buttis
Çby´| buttis | Çby´ |
Se også bøj (subst.), Èbøje (verb.), Çby´ (sms.led), byde (verb.), Ìbyge (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.0, K 1.1, K 2.1. _ som 1.sms.led: se Çby´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: ´¶èn Him; by¿j, byj¶ NØVends (K 7.2)Î; bej¶ñ, beñ¶ $Anholt. _ genitiv (jf. pkt. 2.7): ´s alm.; (uden stød:) bejs $NSamsø; bys SønJy´S. _ plur.: ´er (K 6.2) Samsø, Him, Hards, Sydjy, SønJy; by·èr NJy (også byjèr Vends), NVJy; bøjè(r) böjè(r) (med samme vokal som i sing.) Sall, Fjends, Ommers, MØJy; böjÛèr Djurs{, spor. i Ommers; også bøj· $Vejrum; *bø·j VHorneH (SVJy; jf. citat i betydning 1). _ gammel genitiv ("dobbelt genitiv", jf. betydning 1 efter planke): bysèns alm.; bejseñs $Tved; bøjsèns Djurs´N, SSamsø, $Fjolde.
\ Ìogså by spor. i Han; Çogså by Him´NØ; Èogså by¿ Fur; ¢også bej Anholt; £også bøj¶; Àogså by¿, byj¶ VSønJy (± Rømø); Îdog by¿ DronninglundH, $Tolstrup (vsa. ældre *byç(j)¶), *byn¶, *bynj KærH; {dog böj(è)rè NØDjurs, böjèr Djurs´MØ, bej·Ûèr $Tved, spor. i øvrige SDjurs.
[vedr. plur. u.end. se Brøndum´Nielsen.GG.III.37; hvad angår plur.´formerne med indskudt ´Û´ (jf. FestskrEjskjær.199ff.), var disse muligvis videre udbredt tidligere, jf. Çejer (forb. ejer og byer)]
1) = rigsm. (om by af enhver størrelse; i Hards stedvis især om købstad, i SVJy og Sønderjy stedvis alene anvendt om landsby i modsætning til købstad). han ¡bow¶r i ¡w嵶 ¡bë = han bor i Vang by, i modsætning til den spredte bebyggelse udenom (i Vang sogn). $Torsted. (talemåde, med varianter:) Hanj fostu, te Böj¶en hid Snær¶p, mæn et¶ huer en snærpe hæn = han forstod, at byen hed Snerpe, men ikke hvor den snerpede hen (om person, som ikke ved ordentlig besked). HimmerlKjær.1942.239. _ by(en) lang(s) se by·langs. \ (spec., i særlig flertalsform:) han er øwer å æ bø·j = han er ovre af (= fra) byerne (dvs. sognene inde i landet, modsat kystsognene). *OksbySg (VHorneH). i værste Fald kunde man jo altid tilbytte sig Korn og Kartofler "o e Bøj" (dvs. i sognene inde i landet), bare man havde Fisk. *RibeAmt.IV.320 (jf. 305). \ faste forb. (med "dobbelt genitiv"): bysens bismer. ¡bøjsèns ¡bæsèm, byens bismer, var (i landsbyfællesskabets tid) en bismer, som byoldermanden i Løvensted havde i forvaring. *$Fjolde. _ bysens børn = beboerne i en landsby [Sønderjy, spredt i Nørrejy] _ bysens dam. Før Udskiftningen var hele Bylauget fælles om Brønd saavel som om Vandingssted. Det hed "Bysens Kæeld" og "Byssens Dam". *Sundeved. _ bysens folk = d.s. [spredt i Sønderjy´SØ, spor. i Nørrejy] de er da å (= af) byssens fålk! kan man sige, når man fx. på et marked træffer folk hjemmefra. AEsp.VO. ¡hièÏè ¡bejseñs ¡fål¶k war i ¡kjerk = hele byens folk var i kirke. $Tved. _ bysens hus. ¡bysèns ¡hu·s var Navn på et forsvundet Hus, hvis Ejer (i landsbyfællesskabets tid) var forpligtet til at holde Bysens Regning (dvs. regnskab). *VSønJy´S. _ bysens kilde se citat under bysens dam ovf. _ bysens smed. Den gamle Smed i Kollerup fortalte ¨ at i ældre Tid ejede Byen Smedjen og Huset og holdt en "Bysens Smed", som havde Græsning til en Ko. *Angel. _ (spøgende:) bysens svin. Havde man været uartig, kunne ens bedstemor ¨ finde på at sige: "¡fy da få ¡ål· ¡bysèns ¡swij¶n" = fy da for alle byens svin. *$Haverslev. (spøgende:) ¡tjeçjè doñtj ¡bysèns ¡swij¶n = kender du ikke byens svin, dvs. landsbyens folk. *$Børglum. (overført, i talemåde:) De er eet som jen Kou best løs, men som heel Bysens Sviin (= det er ikke som én ko bissede løs, men som alle byens svin) _ en Yttring (som siges), naar f.E. noget indtræffer eller fortælles, som der gjøres vel meget Væsen af. *Schade.169. _ snakke om/på bysens bedste = føre bysladder [spor. i Sønderjy, desuden $Darum]
Forrige betydning - Næste betydning
2) i præp.forb.
