Çgælle

¢gælle

Se også Ìgælle (subst.), Çgælle (verb.), ¢gælle (verb.)

Ègælle

verb. _ gjæl· alm.; jÉ÷l Vends; gjÉl(·) Han´Ø. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Ègæl]

 Næste betydning

1) = være af uensartet længde i yderkanterne. de støk tøj gjæller i æ kandt. *SVJy.

 Forrige betydning

2) = udbanke i uensartet længde (fx en jernring, så den passer om tønde eller vognhjul) [spredt i NVJy, spor. i Vends, Han´Ø, MVJy og SVJy] gjæl· en tøn·bo¿èñ = hamre den ene Kant (af tøndebåndet), for at det skal blive videre der end i den anden; ligeledes om en Ring der lægges på Vognhjulet. $Lødderup.

Çgælle	¢gælle
Sidens top