Ìbude
bude·arbejde| Ìbude | bude·arbejde |
Se også Ìbude (subst.)
verb. _ med sideformen budde. _ båj· alm. (også skrevet *böj·, *bøj·, *boj·, *budde); bòj· NVJy; bò÷j Vends, Læsø (vsa. bö÷j); båj Him´Ø og MØJy; bå·j $Vodder; Ábåj· $Rømø. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶èr $Tvis. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; også bò÷j spor. i Vends; også bòj¶ spor. i Thy; båj· NØDjurs. _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´¶et (K 6.1) Vends, Him (dog *bøjen BarnHimmerland.III.33), $Haverslev, $Vorning, spor. i Midtjy; også bò¶j Vends´SØ; også bòj¶èn $Torsted.
1) = sende bud (om), bekendtgøre [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder fra Sønderjy´V] vi ¡bå·jèt ¡om¶ di ku ¡kom· å fo ¡kjör = vi budede (sendte Bud rundt) om, at de kunde komme at faa Kød (naar man havde et sygt Dyr, man maatte slagte). $Vodder. Den yngste af de kvindelige faddere gik rundt at Ábåj· (til barnedåb), altid forsynet med en paraply ¨ (hun) fik Ábåj·pæ·µ (= budepenge), ca. 50 penning, hvor hun kom. $Rømø. AarbSkive.1911.17. (overført:) Di ska boj, fa·r di ka paant = de skal give varsel, før de kan pante (én ud). Schade.117.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sende bud (efter); få fat i [spor. afhjemlet] Ja, da boj æt’er hend’, aa de lidt rap = ja, så (send) bud efter hende, og det lidt rask. NChristians.NPW.195. Og nu skulde Gjertrud gaa og bude nogle Karle og Kvindfolk, som havde lovet at hjælpe ved Høslætten. EBertels.H.88.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tilsige, sammenkalde (i henhold til pligt) [Nordjy, Ommers, MVJy (med tilgrænsende dele af SVJy), spor. i øvrige SVJy, i MØJy, på Djurs og i Sønderjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
3.1) (ældre:) om arbejde for herskabet, kørsel for kongen, møde i landsbyfællesskabet etc. For Bønderne var Hoveriet en tung Byrde. De unge glædede sig derimod ¨ naar der blev "bojet til Hov". HimmerlKjær.1941.65. en bøie Uen = en Vogn der er buddet til at kjøre offentlig Kjørsel. Hards (BOlsen.1829). Der blev "bøjet" til Grandestævne ¨ naar Byhyrden skulde fæstes, og naar han skulde have sin Løn. SprKult.XIX.31. \ (hertil, som eksempel på tilnavn:) Baajj Maaten = Bude´Morten. HimmerlKjær.1934.369.
3.2) (nyere:) om arbejde, kørsel etc. for sognet. æ ¡snøªfowè wa hær å boj· te ¡snøªkå·stèn = »snefogden var her for at kalde til snekastning. $Vroue. Småkårsfolk der ikke selv var kørende el. knyttet til en gård, kunne få sognerådet til at bò·j en gårdmand til at køre fx. efter læge eller jordemoder. AEsp.VO. "Dær ska båjes å æ Såw¶n" (= af sognet, dvs. blandt sognets beboere) f.Ex. til at vogte ved en Syg. MVJy. \ (spec. om militær mobilisering:) Alle Mand skal møde ved Aggersund, og I skal bøje fra jer _ det vil sige: Lade Budskabet gaa videre. AarbThisted.1911.118.
3.3) om anden form for arbejdsfællesskab. I selskabet (der ejede en fiskerbåd) var der ansat to mand, som kunne vågne tidligt, til at kalde mandskabet sammen, "at boje" ¨ så ubemærket som muligt ¨ for ikke at vække konkurrerende selskaber. ChrThagaard.Skagen.77. AarbThisted.1932.270.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = forlange; tigge (om) [spredt i Thy] dæ ¡wa ¡nu·r dæ ¡bòj¶, mæn dæ wa Ûa ¡òsè ¡manè dæ ¡spu·r, åm ¡fòlk wi¬ ¡ky·r = der var nogle som forlangte (pligtkørsel og lign.), men der var da også mange som spurgte, om folk (frivilligt) ville køre (for dem). $Torsted. men en gang om sommeren, når præst og degn og jordemoder skulde have et mål mælk ¨ så kam¶ di fa§tè òsè å bòjèÛ fò mjÉlk te wust (= så kom de fattige også og tiggede om mælk til ost). $Lild.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = indbyde, invitere [spor. i Nørrejy; syn.: £bede 5, byde 7] vi ær bojè te klåk sæjs (til kl. 6) te spi·sneµ. $Vroue. CBruun.MF.210. \ (hertil:) ¡båjènªba¿l = bal, man er personligt indbudt til (jf. Ìbal 2). *MØJy.
6) bude ¡af = sige nej tak. De, der ikke vilde have rom (skænket op), "båjèt ¡a·": "æ takè få ro·m". *$Rømø.
| Ìbude | bude·arbejde |
| Sidens top | |