Çgæl

gæld

Se også Ìgæl (subst.), Çgæl (subst.)

Ègæl

adj. _ med sideformen gællig. _ jÉlè Vends; gjÉl¶ NVJy; gjæl¶ Sall, $Agerskov; gjæl¶è Hards, SVJy, VSønJy; gæÏè $Løjt.

[muligvis < nedertysk gellig; beslægtet med norsk gjelv (= bølgegang, luftstrømning)]

 Næste betydning

1) = af uensartet længde el. bredde [spredt i NVJy og Hards, spor. i Vends, Sall, SVJy og ØSønJy; fortrinsvis i ældre kilder] gjæl, siges en Ting at være, som er længere ved den eene Side end den anden, eller kortere midt paa end ved Udkanterne; f. E.: et Stykke Vadmel, som ved Stampning el. Valkning er bleven af ulige Længde paa Eggene eller og bleven kortere midt paa. Ligeledes et Jernbaand, som ikke slutter tæt til Karret med den eene Kant, fordi Kanterne ere af ulige Længde. Schade.64. naar et Stykke Tøj er længere i Kanten end midt i, saa er Kanten gjælle, og hvis et Kar er videre for oven end for neden, saa skal Jernbaandene om samme være gjælle. SVJy. gæÏè siges om Tøj, der ikke vil ligge glat, fx naar to Stykker Lærred er sømmet sammen og ikke har været helt lige lange: æ Dug er saa gælle langs æ Kant. $Løjt. \ (hertil, som subst.:) Giel eller Giæl ¨ kaldess dend Ulighed, der er i Eggen paa Klæde, Læret _ f.E. Der er Giæl i dend Egg. *Varde (Tøxen.1698).

 Forrige betydning

2) = utæt (om kar, hvor et jernbånd ikke slutter tæt, jf. betydning 1) [spor. i yngre kilder fra Hards´N; syn.: gisten 1]

Çgæl	gæld
Sidens top