èr eñtj te¶ å ¡byj = den, der duer ikke til at lyde, duer heller ikke til at byde. JMJens.Vend.249. den, dæ vel læ·r å by·, må føst læ·r å ly· = den, der vil lære at byde, må først lære at lyde. Ommers. dæ æ nåk, dæ wæl byj·, mæn fo¶, dæ wæl lyj· = der er nok, der vil byde, men få, der vil lyde. Skyum.Mors.II.228.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forlange (af nogen); udsætte for (dårlig behandling) [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Nordjy] a æ e§t ¡señèt å læ mæ ¡å¬¶ªteµ¶ ¡by· = jeg er ikke til sinds at finde mig i alting. Hards. han war alleree dengång en åldere Mand, der ett ku byy sæ sjel, hwa han fa’r håj kund (= en aldret mand, der ikke kunne byde sig selv, hvad han før havde kunnet). SStef.Av.18. ØH.1959.102. æ hår så ¡gal¶ wæt ¡bÒj¶n å ¡møn· mæ ¡frø¿sèn ¡møn·tÒrè = jeg har sågar været udsat for at (skulle, måtte) »mønne med frosne møntørv. Thy. Han blöw ¡fræk, å ¡så böj æ ham e ¡Dör¶ = han blev fræk, og så viste jeg ham døren (dvs. forlangte han skulle gå). HostrupD.II.1.59. \ faste forb.: byde »bamp. _ byde horn se Ìhorn 1.1. _ byde tryk se tryk x. _ byde (nogen) den korte ende se Ìende 2.3.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = sige, ønske (velkommen, goddag etc.) [spredt afhjemlet (men i Østjy´N og ´M har ældre kilder »£bede 4)] æn Mand træjer ind, byer Goaw’ten _ å sætter sæ ni’er = en mand træder ind, siger godaften og sætter sig ned. PæØwles.JyVV.54.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tilbyde; servere [Vest-, Midt- og Sydjy, spor. i øvrige Jyll] Han böj mæ í èt G嵶 å ser· ne¶r = Han tilbød (bad) mig ikke engang at sidde ned. HostrupD.II.1.59. dæ løwwe eno dò en masse ¨ dæ it med di riighest å finest vil bytt, om ålde de så bløw dem båjen = der lever dog endnu en masse, der ikke ville bytte med de rigeste og fineste, om det så (også) blev dem tilbudt. MartinNHansen.HF.16. hwofå blew ¡a eñt ªbe·n = hvorfor blev jeg ikke budt (et Stykke Kage f.Eks.). $NSamsø. (ved »kvindegilde:) ò¬eføst så bø jormòrÉn dÉ le¬e både brøj å Òl å brÉvÉn å pangka ¨ å ønske, de hon mat ò¬ti få nåk å di slavæls = allerførst så bød jordemoderen den lille både brød og øl og brændevin og pandekage, og ønskede, at hun altid måtte få nok af den slags. Grønb.Opt.2f. byd’ det lidt’ er ingen Skam, nær ett en haar det stu’e = at byde det lidt (dvs. dagligdags kost) er ingen skam, når ikke man har det store. Aakj.MM.40. hañ tå¿è ¡de, dæ ¡by¿è sæ = han tager det (arbejde), der byder sig (til). $Hundslund. Di kåm op å skæld¶ès, å så böj han ham dænd gamèl Hi¡stori ¨ = De kom op at skændes, og så omtalte (fremkom han med) den gamle Historie. HostrupD.II.1.59. _ (talemåder, med varianter:) hwæm dær ¡hò¿ ªbrøj¶ ¡byjès ¡brøj¶ = hvem der har brød, bydes brød (dvs. der gøres stads af den rige). JMJens.Vend.248. Jæn ska e§t by bagèbö¿n kreµ·l = man skal ikke byde bagerbørn kringle. $Lejrskov. En ska et by ander det, en et sjel vel ha = man skal ikke byde andre det, man ikke selv vil have. AarbHards.1930.130. _ jf. også byde (sig) ¡til (se pkt. 8). \ (spec.:) saasnaat a bød hans Familli i Snak, saa begyndt han æpo no hiel aaendt = så snart jeg kom ind på hans familie, så begyndte han på (at tale om) noget helt andet. *HHede.GS.21.