Ìbøde
bøde·bænk| Ìbøde | bøde·bænk |
Se også Ìbøde (subst.)
verb. _ (Û/j/r etc. K 4.1:) bø·, bø·Û, bø·j, bø·r alm. i Nørrejy; bÒ÷ Vends (dog bøj· ´NØ); be·Û $Tved; bø·/Ábø· alm. i Sønderjy (K 1.9); Ábö· Als; byèt $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: bö§t hhv. böt VestjyÌ; bÒt VendsÇ; bø·(t) hhv. bø·t Læsø; bøt ØHanH; bø·t hhv. bø¿t øvrige ØstjyÈ; bö(·)t/Ábö(·)t (K 1.9) hhv. böt Sønderjy. _ b) ede´bøjning: også bÒ·è, bö·è BørglumH og HvetboH (Vends); også bø·ÛèÛ Mors´N; bø·è Sall, sideform i Him´V; bø·èr $Vroue; bø·rè $SSamsø, $Voldby; også bø·Ûèt SVJy.
\ Ìdog bÒ§t hhv. bÒt NVJy; også bø§t hhv. bøt SVJy; Çdog ptc. bøt ´N; Èdog bø·jt hhv. bø¶jt MØJy´S; be·t hhv. be¿t $Tved
1) = istandsætte, reparere, udbedre.
1.1) = lappe (tøj), sætte lap på [Nørrejy (dog kun spor. i ´S), spredt på Sundeved og Als, spor. i øvrige SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(vil I give mig en lap) så ska a nåk sjæl¶ bød mi Klæj¶er = så skal jeg nok selv lappe mit tøj. HPHansen.GF.I.146. (bukserne er) bøt po knæ¶èrn = lappet på knæene. Him. (tøjet) maa da hellere være sengelt end bøtt (= stoppet end lappet; jf. single x), naar galt skal være. Skyum.M.54. (vbs.:) hans båw·sèr æ lij· we¿ å blyw jæn¶ bø·Ûèn fræ de åw·st te de næj·st = hans bukser er snart ene lapper fra øverst til nederst. $Erslev. (talemåde, med varianter:) Hæm dæ¶nt gammelt wöl böe, di fo ålle nøjt å öe = hvem der ikke vil gammelt (tøj) bøde, de får aldrig nyt at øde(lægge). SSams.I.137. _ (ptc., anvendt som adj.:) min Ábøt Áhantªklærè (= mine bødte håndklæder), dvs. lappede luffer. $Felsted. bøt Haandklæ, strikkede Luffer oversyet med hjemmevævet Stof. Als. _ (overført:) dæ·r hår han fåt hans bòws gåt bøt (= der har han fået sine bukser godt bødet), dvs. tjent svære (= mange) penge. SØJy (F.IV.77). _ (som fiktivt propr., i remse om 3 koner, der repræsenterer hver sin måde at lappe tøj på; med varianter; jf. burre 2, rimpe x:) guj gle· sali© Bø·r hiñèr sjæ¿l, sali© Rem§p vel vi a¬èr tå·l om, mæn fañèn få·r i "Ryw i hwòl" = gud glæde salig Bødes sjæl, salig Rimpe vil vi aldrig tale om, men fanden fare i Rive´i´hul. Vestjy (F.). \ bøde hoser = stoppe strømper [spor. i Nordjy] _ (også:) æ veÏ ha min Áho·s ¡böt (= jeg vil have mine strømper bødet), dvs. have et Stykke Tøj syet på Undersiden af Foden, for at gøre Hoserne varmere og stærkere. *Sundeved.
1.2) = reparere fiskegarn; også i forb. bøde ¡ud [fiskersprog] feskeri sa å bÒt på en gammel wu = fiskeren sad og bødede et gammelt vod. AEsp.VO. han ¡stu¿ å ¡bø§t ve æ ¡gå¿n = han stod og bødede på garnene. Hards´V. \ faste forb.: bøde (fiskegarn) ¡op = reparere helt færdig [spor. i NJy] _ bøde (kroge) ¡op = sætte ny »kense med krog på »krogline. *Thy´N.
1.3) = reparere uldgarn under vævning [spor. i Nordjy] \ faste forb.: bøde ender (op) = sætte enderne af en sprængt tråd sammen [spor. i Thy´N] (vævegarnet kan være) så wo¿©, te hon ka sej· de hal· tij¶ å bøÛ æñèr = så elendigt, at hun (dvs. pigen, der skal væve) kan sidde halvdelen af tiden og bøde ender. Kvolsgaard.L.92. _ bøde en ende ind = knytte et ekstra stykke tråd (jf. bøde·ende) i en sprængt tråd under trending (jf. trende x) af væven [spor. i Thy og Han]
1.4) = reparere, tætne huller i stråtag; spor. i forb. som bøde i/ved taget [spredt i NJy, spor. i NVJy, NØJy og Sydjy] (med plejl tærskede de) nu ¡re· ¡ro©·ªne·© ¡te å ¡bø·Û ¡ta¶©è mæ = nogle pæne rugneg til at reparere taget med. $Haverslev.
