ÌgælleÈgælle

Se også Ìgælle (subst.), Ègælle (verb.), ¢gælle (verb.)

Çgælle

verb. _ med sideformen gælre. _ jÉ÷l Vends (dog djÉ÷l Vends´NV og DronninglundH´SØ); gjÉl(·) Han´Ø; gæ÷l $Læsø; *gj欷 Thy´M; g(j)el $Vorning; gjeÏ $Hundslund; gjæ¬è $Bjerre. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends; ´è Han´Ø; (præt.) g(j)elèt $Vorning.

[< Çgæl; spor. i Østjy og Thy; syn.: grømme]

= tage gæller og indvolde ud af fisk. Før nedlægningen i saltlagen blev silden "gællet", d.v.s. at gællerne og indvoldene blev udtaget, mens hovedet og rognen eller mælken blev siddende. KMads.M.73. Nogle gæller endnu sild ved at tage et nap i "struben" med to fingre og rykke til; derved fjerner man noget af gællerne og en stump af tarmen. AEsp.VO.

ÌgælleÈgælle
Sidens top