Çklinke
¢klinke| Çklinke | ¢klinke |
Se også Ìklinke (subst.), Çklinke (subst.), ¢klinke (subst.), £klinke (verb.), Àklinke (verb.), Îklinke (verb.), {klinke (verb.)
subst. _ klen·k/kleµ§k/kleµk (K 1.5, K 1.6) Nørrejy; kleµk Vends (AEsp.VO.). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) Nørrejy; kleµkè(r) (K 6.2) Sønderjy; kleµ·kèr Haderslev.
1) = hårdtbrændt teglsten, mursten [spredt afhjemlet; syn.: jern·sten 2, Çklinker] De sten, der stod nærmest mundingerne (i teglovnene), var hårdest brændt (klinker). Him (Folkeminder.1967.214). æ gwol¶ i æ brø©¶ès ær a kleµ¶kèr = gulvet i bryggerset er af klinker. $Vroue. Klinkerne ¨ blev særlig anvendt til de underste Skifter i Muren (da de var de mest modstandsdygtige mod frost og jordfugtighed). Kragelund.GVF.15. (spøgende:) jeg kommer ¨ med den klink (dvs. en mursten, man har holdt skjult), for jeg mente, at du ¨ var måske ¨ forlegen for noget til at törre dine öjne på. Samsø (NMskr.1872.I.319). \ hollandske klinker [spor. i MVJy og Sønderjy] De første »Bilæggere (dvs. en type kakkelovne) blev muret af ¨ de saakaldte "hollandske Klinker", et Slags Mursten, som gav en klingrende Lyd fra sig, naar de sloges (dvs. blev slået) mod noget haardt. AarbHards.1914.12. "hollandske klinker" (=) Ái¬fast Áste·n (dvs. ildfaste sten). $Rise. \ (også, spec.) = teglsten til vejanlæg [spor. i Sønderjy] kleµkè, hårdtbrændte gule Sten, der bruges til Vejbrolægning. $Fjolde. kleµkè ¨ til fortov. Tønder.
2) = lille stykke »limsten, kalksten. De små stykker, der gik af ved savningen (af limsten til blokke), blev kaldt "klinker", også nogle af disse kunne bruges i bygninger. *Han (AarbThisted.1953.86).
| Çklinke | ¢klinke |
| Sidens top | |