Çge¡lik
gel·sød| Çge¡lik | gel·sød |
Se også gel (adj.)
adj. _ med sideformerne geller, gel. _ jÉl¶è(r) VendsÌ; djÉl¶èr $Læsø; gjæl¶ Han, Fur, NVJyÇ; gjæl¶è Hards (vsa. gjæl¶), Him´NØ; *gjælle, *gjelle Rømø, sideform i NVJy (± Thy´N). _ neutr.: ´t NØVends (K 7.4). _ plur.: gjÉl· $Lild.
\ Ìdog gjÉl¶è(r), djÉl¶è(r) spor. i ´N, *djæl på grænsen til Han; Çdog gjÉl¶ $Lild, og muligvis det samme andetsteds i NVJy, jf. DF.XXIX.27.
[opr. samme ord som »gel, jf. ODS. VI.747, Mensing.Wb.II.328, DF.XXX.7ff.; NJy, NVJy, Fur, Him´NØ, Hards´N, Rømø, spor. i Sall og Hards´S (med tilgrænsende dele af SVJy); se kort; syn.: Çdel, dval, flov 2.2, hjejn 2, læ x, minde·løs, æm x, æn x, ænne·vorn]
 |  Tæt afhjemlet |
= vammel, kvalmende; fersk, fad, uden smag (om mad, der mangler salt, krydderi etc.). mæn åm di tø§t, di søÛ· wi¬èµ wa fò gjÉl·, kuñ di kom Òl i Û¶æm = men om man syntes, den søde vælling stof´plur.) var for vammel, kunde man komme øl deri. Kvolsgaard.L.101. Mads Peter staangt en stue Skyv Robæe, Flæske bløv ham faa jælle = Mads Peter stangede (dvs. stak gaflen i) en stor skive rødbede; flæsket blev ham for vammelt. Thise.SP.104. de smager så gjæl te de wamsær fo(r) mæ (= så vammelt, at det giver mig kvalme). Han.
| Çge¡lik | gel·sød |
| Sidens top | |