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = udbyde, falbyde (i handel); kun i forb. byde ¡fal (se Ìfal), byde ¡an (se pkt. 8).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = tilbyde pris el. løn (i rollen som køber, arbejdsgiver etc.). (markedsskik:) veñèr ¡jæn¶ haj få¡laµt å èn ¡a·n haj ¡böj¶n ¡så måt ¡dæ·r ¡enèr go ¡eñ¶ i è ¡hañ¶èÏ, ¡eñèn han vå ¡gån¶ ¡fra¶ èt iªgjæn = når en havde forlangt (en pris), og en anden havde budt, så måtte ingen (tredie part) gå ind i handelen, før han (der bød) var gået fra det igen. $Vodder. Så fortæller han, hvad han var bøden for øget undervejs. MØJy (Krist.JyA.V.32). haj fæ·st mæ så te høwèr ¨ haj bø¿ mæ tra·wè kro·nèr å æ hal¶ puj¶ tåw¶ å kaski tow¶ træ·sko = han fæstede mig så som hyrde; han bød mig (som løn for et år) tredive kroner og et halvt pund to (dvs. uld) og måske et par træsko. Vends (DF.XV.80). han böi hind Pæeng, aa han lovved hind ¨ Guld aa gröen Skovv (for elskovsydelser). MMHans.DFS.21. \ faste forb.: byde ¡ind se pkt. 8. _ byde ¡ulovet se u·lovet x. \ (spec.) = udfordre til. et Par af Karlene kom i Klammeri. Det varede da ikke længe, før den ene bød Modparten udenfor (for at afgøre sagen med næverne). *Ussing.Erritsø.71. _ jf. også byde ¡ud (se pkt. 8).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = invitere; indbyde; især om invitation til bryllup, begravelse, bal mv. [alm. (men nord for en linje Thyborøn´Horsens især i ptc., hvor ordet er kraftigt sammenblandet med £bede 5)] Så snå¶r di kam en¶ i gån¶, blöw Ûi böjn te¶ å seÛ o hæj·stèn å kom e·nèn får å fo¶ èÛ kåp kafè å èn biÛ brø¶ = så snart de (dvs. fastelavnsoptoget) kom ind i gården, blev de inviteret til at sidde af hestene og komme indenfor og få en kop kaffe og en bid brød. NPBjerreg.Ommers.9. (som optakt til høstfesten:) Mæt’stin kòm u· i e Dö ò boj vos ind te Na·re = Mette´Stine kom ud i døren og bød os ind til nadver. Sundeved. di Bønder, wi handelt mej, di bøj wos hjem aaldsammen = de bønder, vi handlede med, de inviterede os allesammen hjem. KThuborg.Harboøre.53f. (spøgende:) By di Baag te æ Bænk = byd din bag til bænken (dvs. sid ned). Thyreg.UF.210. Først kommer Bydemanden for at bë får è li·© (= byde for liget), dvs. meddele at Manden er død (og at der holdes »kistelæg). Derpå kommer han igen (eller en anden) og byder til Begravelse (meddeler Salmenumrene). Rømø. di ¡añèr ¡di v¶å jo böj·n te ¡æ·r = de andre (dvs. »bestillingsfolkene udover koge´ og opvaskekoner), de var jo indbudt til ære (dvs. til at hjælpe uden løn). $Vodder. be¡fa¿leµsªmañ¶èn to i¡moÛ pe·µèn å bøj te dan¶s åm awtenèn = befalingsmanden (når de udklædte drenge gik »fastelavn) tog imod pengene og bød til dans om aftenen. $Hundslund. _ (talemåder, med varianter:) Di skal ha å·ntj æn Gry·j, dæ månè wel by·j (= de skal have andet end gryde, som mange vil byde). Der skal ogsaa noget i Gryden. AarbVends.1935.123. Hven der vil ha manne bøjèn, di ska ha møj søjèn = dem, der vil ha mange indbudt, de skal have meget (mad) kogt. SønJy. \ (spec.:) byde »yderlig.
