buck·skin
budaks| buck·skin | budaks |
subst. _ udtale »kortÌ; (desuden:) böj spredt i det øvrige SVJy og VSønJy, spor. også i ØSønJy (± Als og Sundeved), MVJy, Ommers´V og Him´V; overalt også (i betydning 2.2, rigmålspåvirket) bu, buÛ, buj, bu(r) _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm. (dog stof´neutr. i betydning 8). _ bf.: ´¶et (K 7.3) alm.; båj¶t $Todbjerg. _ plur.: u.end. alm.; også ´¶er (K 6.2) $Tved, $Give, spor. i MØJy; ´er (K 6.2) Fjends´S, Holmsland; også båj· $Tved; bå·j $Agerskov, $Hostrup (vsa. båj), $Vodder (vsa. båj·); Ábåj· Haderslev; Ábå·j $Løjt; (i betydning 6) også buj· $Torsted.
\ Ìmere detaljeret om lydformerne i Vends i AEsp.Nordjysk.II.32.
1) = besked; forespørgsel; bestilling; ærinde. det er da snaar det tungest’ Boj, a kund’ kom hjem te de Smaa mej = det er da snart (dvs. næsten) den tungeste besked, jeg kunne komme hjem med til børnene (nemlig at hunden skal aflives). Aakj.US.65. Hans Jensen i Tihslund har hat Boj ve mæ, om a vill draw op te ham om November = Hans Jensen i Tirslund har haft bud hos mig, om jeg ville drage op til ham til november (som møllersvend). PAlsted.GK.35. no ska vi nåk snå¿r ha båÛ atè ma¡damèn = nu skal vi nok snart have bud efter madammen (dvs. jordemoderen). $Jelling. a håj manne Båjer mæj te æ Bøj = (jeg havde) mange Ærinder (med for andre) til Kjøbstaden. Røjkjær.Opt. Laust Piesen wah en moj oplyst aa estimiret Buhnmann, te dæ haad manne Bestellinger, aa ¨ weh di manne Bestellenger ¨ kam han møj aa Bøje aa wahr somti hen i flie Daw = L. P. var en meget oplyst og agtet bonde, som havde mange bestillinger (= tillidshverv), og ved de mange bestillinger kom han meget ud i ærinder og var sommetider borte i flere dage. Fjends (Jyden.I.86). (ironisk om en sladderkælling:) hun ær sekèr får èn boj = hun skal nok kolportere en nyhed videre. $Vroue. (talemåde:) "Der er Boi fra e Kong (om, at) e Keiser er dö", siges skiemtende, naar man venter en mærkelig Nyhed. Outzen. (Molb.44).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ordre, befaling; opfordring.
2.1) i alm. No¶ è dær ¡å komèn ¡Båj ætèr e Resèr¡vestèr, di ska ¡stel· i ¡Tynd¶èr ¡öwè¡mår·n = nu er der også kommet ordre til soldaterne af reserven, at de skal stille i Tønder i overmorgen. HostrupD.II.1.74. hon ku olè sawèn ¡øw¶è å sæt ¡saltªkåpèt po ¡bo¿rèt, ¡onªtaw¶èn hon sku ha båj ¡åm¶ èt = hun kunne aldrig savne over (dvs. sanse) at sætte saltkoppen på bordet, uden at hun skulle have besked på det. $Hundslund. (overtro:) æ huñ¶ tu§t får li¿k i næt, hwæm¶ mon dær no ær boj a§tèr = hunden tudede for lig i nat, hvem mon der nu er bud efter. $Vroue. (talemåde, med varianter:) han gjæe it få de fø·st båj = han går ikke på det første bud (om den dovne el. ulydige). MØJy.
