gjorde·stål

gjæle

Se også Ìgæl (subst.), Çgæl (subst.), Ègæl (adj.), Ìgælle (subst.), Çgælle (verb.), Ègælle (verb.), gel (adj.), gellig (adj.), Çgild (adj.), Ègilde (verb.)

gjæl

subst. _ med sideformen gæl. _ gjæ¿l _ genus: fk.

[< gjæle; spor. i MVJy]

= råb; hujen. han gav en gjæll. HammerumH. Dær er saadan en "Gjæl" i ham ¨ skingrende Stemme. PKMadsen.Opt. han synger af og til i vilden Sky ovre i Kammeret; der er ikke Mening skabt i hans Gjæl, ikke Melodi og ingen fattelig Tekst. MylErich.V.147.

gjorde·stål	gjæle
Sidens top