¢bede
Àbede| ¢bede | Àbede |
Se også Ìbede (subst.), Çbede (subst.), Èbede (subst.), ¢bede (subst.), Àbede (verb.), Îbede (verb.), {bede (verb.), }bede (verb.)
verb. _ be alm.Ì; bej· DjursÇ; be¿ MØJy, sideform i NØJy; bæj·/Ábæj· (K 1.3) Sydjy´S, SønderjyÈ. _ præs.: ´¶er (K 6.2) alm.¢; ´è Sønderjy´SØ (K 1.1). _ præt.: ba alm.; baj¶ Mols, Anholt; baj SØJy´S£, SønJy´NØ, Sundeved, Als; båj¿/båj (K 1.1; også skrevet *bøj) øvrige SønderjyÀ; bo¿ Hards´SV; bo SVJy; (også svagtbøjede former i betydning 3:) bet $Læsø; bæjè $NSamsø; bæjèt spor. i SønJy; overalt yngre rigsmålspåvirkede former: ba¿/ba¿j/ba¿Û/ba¿r (K 4.1). _ ptc.: be¿(è) VendsÎ; be¿èÛ Him´N; be¿èn NVJy, Hards{, SVJy}, Mandø; bæjèn SallÌ°, Fjends´N; ben¶ spor. i Him´V; bej¶èn, (efter have:) bej¶èÛ/bej¶è (K 6.1) SDjurs, NSamsøÌÌ; be¿è spor. i MØJyÌÇ og Bjerre; bæjè Sundeved, Als, $Angel; bæj¶èn/bæjèn (K 1.1) øvrige SønderjyÌÈ; overalt spor. former med ´å´ (evt. skrevet *´ø´), lånt fra ptc. af »bydeÌ¢.
\ Ìdog bÉ $Lild, sideform i Vends; Ìdog bej NSamsø, biè SSamsø; Èdog be(·) Fjolde; ¢spec. bej· $Voldby (jf. K 6.2); bi¶è SSamsø; £vsa. baÛ ´Ø; Àdog byè $Fjolde (øjensynlig lånt fra præt. af byde); Îdog be·è ´N, Læsø; sj. *bet, *bæt ´N; {dog bæj¶èn ´Ø; }dog bæj¶èn ´S og ´Ø; Ì°dog be·èn Fur; ÌÌvsa. stødløse former; på SSamsø derimod bi¶èt; ÌÇdog be¿Û HadsH; ÌÈdog be·èn $Fjolde; Ì¢båjèn, båjèÛ $Tved; båj¶èn/båjèn (K 1.1; også skrevet *bøjen) spredt i Sønderjy syd for linien Ribe_Haderslev.
[delvis sammenblandet med byde, i præt. og ptc. vel pga. overlappende betydninger (sml. betydning 4´5 ndf. med byde 3 hhv. 7); mht. betydning 6 ndf. er der sket fuldstændigt sammenfald af de to verber; alm. (men vist kun ægte dialekt i Nordjy, på Djurs og i Sønderjy, jf. KrMøller.O.28)]
1) = anmode (om); opfordre (til); i Sønderjy ofte forbundet direkte med objekt [spredt afhjemlet] vi va ¡hæn å bæj Áa·chèñ = ¨ at bede Agende dvs. om Lov til at køre med. Sundeved. smaa Brugere uden Heste bad tidligere ofte til Pløjning, ligesom man bad om Straa til Tækkelse, om Brændekørsel osv. Dette ansås ikke for Tiggeri, men for gammel Hævd. Sundeved. han saah Foval aa Tak aa ba hans Kaal aa spænd fuer = han sagde farvel og tak og bad sin karl spænde for (vognen). AarbThisted.1936.165. \ (spec.) = anmode om hjælp (af specificeret art) til afvikling af større fest [spredt i Sønderjy´S og ´Ø] De unge Piger, di va bæjèn te å vart ¡op (= de var blevet anmodet om at varte op, ved brylluppet). $Øsby. Brudesmykkersken og Brudgomsføreren "bedes" paa samme Tid (som de øvrige »bestillingsfolk). DaMskr.1859.351. Kvolsgaard.L.131. \ faste forb.: bede ¡bie (= bede om henstand) se bie 1. _ bede ¡dag (= bede om henstand) se Ìdag 6. _ bede ¡hus = bede om husly, overnatning [jf. Ìhus 5] HÉn åpå veñtjÉn ¨ kam dÉr i gamæl fåfrÒsÉn stakæl ej te Tòvtgòr å bær om huvs = hen på vinteren kom der en gammel forfrossen stakkel ind til Toftegård og beder om husly. *Grønb.Opt.190.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bønfalde (Gud). En syg Kone udbrød: "Aa Herre Jøsses! A løser aa be’r bo’ Nætter aa Daww; de’ hjælper, Dæwlen regier mæ, aaller en Kromm’ (= jeg læser og beder både nat og dag; det hjælper djævlen regere mig aldrig en smule). SØJy. dæ bløv bøjn te å fra e boe i mit hjemmen = der blev bedt til og fra bordet i mit hjem. Sundeved. _ (om uventet frelse:) "en Engel maast ha baajjen (= må have bedt, være gået i forbøn) for ham". Feilb.FH.25. \ faste forb.: bede hundebøn = bande. *$Lejrskov. _ inden han får snydt og bedt (el. lign.) = inden han får set (el. tænkt) sig om [spredt i SønJy´SØ; spor. i VSønJy, desuden $Lejrskov; fortrinsvis i ældre kilder] når de havde sat sig ned i (kirke)stolen og pudset næsen, bad de en stille bøn. Det tog nogen tid, og mundhældet om den langsomme mand: "Inden han fæ snådt å båien er æ prærken (dvs. prædikenen) ue", stammer fra denne skik. PAndr.H.86.