Çklink
¢klink| Çklink | ¢klink |
Se også Ìklink (subst.), Çklink (subst.), ¢klink (subst.)
subst. _ med sideformen klinke (kleµ·k $Agger; Ákleµ·k Sønderborg). _ kleµk/kleµ¶k (K 1.2).
1) = spil, leg især brugt af drenge, med brug af dels mønter, (metal)knapper mv., dels små lerkugler mv. (jf. løbbes x, marmor·kugle x), og med regler, der varierer fra sted til sted [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; jf. ØMO. klinke II (med opdeling af legen i 6 hovedtyper); syn.: skorsten x] Å spæl klenk el. næst te væ¶k (= at spille klink el. "næst´til´væg"): Man kastede én eller flere småmønter ind mod en væg eller et plankeværk. Den spiller, der kom "næst" (= nærmest, jf. nær x), fik en gevinst. Holmsland. Drengene spillede Klink. En tog en »Søsling (dvs. en mønt) og slog den mod Muren, saa den fløj et Stykke ud. Modparten skulde derpaa søge at slaa sin Søsling saa tæt til den anden, at han kunde spænde dertil med Tommelfinger og Langfinger; saa havde han vundet. Ussing.Als.181. (at spille) Klink: En Lommekniv stikkes i Jorden, og man kaster sin Mønt (gerne 2´Ører, enkelte Gange 5´Ører). Den hvis Mønt ligger tættest ved Kniven, har Ret til at »"rasle" først ¨ (dvs.) han samler alle Mønterne i sin hule Haand, ryster dem godt og lader dem falde til Jorden, og alle de Mønter der vender "Krone" op, er hans. Nu "rasler" den næsttætteste osv. Him. _ (til legen) Spille Klink (kleµk) ¨ bruges Kugler. To, tre eller fire Deltagere (triller) hver sin Kugle ind mod en Væg. Den, der faar sin Kugle nærmest til Væggen, skal nu ¨ kleµ·k de andre (jf. £klinke 4); han skal ramme den anden Kugle ¨ med sin egen ¨ lykkes det, har han vundet en Kugle. Vends. Å spæl Klenk var en yndet leg i min barndom. Vi købte de små farvede lerkugler _ klenk´kuller (= »klinkekugler) hos købmanden ¨ Vi skulle først smide en kugle, og den, der fik en kugle i hul (nemlig et lille hul i jorden, dannet til formålet) eller var nærmest, skulle begynde ¨ Man måtte (i næste runde) blive ved at kaste kugler, til man fik én i hullet, så krogede man pegefingeren og prøvede at puffe de allerede liggende kugler i hullet ¨ Når man fejlede, var man færdig, og næste kom til. Thy. Vi spillede "klink" med "marmorkugler" af brændt ler. Den ene lagde sin kugle, og den anden skulde prøve at ramme den med sin kugle ved at trille den hen mod den (første). MØJy. \ også kaldt: slå klink. (at) slå klenk ¨ foregik (i karlenes fritid i 1880´1890’erne) som ¨ den dag i dag; men indsatsen var kun lille; man brugte enører, der hvor man nu til dags ser folk bruge »dalere. *Ommers (SprKult.XIX.16). \ (med overgang til Çklink:) å spel Ákleµ·k (= at spille klink); Knapperne hed også Ákleµ·k. *Sønderborg.
2) = tagfatleg. Klink, Leg (hvor) de der er tagne, danner Kæde (deraf muligvis navnet) og fanger. *GørdingH (SVJy). her og der råbes klink, når man slår i tagfatlege. *F.IV.265.
| Çklink | ¢klink |
| Sidens top | |