Çgilde
¢gilde´| Çgilde | ¢gilde´ |
Se også Ìgilde (subst.), Çgilde (verb.), ¢gilde´ (sms.led)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.6; (desuden:) gæl· $Brarup; *gjehl Hagerup.Angel.120. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; gjal¶è MØJy´N (F.). _ præt. og ptc.: a) de´bøjning: gj欷 hhv. gj欶 $Hurup; gjål· hhv. gjål¶ NØDjurs; gjal· hhv. gjal¶ MØJy{; gj欷 hhv. gj欶 VoerH (MØJy)}; gæ·¬ hhv. g欶 $AgerskovÌ°; (ptc.:) gj忬 HellumH (Him; F.); *gjald NørhaldH (Ommers); gjå¿l $Tved; gje¬¶, gje¿¬ $Bjerre. _ b) t´bøjning: gje·¬t hhv. gje¿¬t $SSamsø; gja¬t hhv. gja¬¶t $Gosmer; jò·¬tj Vends (F.); dja÷lt Læsø; gjal·t $Todbjerg. _ c) ede´bøjning: gjɬèÛ NVJy; gje¬è $Vroue; gjæ¬èr $Tvis; ge·¬èt SVJy (også gi·¬èt), SønJy´V; Áge·¬èt $Rise; Áge·¬è Als.
\ Ìdog jå·¬ $Hellum; *giale HornsH (Melsen.1811); også jæ·¬ (F.); Çogså gj欷; Èvsa. gjæl (K 1.3) MØJy; også gje¬· Hards´N, Fjends; ¢også gjal (K 1.3); £også ge·¬ ´V; Àogså gæ·¬/Ágæ·¬ ØSønJy (også g欷 ´S); Îdog Ág欷, Áge¬· AlsOrdsaml.; {også gjal·t hhv. gjal¶t; }også gj欷t hhv. gj欶t; (ptc.) også gj欷t (F.); Ì°også gæ·¬èt
[mht. lydudviklingen fra gammeldansk geldæ til de nørrejyske former jf. Kort.76]
1) = kastrere (især mindre dyr som grise, lam, hunde, katte) [Vestjy, Ommers´V, MØJy, Djurs (±NV), SØJy, Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spredt i Vends, på Læsø og i Him´V, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: {bede, skære x, snøre x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
di bløw ¡gja¬¶ (= de blev gildet), alle de svin, der skulle slagtes. $Gosmer. Spå´Mathis (dvs. en rakker) gik omkring og gjældede hunde og katte og tog kalve af (= flåede døde kalve). MØJy (Krist.JyA.V.261). (ptc., anvendt som adj.:) "Gjen opo den gjæller" (= gen på den gildede), det var en stærk hest, ¨ (men) noget doven. Sall (Krist.DS.I.275f.). (spec.:) æ Snejker ¨ haaj nær gjelle sæ sjel mæ en Mejsel, han sto mæj i æ Haaend = snedkeren havde nær kastreret sig selv med en mejsel, han stod med i hånden (da uheldet skete). SkiveU. 26/3 1915. (i ed:) Dæñ ¡uñ·de ¡gj欷 mæ = den onde gildeme. Hards. _ (spøgende:) han æ smånæm¶, han ka gjæ¬ my·rèr mæ æn skòw·saw· = han er fingernem, han kan gilde myrer med en skovsav. Vestjy (F.). han Áskamt sæ som en ªhuñ dæ Ánys vå blöwn Áge·¬èt = han skammede sig som hund, der for nylig var blevet kastreret. $Rise. _ (drenge"leg":) en dreng blev udset te å blyw ¡ge·¬èt (= til at blive gildet), dvs. blev kastet ned af de andre, medens en enkelt trak en lommekniv frem, som om han vilde foretage "operationen". Naturligvis måtte en eller to stå vagt, for at ikke voksne kom og så denne "leg". $Rise.
2) (spec.:) gilde et æble. å gjal· èt ævèl ¨ skære et æble igennem med små siksaksnit, så det kan tages fra hinanden og sættes sammen igen. *MØJy´N (F.IV.178; ill. F.III.1134).
| Çgilde | ¢gilde´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}