2.1) ad by(en) = i byen, til bys (på besøg el. i et ærinde uden for hjemmet) [NVJy, MVJy, spredt i Sydjy og VSønJy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
vi haj ¡å¬tir èn ¡får§klè ªfår ¡añ§tèn vi gek ar è ¡bë hæ¬èr vi vå jæm· = vi havde altid et Forklæde paa, hvad´enten vi gik i Byen, eller vi var hjemme. $Vodder. han tråw· te Mass wa far æbøj¶, hwa han ili·wal¶e it wa = han troede, Mads var taget i byen, hvad han alligevel ikke var. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.51). (talemåder:) Næ mÉ skeke bÒn Éby, ka mÉ sil go bagÉtÉr = når man sender børn ad by (dvs. i et ærinde), kan man selv gå bagefter. Grønb.Opt.237. De komme aasse a Bøj dæ kjø mæ Stue (= der kører med stude). Fjends.
2.2) af by, ae by (på Samsø opfattet som sms. adv.) = hjemmefra, på besøg [spredt i ældre kilder fra MØJy´S og Djurs, spor. i Nordjy] wi ska ¡ow¶ªbej¶ = vi skal af By, på en kortere Tur. $NSamsø. nærensti de ældre enten skal a Bøj helle ha Fremmet, tøkkes Ongdommen wol aa, de skal ha ledt Pegenik = når de ældre skal i byen på besøg eller have gæster, synes ungdommen vel også, at de skal have lidt pikkenik (dvs. gilde). NAsbæk.P.20. vi havde (på vor rejse) set mere og ¨ været længere af By end de flest’ anner Dreng’ paa den Tid. AarbThisted.1928.400. Skjoldb.RF.394. _ (spøgende:) Mo a laaen en Nist Ild i men Gryd, faa Ili æ gon aa Boje (ældre kasusform?), men a wo wæk = må jeg låne en gnist ild i min gryde, for ilden er gået ud, mens jeg var borte. Samsø.
2.3) af byen = fra by, hjem [spor. i Midt- og Sydjy] maj kam tjyri å by ¨ å hjÉm = Manden kom kørende af By (og) hjem. Grønb.Opt.130. de¿r ve dæñ¶ ti¡daws æ bøñ¶èr ska å¶ æ bøj¶ (= det er ved den tid, bønderne skal af byen), siger man (spøgende), når man er ¨ i besøg hos naboen og skal til at gå hjem. Skautrup.H.I.228.
2.4) fra by = bort(e) fra hjemmet (uden for landsbyen) [spredt i Ommers og MØJy, spor. i Him og Djurs] Han haÛ ålle wå længer fræ böj¶ æn i O·s = han havde aldrig været længere hjemmefra end i Århus. ØLisbjergH (MØJy). sjæl åm di sku fræ böj hièlè dawn, sat di kon æn pen i uÛedarèn = selv om de skulle bort hele dagen, satte de kun en pind i yderdøren (dvs. den blev ikke låst). HasleH (MØJy).
2.5) i by(en).
2.5.1) i by = i byen, bort(e) fra hjemmet [spredt i NVJy, Hards, spor. i Djurs, SVJy og Sønderjy] ja vi wa åsè i bøj¶ i¡ja·s = ja, vi var også i byen i aftes. Skautrup.H.I.283. når de havde været te ¡å¬tè (= til alters) gik di i ¡bej¶, dvs. på Besøg hos Familie og Bekendte om Eftermiddagen. $NSamsø. _ jf. også »køre´i´by (navn på leg og kortspil), ride »sommer i by. \ (spec.:) bære i ¡by = bære øl og madvarer ud til bryllupsgæster forud for brylluppet [NSamsø] om ¡ti·sªdaw¶èn fæn ¡gi¬è ¡da fæk wi ¡bi©ªsup å ¡de bar wi i ¡bej¶ ªow¶ = om tirsdagen før gildet da fik vi bygsuppe, og det bar vi i by af. DaDial.I.18 (jf. s. 16). å bær slajtè¡ri¿ i ªbej¶ = at bære Slagtemad rundt til Naboer og Venner _ det gjorde Børnene, og de fik i Reglen 1 Kr., en Appelsin, Chokolade, en lille Skål el. Vase som Tak. $NSamsø.