2.2) om bibelsk bud. dæ·rimuèr ka a §t håw·, te hañ så· nøj ¨ åm æ bur¶e hæ¬èr æ sakramen§tèr = men derimod kan jeg ikke huske, at han (dvs. skolelæreren) sagde noget om buddene eller sakramenterne. TKrist.BT.33.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tilbud (i handel). a bÒ¶ ham 50 kr., å de bu war såmæçj gåt nåk for dæ¶çj rÉÉb = jeg bød ham 50 kr. og det bud var såmænd godt nok for den ræbe (dvs. den magre ko). AEsp.VO. \ faste forb.: det er/bliver én i bud (el. lign.) = vedkommende har fået hhv. får det tilbudt [spor. på Djurs og i MØJy´Ø] do sku hå tawn ed, hvi do var ed i båj = du skulde have taget det, mens du fik det tilbudt. ØLisbjergH. blyw ¡nuè i ¡båj = få noget tilbudt. ØLisbjergH. _ komme til lov og bud (el. lign.) = gå/være i gang med at handle [spredt i ældre kilder fra Hards´S og SVJy] vi kam te Låw· o Båj, det gamle tekniske Udtryk for at komme til Handel: den ene lover (= tilbyder) og den anden byder. HPHansen.Opt. Feilb.BL.I.148. Det kunde også hedde: Hå I wan ve låw· o båj? = Har I været i Handel. HPHansen.Opt. dæ ski hwær§kèn lòw· æ¬èr buj, siges naar en Gjenstand hverken blev falholdt (= udbudt til salg) eller der blev budt paa den. $Lødderup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = indbydelse, invitation (især til festlig sammenkomst) [spredt i SVJy og VSønJy, spor. i øvrige Vestjy samt i MØJy, Djurs og ØSønJy] Næhr Juhl waa gawn ind, gjæk dær fra jæn aa æ Gohr Boj om i æ Bøj, te de Ung skuld kom ¨ te Juhlbojl = når julen var gået ind, gik der fra en af gårdene indbydelse rundt i byen, at de unge skulle komme til julegilde. HammerumH (Hards). væÏ do ¡hæÏ·sèn å sæj ¡manè ¡tak får æ ¡båj = vil du hilse og sige mange Tak for Indbydelsen; Svar til »Bydemanden, naar han havde afleveret sin »Byderemse. $Vodder. Aakj.P.34+103. \ faste forb.: sidde/blive hjemme for budet (el. lign.) = ikke være indbudt [spor. i SønJy og SVJy] hwa, æ do e§t te br嬶op i daw¶? (= er du ikke til bryllup i dag?) _ næj, a måt seÛ hjæm· får æ båj (= nej, jeg måtte sidde hjemme for budet). SVJy. Æ bløu hjemm’ for æ Boi = jeg maatte blive hjemme, fordi jeg ikke var indbuden. VSønJy. _ stå nogen hans/hendes bud ¡til (el. lign.) = anerkende og/eller efterkomme vedkommendes bud (i betydning 4, sjældnere i betydning 2.1 el. 3) [spredt i Vestjy og SønJy´N, spor. i SØJy; kun i ældre kilder] "Saa vil Hr. Pastor vel nok staae mig Bud til?" d. v.s. erindre Bestillingen af Brylluppet og Vielsestiden. ADL.1846.243. at staae En hans Bud til betyder at indfinde sig efter Tilsigelse eller Bestilling. JBrDaugaard.ca.1825. stå jæn¶ si buj tel = indfinde sig el. gøre noget efter Ens Ordre. $Hurup. wel do stå mæ æ buj te? = indgå i en handel. $Ræhr. Bedemanden (= bryllupsindbyderen) sluttede med at sige: "Og saa vil I vel nok staa mig æ Boj til!" Han mente dermed, at de vilde vedgaa, at de havde modtaget Indbydelsen, og at den var forrettet upaaklagelig. PPedersen.KF.120. vi ska ¡nåk stå Ûæ è ¡buj ¡te = vi skal nok efterkomme indbydelsen. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = budbringer [spor. afhjemlet] no skuld æ Boj da hels æ Præjst aa sej’ te ¨ æ Herremand war da bløwen saa angemodig (= bedrøvet). Aakj.P.68. (vidne 1787:) Karen Jensdatter ¨ kom først for i de to sidster Forhør ¨ "hentet af udsendte Buder". AarbHards.1926.74f. _ (spec. i et par sønderjyske kilder om den, der forkynder et dødsfald:) Så snart en var død, blev "æ bøj" sendt ud. En stor pige i sort kjole gik fra hus til hus og skulle hilse og sige, at den eller den var død. Senere skulle der indbydes til begravelse (vha. »bydemand). Rømø (Maagen.1954.36). HVGregersen.Bjolderup.396. _ (spec.:) Æ sikker Bud = een, som er saa interesseret i Bynyt, at han risikerer, man stikker ham en Plade at løbe med. Han. \ (i videre betydning:) Hyrdens Hjælpere var enten "Løbedrenge", som han selv holdt, eller ogsaa "Bud" fra Gaardene i Byen, der paa Omgang mødte hos ham. *SønJy´S (Feilb.BL.I.179).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = person [spor. på Djurs] di (dvs. spillemændene ved et bryllup) ¡spe¬t fo ¡hwæ¿r ¡jænèstè ¡boj, dær ¡kå¿m ¡eñ¶ i ¡gåñ¶ = de spillede for hver eneste én, der kom ind i (bryllups)gården. $Tved. ¡næ¿r a snakèr blåt mæ ¡jet ¡boj, så kañ a ¡he·r de ¡hièÏè = når jeg blot snakker med én anden, så kan jeg høre det hele (dvs. høre for mig, hvad vi sagde i min ungdom). $Tved. et betè båj = en lille Dreng. ØLisbjergH.
7) (der er) bud med/i = kraft i, fart på (noget) [spredt i MØJy´M] Moten ¨ smække ham jæn onne de wænste Ør, aa de jæn, dæ wa Baaj mej = Morten smækkede ham en (lussing) under det venstre øre, og det en der var kraft i. Thomaskjær.H.123. Hvis en slaar en Dør haardt i eller smider en Ting haardt, kan man sige: Dæ æ Baaj mæ. ØLisbjergH. dæ wa båj mæ = fart på. $Skannerup.
| buck·skin | budaks |
| Sidens top | |
}){kind=link}