Forrige betydning - Næste betydning
8) i tryktabsforb. (med efterflg. adv.). _ byde ¡an. a) = invitere. A vild gjar hat hind mej ind ¨ te èn Kop Kaffe, men a vest et ret om a tur’ byj hind an o’r = jeg ville gerne have haft hende med ind til en kop kaffe, men jeg vidste ikke ret om jeg turde invitere hende på det. *MVJy. _ b) = falbyde. *SVJy. _ byde ¡fra. For sød mad, det er for vammel. De by’er fræ (= det giver en ulyst til at spise). *Him. _ byde ¡ind = byde på (ved auktion); købe ved højeste bud. A bøj ed ind trii Gaang = jeg bød paa det tre Gange. *Mors (Schade.ca.1820). æ Kjærgaard kam til Auktion, og a fik Mads til at by’e den ind for 12.000 Rigsdaler. *Akselbo.MB.13. *$Tved. _ byde ¡til. a) = udsætte for; kun i forb. byde (nogen) brodden til (se Ìbrod 1.3). _ b) = prøve; vove [spredt i Vends] næ¿ stuj¶ bø ¡te mæ å wil lut hål·, så skrÒw¶ a ham te = når studen ¨ prøvede (begyndte med) at ville løfte halen (det var i bissevejr), så skrev jeg ham til, dvs. så gav jeg den nogle rap af pisken. $Hellum. do skal injtj by te aa jør dæ movsi = du skal ikke vove på at blive (for) kåd. Lars.Ordb.177. Grønb.Opt.50. _ byde (sig) ¡til = tilbyde; falbyde [spredt i Midtjy, Vestjy og Sydjy (± SVJy´S)] And.GildeÌ.13. æ bøj jo da ¡fòlk ¡te, ¡a¬· ¡dæm· æ ¡kuñ· ¨ te di mot ¡heñ·t å ¡slå¿ ¡a¬· ¡de ¡ljÒµ¶ di ¡wi¬· = jeg tilbød jo da folk _ alle dem jeg kunne _ at de (gerne) måtte hente og slå alt det lyng de ville. $Torsted. a wa æ plas som ¡aw¶lsªkå¿l bøjèn tæl = jeg var Pladsen som Avlskarl budt til (dvs. jeg havde fået den tilbudt). Skyum.Mors.II.272. di ska ¡sjæ϶ ¡kom å by dèm ¡te = de der skal »klæde Lig (skal selv komme og tilbyde sig). $Gosmer. Jæns had no go sæ li·g bætte nåk ¨ ve å by sæ te å go¶ et Stökki o Væj¶n hjæm¶ = Jens havde nu gjort sig lige lille (dvs. ydmyg) nok ved at tilbyde at gå et stykke af vejen hjem (fra Sydamerika). AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.63). _ byde ¡ud = udfordre (til slagsmål) [spor. i ældre kilder fra Vest- og Sønderjy] æ byer de ud (= jeg byder dig ud) ¨ est do en Kael, saa kom an! Molb.61f. _ byde ¡ved = tilbyde. Jeg tykkes, du skulde byde de fremmede ved (af din egen medbragte mad). *JSkytte.J.57.
Forrige betydning - Næste betydning
9) (upersonligt:) byde sig.
