hojteÇhok

Se også Çhok (subst.), Èhok (subst.), ¢hok (subst.), £hok (interj.), hokken (subst.), Ìhug (subst.), Çhug (subst.), Èhug (subst.), Ìhuge (verb.)

Ìhok

subst. _ med sideformerne hokke, hyk. _ håk alm.; hå÷k $Hostrup; *høk, *hyk Angel. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hå§k, hå§kèr $Darum.

[< nedertysk hock; mht. sideformen med ´y´ jf. nedertysk høckel; jf. ØMO. hokke I.1]

 Næste betydning

1) = lille stak høstet boghvede, stillet til tørring på marken [spor. i SVJy´S, SønJy´V; syn.: boghvede·stuge] Den afmejede Boghvede blev samlet i små Hobe med Rodenden nedad. Toppen blev snoet lidt, for at ¨ "æ Hå·k", ikke skulde falde fra hinanden og blive for bred, så Regnen fik fri Fart (jf. boghvede·hok). HostrupD.II.4.127f. \ (hertil vel også:) æn håk = lille Knold på Marken. *$Agerskov.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = høstede neg stillet sammen i hob på marken (jf. Ìhob 2) [spor. i ØSønJy´S og Angel; syn.: skok x]

 Forrige betydning

3) = lille høstak [spor. i ældre kilder fra Angel] en Høk = lille Stak Hø på Engen ¨ kun når Tiden til at age ind er knap og Vejret truende, sættes Høet i større Stakke. Hagerup.Angel.42. _ (overført:) vi sætè de op i æn hyk = sætter Tørvene op i Ovnen i en Hyk. UgleH.

hojteÇhok
Sidens top