1.5) = reparere, udbedre andre ting, fx redskab, gærde, båd, hus; også i forb. som bøde på/i [spor. afhjemlet] Lars.Ordb.32. dær æ manè kja·bor, dæ ka bø·Û èpo¶ ÛjÉr bo·Û si¶èl = der er mange »kærboer, der selv kan reparere på deres (fisker)både. $Lild.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = betale straf, bod; undgælde for forseelse; ofte i forb. bøde for [spredt afhjemlet] wi wærrest, å a mat bøø en dòòler = vi væddede, og jeg (tabte og) måtte betale en daler. AEsp.VO. a to ¡fæj¶l, de må a ¡bø· ¡får = jeg tog fejl, det må jeg bøde for. Fjends. de ær æ it bø§t mæ = det er jeg ikke tjent med. $Agerskov. (ironisk:) hon mot jo bøør hinne Skam¶ mæ æ Skåå = hun måtte jo bøde (på) sin skam med skaden (om pige, der fik barn i utide). PæØwles.JyVV.52. \ bøde på (noget) = delvis udbedre skade, gøre forseelse delvis god igen. han prøw’ett o aa bøhj o’tt (= han prøvede på at bøde på det), dvs. udslette et ubehageligt indtryk. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = holde (ild) vedlige, fyre; tænde (ild) [spredt i SSlesv] At bøde på (å) Ilden, i Ovnen, til Kjedlen, til Suppen. Hagerup.Angel.14. den vu·è ¡böt frå è kö·chèn = der blev fyret i den (Bilæggerovnen) fra Køkkenet. Angel. æ schaÏ ha· ¡iè¬ ªböt = jeg skal have ilden bødt (dvs. tændt op). $Fjolde. (talemåde:) De É godt Inddræjjen te Én bödt Ield = Det er godt at drage ind, hvor der allerede er bødet (fyret) til Ilden, (dvs.) at gifte sig med en velhavende Enke el. Enkemand. Hagerup.Angel.178.
4) i faste forb.
4.1) i tryktabsforb. _ bøde ¡af (for noget) = hindre, afværge. *$Darum. _ bøde ¡for (om mad) = få det til at ækles for én; få halsen til at "snøre sig sammen" [spor. i NJy] de bøøer ¡får, a ka ¡entj få´e ¡ni¶r = jeg væmmes ved det, jeg kan ikke få det ned. AEsp.VO. _ (spec.:) bøde (en so) ¡ud = udtage livmoderen (el. blot æggestokkene) af en so for at sterilisere soen; jf. LandbrugsO.VI.113f. [spredt i Hards og SønJy, spor. i Østjy og SVJy; syn.: ud·bøde] Mads Dyrlæge ¨ kom i Kidris Mølle og "bödt" Søer ud for Folk. Blev de ikke bødt ud, så kunde man ikke let få dem fede, thi så blev de "vrå" (= brunstige) og åd ikke noget. HPHansen.Opt. Der kunde samles mange Søer, hvor Dyrlægen havde bestemt at "bød ud" ¨ Det er længe siden, det gik af Mode. Hards. Lykke.HH.114. (ptc., anvendt som adj.:) i bÒt gritjs = en bødt gris. AEsp.VO. (tilsvarende om ko:) $Tvis. $Rise.
4.2) i andre forb. _ bøde for. a) = vige tilbage for. haçj bÒ·èr eñtj få no· = intet kan hindre, standse ham. *Vends (F.IV.85). _ b) (upersonligt) = true med, men ikke blive til noget [spor. i Hards og MØJy´S] de bø·Ûèr får æn Ræj¶n = det truer med en regnbyge. *Hards (Røjkjær.Opt.). _ bøde for springet (om heste) = være lige ved at slå over i galop (jf. spring x) [spor. i Hards] han kjo·r li·, te æ Hæ·st bö¶t for æ Sprøµ¶ = han kørte så hurtigt, at hestene næsten galopperede. HPHansen.Opt. nu ræj¶ han li· te han bö¶t for æ Sprøng = nu red han, lige så han var ved at slå over i galop. HPHansen.GD.III.117.
| Ìbøde | bøde·bænk |
| Sidens top | |