9.1) = ske, hænde; være lejlighed til, kunne lade sig gøre; passe sig; ordne sig [spredt i MØJy, Ommers, spor. i øvrige Nord- og Midtjy (± Djurs og størstedelen af Vends); fortrinsvis i ældre kilder] Det bud sig (= traf sig) saa godt, at han var hjemme; Det bud sig ilde, at jeg nu skal ud. Ommers (OBork.1814). de ¡by·r sæ Ûa, Ûe blywèr ¡gòt ¡wÉj·lè = det hænder da, det bliver godt vejr. $Torsted. "Du bor da ikke (her) endnu ¨" sagde jeg skælmsk; thi jeg vidste, at hun havde en Kæreste. "Nej, men det byder sig nok (= det bliver der nok mulighed for) en Gang," svarede hun leende. KSkytte.DE.131. Saa wa vi hen aa prøwh, om vi itt ku springh øwe Plankeværket, men de ku no itt byh sæ (= men det kunne nu ikke lade sig gøre). MØJy (JyUgeblad.II.334). aa de wa Faalk, dæ ku ¨ sej Korrekse aa søng Viise, lissom de ku bejst byh sæ = og det var folk, der kunne fortælle sladder og synge viser, som det passede sig bedst. PJæger.G.1. De æ han ellers temmele ong te. Jaja, De ve jo bye sæ = det (nemlig at overtage gården) er han ellers temmelig ung til; jaja, det vil jo nok ordne sig. Hancke.NL.40. \ (hertil vel også:) de bøs mæ får, de´de der er noon der pekker på dön¶ (= det bydes mig for, at der er nogen, der pikker, dvs. banker let, på døren), dvs. det forekommer mig ¨ . *AEsp.VO.
9.2) = måske være tilfældet, vel nok passe (el. lign.; i udtryk for forbehold); jf. Skautrup.H.II.127f. [med samme udbredelse som betydning 9.1] Til intet Ord har Almuen flere Synonymer end til Adverbiet Maaske. De sige ¨ Kaskise, Kahændse ¨ Katræfse, Kauldse, Kabyse, Kalavse (= kan ske, hænde, træffe, volde, byde, lave sig). Ommers (Bjerregaard.ca.1810). "Hør ¨ ka I eth si aa fang’ en bette Fisk te dem?" "De ku jow by’ sæ. A skal prøw’ o’ et." = hør, kan I ikke se at fange en lille fisk til dem? _ jo, måske nok; jeg skal prøve på det. TLange.SE.71. "mon haçj ho løÛ ¡nu·èÛ te ¡si·?" "de ku ¡by· sæ, a ¡trow¶è ¡nåk, haçj ¡seÛ¶è ¡løj¶t ¡i¶ èt" = "mon han har lagt sig noget op (dvs. sparet penge op)?" "sandsynligvis, jeg tror nok han sidder lunt i det". $Gosmer. (let varieret:) "Det skal vel være paa Handelens Vegne (når du nu drager sydpå)?" ¨"Som det vil byde sig (= tjah) ¨ Een faaer at prøve, hvad der kan være at tjene i Sønden." Blich.XIV.39.
10) byde sig selv = give sig selv, sige sig selv; fortrinsvis i forb. det byder sig selv [Vends (±SV), spor. i øvrige NJy, i Thy´N og SletH (Him); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(talemåde:) MÉ ka hò¬ mæja næ mÉ vel, avteni byje sÉ sil = man kan holde middag, når man vil; (men) aftenen giver sig selv. Grønb.Opt.246. Det bød sig selv, at ingen af dem (dvs. et par vel kraftige unge piger) havde fast kæreste. KEPed.FA.216. kò¿li ga èn mark får å kom eçj¶, pi©èn ga e·èn teµ¶. wil di så ha no· å e· å drÉ÷k, sku di bètò·l è, de bø¿ sæ si¿l = karlen gav en mark for at komme ind (til pinsebal), pigen gav ingenting; ville de så have noget at spise og drikke, skulle de betale det _ naturligvis. Vends. Skjoldb.RF.I.50.
| by·dam | byde·brev |
| Sidens top | |
}){kind=link}