bøh·mand

bøj

böhmer

subst.

[egl. < stedn. Böhmen]

Festligst af alle omstrejfende Folk var vel de fremmede Spillemænd, som vi kaldte Be’merne _ Bøhmerne _ der kom med deres underlige Træblæserinstrumenter ¨ Det var smaa, mørke Folk, som talte et uforstaaeligt Kragemaal, rimeligvis Zigøjnere. *AchtonFriis.JL.I.283.

bøh·mand	bøj
Sidens top