2.5.2) i byen = ud, hjemmefra [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] ¡de kan ¡a ¡how· ¡de è ¡eÛ¶ ¡nåÛ a bè¡höwè å go i ¡böj¶n å ¡spør ªom = det kan jeg huske, det er ikke noget, jeg behøver at gå i byen og spørge om. Ommers (DaDial.I.46). \ faste forb. (overført): gå i byen ved én = tage fejl af én. *AEsp.VO. _ gå/køre fejl/galt i by(en) = tage fejl af, blive narret [spor. afhjemlet] hon gjer ¡it ¡ga϶t i ¡bøj¶èn mæ ¡ham = hun går ikke galt i byen med ham (dvs. bliver ikke narret, snydt med ham). $Gosmer. (spec.:) kjø gal¶t i bøj¶ = fare med løs snak. $Voldby. _ have været i by(en) før (end i dag) = ikke være let at narre [spor. afhjemlet]
2.6) over byen. om vrede, umiddelbart før det går løs, siges: de wa li·(©) ve¶ å væ øw¶èr æ bøj¶ (= det var lige ved at være over byen). *$Vroue. *Ribe (F.IV.79).
2.7) til bys, til by.
2.7.1) = til landsbyen, købstaden (for at gøre indkøb) [spredt afhjemlet] "Ja, do kommer te å læ mæ fo ledt mier Tobak, a hår jott wot te Bøjs en hiel Ug" = ja, du kommer til at lade mig få lidt mere tobak, jeg har jo ikke været i byen (at handle) en hel uge. HimmerlKjær.1952.274. (talemåder, med varianter:) Rygtet følle en Mand te Bøjs, men Skammen følle ham aalti (= altid). MadsNiels.BH.36. den Ko, der int bes, kommer aa te Bys = den ko, der ikke bisser, kommer også til byen. Feilb.FH.17.
2.7.2) = på besøg, hjemmefra [spredt i Sønderjy´SØ (± Als), spor. i ØSønJy´N] vi ska te ¡bys e Ájåwten (= vi skal i byen i aften), dvs. vi er inviteret ud til nogen. $Felsted. di komè te ¡bys ve Ávo·s = de kommer til Bys (dvs. på Besøg, både indbudt og uden Indbydelse) ved vores (dvs. hos os). $Bov.
2.7.3) (overført:) komme/skulle til by(s) med (noget) = bære sig ad med, komme af sted med [spor. i Sydjy] hwodan ska vi te bys mæ de = bære os ad med det. AndstH (F.).
2.8) ved byen = i nærmeste købstad el. landsby [kun HornsH´Ø og DronninglundH´NØ (Vends)] no trovve hun begribbelevis de va mæ, der ha tjøbt Sageren ved Byj = nu troede hun begribeligvis, at det var mig, der havde købt sagerne i byen. CJRLund.TN.11. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført) = landsbyens beboere [spor. afhjemlet] wi komèr ¡sam¶èl mæ è ¡hièlè ¡bë, i ¡ja·s ¡haj· wi è ¡ø·stèr ¡bë te ¡ka·fè = vi kommer sammen med hele byen, i aftes havde vi den østlige del af byen til kaffe. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gårde beliggende uden for landsbyen [formentlig anvendt i samme betydning i pantebrev fra 1701 (jf. NMKrom.Fanø.I.51); Fanø] Vi bruger Ordet "Land" om selve Byen _ fra Udflyttergårdene siger man: "vi skal ned i æ Land", når man skal ned i Byen, og skal man ud til Gårdene: "vi skal ud i æ By". SønderhoSg (jf. NMKrom.Fanø.I.106).
5) vedr. leg og spil.
5.1) = samtlige opstillede kegler i keglespil [spor. i Østjy] vi slo ¡såmªtiè ¡by¿èn ¡ni¶èr i ¡to¿ hælè ¡træj¶ ¡slaw = vi slog sommetider byen (dvs. keglerne) ned i to eller tre slag. $Storvorde. NPBjerreg.ÅOmmers.77.
5.2) = samtlige huller i legen »so´i´hul [spor. i SønJy] veñè di haj æ ¡bu¬¶ i¡gjæmèÏ æ ¡bë sku di skywt ¡ga·f = når de havde bolden (ved so´i´hul) igennem byen, skulle de skifte hul. $Vodder.
| buttis | Çby´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}