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tigge [Sønderjy´S, spredt i Sønderjy´N, spor. på Djurs, desuden $Læsø, $Lild; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Han ha ¡ha¶j en sto¶è ¡Gå¶r ¨, ¡no gæ han ¡rondt ¨ å bæj¶èr = han har haft en stor gård, nu går han rundt og tigger. HostrupD.II.1.61. fattigkoner, di gjæk å ¡baj¶ ¡om¶. $Tved. _ (i Sønderjy ofte forbundet med direkte objekt:) Fattigfolk båj ¡mjæÏk (tiggede Mælk) i en lille Potte. Sundeved. \ (spec.:) bede (om noget/lidt) i Guds navn (el. til jul etc.) = tigge (rundt om på gårdene) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ønske; fremføre som hilsen [spredt i Østjy´N og ´M] a ¨ ga dem Hohnen aa ba dem walkommen = jeg gav dem hånden og bød dem velkommen. Johanne.TND.7. "Godaw, Kresten", swaaret (= svarede) han, aa saa baj a Godaw. JKattrup.JJS.6.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = indbyde (som gæst); invitere (indenfor) [Sønderjy´S, spredt i Vends´V, Han, Thy og Djurs´S; spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: byde 7]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
dæsåm kuènèn så ej§t kam uw¶Û mæ bræñ·mèn å æ·bèlskjywèr ¨ å ba dæm eñ¶ å fo Û¶jÉr sko·rgrøÛ, så truwèd di mæ, te di wi¬ åm¶ i kòl·gor å hÒ·st djÉ ko¿l = dersom konen så (når karlene kom hjem efter at have afmejet) ikke kom ud med brændevin og æbleskiver og bad dem indenfor at få deres »skårgrød, så truede de med, at de ville (gå) om i (køkken)haven og høste deres kål. Kvolsgaard.L.56. di bæjè ¡ruñt te ¡kåst ¨ dvs. de (nogle Drenge) går rundt og indbyder til Bryllup. ØSønJy. å ¡bæj· Áfræmè = at bede ¨ fremmede, sagde de gamle ¨ i nyere sprog også Áby· (= byde). $Bov. \ faste forb.: bede over borde. Ved første dags gildesbord blev gæsterne ¨ "bedt over borde". Dette betød, at alle gæsterne mødte andendagen til middag igen. *Himmerl.316. _ (ptc. anvendt som adj.:) bedte fremmede = indbudte gæster (i modsætning til selvbudne). *AEsp.VO. *Skyum.Mors.I.255. _ beden(·)bal, bedt bal = bal for indbudte gæster [jf. Ìbal 1; spor. i Nørrejy]
Forrige betydning - Næste betydning
6) = udbyde (vare); tilbyde (pris) [kun anførte steder, idet £bede helt har fortrængt byde i Fjolde (jf. Bjerr.FjO.), medens byde i flere af sine betydninger er på retur på Mols (jf. også sms. som for¡byde og til·byde)] hañ baj hæsteñ te ¡fal¶s = han falbød hesten. $Tved. æ hæ ¡be·n ham ¡tachèntich ¡då·Ïè = jeg har budt ham 80 Daler (Markedsudtryk). $Fjolde. (overført:) de ska do et la dæ bej· = det skal du ikke lade dig byde. $Tved.
7) i tryktabsforb. med adv. _ bede ¡af = give undskyldning, gøre afbigt [spredt i Sønderjy´S og ´Ø, desuden $Lejrskov] ka do så go hæn å bæj a¿ = ¨ bede om Forladelse. $Løgumkloster. HostrupD.II.4.155. _ bede ¡an [jf. betydning 6] hañ hæ ªbe·n mæ æ ¡kuè ¡an = han har tilbudt mig (at købe) koen. *$Fjolde. _ bede ¡ind = byde ind, købe [jf. betydning 6] *$Tved. _ bede ¡op = gå til præst; blive konfirmeret [< nedertysk opbeden; spor. i ældre kilder fra Angel og Sønderjy´SØ] Man fortalte om "den Vinte’ æ boj’ op og den Søndag æ bløw awklarre’. Sundeved. hañ skaÏ u· a Áti·n væn han hæ ¡åpªbåjèn = han skal ud at tjene, når han er konfirmeret. Angel. _ bede ¡til [jf. betydning 5; spor. afhjemlet] haj er intj hoo¶r å bÉ ¡te = (han er ikke hård at) invitere, dvs. han er let at lokke. AEsp.VO.
| ¢bede | Àbede |
| Sidens top | |