£klinke
Îklinke| £klinke | Îklinke |
Se også Ìklinke (subst.), Çklinke (subst.), Èklinke (subst.), ¢klinke (subst.), £klinke (verb.), Îklinke (verb.), {klinke (verb.)
verb. _ kle÷µk/kleµ·k/kleµ§k/kleµk/Ákleµ(·)k (K 1.5, K 1.6) alm.; klæµk $Skannerup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< Çklinke]
1) = samle el. reparere med nitter, metalkramper, metaltråd el. lign.; om lertøj, porcellæn etc. (ikke at forveksle med {klinke) [Nørrejy, spredt i Sønderjy] klink, at klinke bestod i med en »Dril at bore Huller i Stentøj, naar det var revnet eller itu, og derefter sætte Metalkramper i Hullerne og paa den Maade at samle Skaarene. Thy. kleµ·k ¨ et fad = fæste skårene sammen ved hjælp af tynde metaltråde. $Agger. Det pyntede just ikke paa en Kop eller Tallerken at blive klinket, men man undgik da at købe nyt, og Kontanter var det som oftest smaat med i de Tider (dvs. i 1870´erne). ØH.1947.148. Nogle ældre Mænd gik omkring (fra gård til gård) og spurgte, naar de kom: "Haaer I nøj aa ska ha klinked" (= har I noget og skal have klinket?). KrSøndergaard.G.49. de waa itt lænhg, fah Krowemanden træhn te aa fo nøi klinket, fo ¨ Soesskaalle aa Syltekoppe raslet nie øwe wos = det varede ikke længe, før kromanden trængte til at få noget klinket, for sovseskåle og syltetøjskopper raslede (fra væghylderne) ned over os (under et slagsmål). JyUgeblad.III.95. _ (i humoristisk gravskrift, med variant:) No kan han hverken klink¶ eller driil (dvs. bore, jf. Ìdrile 1), for no er han gån (= gået) ind te den evige hwiil (= hvile)! Han (JRolighed.JS.68). $Give. _ (spec.:) a klinkede da atten Daler sammen i Fjor Vinter (dvs. tjente så meget ved at klinke). ØH.1947.148. _ (overført:) de fik ham da samlet op (nemlig en mand, der var sprunget i brønden efter en tabt brøndspand) og klinket sammel (dvs. "lappet sammen") ¨ men den »Knug (dvs. hårde omgang) forvandt han nu iløvle (= alligevel) aldrig. Aakj.FJ.106. di blöw jo ¡kleµkè ¡sam¶èl å såt på ¡sno¿r, saltè å såt på sno¿r = de (dvs. sildene) blev jo klinket sammen (vist: bundet sammen to og to) og sat på snor, saltet og sat på snor. *Him. \ (ikke) skulle have noget klinket = (ikke) udfordre, lægge op til klammeri, klø [spor. i Nørrejy] hå¿r do nøj, do sko ha kleµ§kè! (= har du noget, du skulle have klinket) omtrent en invitation til klø; stammer vel fra rakker´ og kæltringtiden. Sall. Ska do ha no·è kleµkè! = Trænger du til Klø? AarbVends.1933.104. \ (hertil muligvis, ptc.:) de æ så kleµ§kèt (= det er så klinket), dvs. gennemgroet ¨ om høet, når det har ligget længe på »skår og er derfor vanskeligt at "hverve" op (dvs. vende for at tørre, jf. Ìhverve 1.2). *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fastgøre med nitte, »klinknagle el. lign. [spor. i Nørrejy] a ska ha mej skåw¶l klenke (= jeg skal have min skovl klinket), dvs. jeg må have sat en ny klinknagle i skovlen for at fæste skinnen til skaftet. AEsp.VO. (leen havde) ¡smeÛ¶ ¡røk som è ¡blaÛ wa ¡kleµkèt ªte = smedet ryg, som bladet var klinket til. $Bjerre. ¡tòw¶ støkèr ¡bo·ñªjæ¿rn dæ æ ¡kleµ·kèÛ ¡sam¶èl = to stykker »båndjern, der er klinket sammen. $Torsted. \ (også) = udhamre sømhoved, ende af bolt mv. [spor. i Nørrejy] kleµ§k æn sö¿m = klinke et søm. $Darum. ¡så wu Ûè sat i bo¬tj ijæm¶l som wur ¡kleµkè på ¡buè ¡sijèn = så blev der sat en bolt igennem, som blev klinket på begge sider (dvs. en bolt gennem »plejlkappe og plejlskaft blev banket ud i begge ender og dermed på begge sider af plejlen). Vends. \ (spec.:) ¡klenk èn ¡saws (= klinke en saks), dvs. reparere en leddeløs saks ved at slå på klinknaglen. AEsp.VO.V.73.
3) = slå planker sammen til bådside, med nagler af træ el. jern. i klenkbøgge boo¶ er boo¶ren klenke sam¶mel = i (en) klinkbygget båd er plankerne (jf. Çbord 1) klinket sammen. *AEsp.VO. (man) kleµ·kèr dæm sam¶èl mæ trÉnaw·lèr = klinker dem (dvs. planker i bådside) sammen med trænagler. *Kvolsgaard.F.26.
| £klinke | Îklinke |
| Sidens top | |