Çhok

¢hok

Se også Ìhok (subst.), Çhok (subst.), ¢hok (subst.), £hok (interj.)

Èhok

subst. _ med sideformerne hokke, hokken. _ håk alm.; hå"k $Darum; hok $Fjolde; håkèn SØJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[vel beslægtet med Çhok; jf. hollandsk hok, frisisk hock, norsk hokk (Aasen.174); spor. i Sydjy, ØSønJy og på Als, desuden $Fjolde; syn.: hokkes]

= meget lille rum, værelse; hytte; skur. Plesner.1818. de æ èt Áfa·rlè lilè håk dje·rt Ádö·rns = det er et gevaldigt lille rum, deres dagligstue. $Rise. æ forstær int (= jeg forstår ikke), hvor di manne Minnesker kan faa Plads i de lille Hok. SRangstrupH. Når Kærestefolkene skulde skifte (dvs. udveksle gaver) ved »Jatterøl kom de ind i at ¡hok få dèm ¡skeÏè (= ind i et lille værelse for dem selv). $Fjolde.

Çhok	¢hok
Sidens top