klink·bygget
Çklinke| klink·bygget | Çklinke |
Se også Èklink (subst.), Çklinke (subst.), Èklinke (subst.), ¢klinke (subst.), £klinke (verb.), Àklinke (verb.), Îklinke (verb.), {klinke (verb.)
subst. _ kle÷µk/kleµ·k/kleµ§k/kleµk/Ákleµ(·)k (K 1.5, K 1.6). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = gammeldags lukketøj på dør, bestående af »klinkefald (på indersiden af døren) og lille tværstang, der går gennem døren og kan vippe klinkefaldet op (jf. Ìklinke 1.2); især brugt i udhuse [spredt afhjemlet; syn.: dør·klinke] en kle·µk ær è gåt lokèls = en klinke er et godt »lukkelse (dvs. lukketøj). Vends. A høør er så nyww, te æ Klinnk den blöw læt = jeg hørte det så nøje, at dørhåndtaget blev »lettet (dvs. løftet) (og døren derpå åbnet). SStef.S.49. e ¡mi·st ti vor è ¡kon mæ Ákleµ·k = for det meste (egl.: den meste tid) var det kun med Klinke (i Stedet for Dørhåndtag). $Als. æ Daer er mæ Klinkk = døren er med klinke (i et lille, dårligt hus). VilbMøll.GJ.3. (talemåde:) det er en haard Lod (dvs. skæbne) at løfte Klinken paa hver Mands Dør (dvs. at gå rundt og tigge). JKattrup.J.72. _ stå i klinke = blive fastholdt af dørklinke. Præsten bød ham løfte den tunge Dør af Hængslerne, men lade den staa i Klinke, saa den første, der tog i den, maatte faa Døren over sig. *Skovrøy.Sønderjy.164. \ (også, yngre) = lukketøj på ovnlåge. (vi fik) en ny, støbt låge (til bagerovnen), der kunne lukkes med ¨ èn kleµk (= en klinke). *MØJy. *Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille tværstang i gammeldags lukketøj; den går gennem døren og kan vippe »klinkefaldet op, så døren kan åbnes; af metal, sj. træ [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Sønderjy; syn.: Ìfinger 3.2] wi trøt på klenken mæ tommelfeng¶eri, å så weppe dæçj klenkfal¶t òp = vi trykkede på klinkefaldet med tommelfingeren, og så vippede den klinkefaldet op. AEsp.VO. saa tog man undertiden Klinken af (nemlig som tegn på, at der ikke var nogen hjemme,) og stak den op i Tagskægget. MØJy. (på sommersøndage i 1840’erne) gik Familien i Skoven ¨ Riis Skov ¨ Saa smækkede vi Stuedøren og tog Klinken af Kjøkkendøren. Det var ingen Lukkelse for Tyve _ saadanne fandtes ikke ¨ (men) Tegn paa, at ingen var hjemme. Århus (AarbAarh.1924.121).
3) (spec.) = slags spærring, sluse i grøft. højvandet ¨ pressede (i marsken) åens vand op i Røgelstrømmen. Her kunne vi lukke op for nogle små »stigbord (dvs. små "sluser") _ "æ klinker" (= klinkerne) kaldte vi dem _, så floden selv fyldte grøfterne. *Sønderjy (HESørensen.FG.8).
| klink·bygget | Çklinke |
| Sidens top | |