huet
Çhug| huet | Çhug |
Se også Ìhu (subst.), Çhug (subst.), Èhug (subst.), ¢hug (subst.), £hug (subst.), Àhug (adj.), hugge (verb.), huv (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: neutr. alm. (i betydning 3´4 vist opfattet som stof´neutr.). _ plur.: u.end.
\ Ìspor. også ho© (med tilkomst af stød i bf.: ho©¶è); også hu¶© spor. i ´Ø (jf. AEsp.VO.); Çdog *hoog, *hoeg, *ho·g Schade.; også how¶ Han, Thy´N samt én optegnelse fra Mors; også ho¿© $Torsted; Èogså ho©¶ $Tvis; ¢også ho©¶ Hards´NØ, how¶ Sall, Holmsland (begge disse former er muligvis yngre, men kilderne er kun få hér samt i områderne sydfor); £spor. også ho©; Àogså hok i kystsogne langs Vesterhavet.
[mht. oprindelse og lydudvikling, se Çhug]
1) = rigsm. (udført med skærende redskab) [spredt afhjemlet] men A fik sjæl ingen Hog = men jeg fik selv ingen (sabel)hug (i krigen 1848´50). Blich.EB.35. træj¶e fa¬èr eñtj få de føst ho© = træet falder ikke for det første hug. $Børglum. En velhuggen træsko har 3 hug (med håndøksen) oven paa, 3 paa sider, hæl, taa og under bunden, baade »forbede og mellem den og hælen. MØJy. (varsel:) tæmèmañ¶èn ku sij¶ èpo fø·st ho©¶, åm bø©·nèµèn sku breñ· æn g嵶 = tømmermanden kunde se på første hug, om bygningen skulde brænde en gang. Kvolsgaard.L.20. è ¡tò§p¡æñ· ¡mø§t ¡í ¨ ¡dæ· sku èÛ jo ha ¡mjÉst ¡hò©¶ = (i) topenden, midt i, der skulle det (dvs. neget) jo have mest hug (med plejlen, ved tærskning). Thy. \ (også:) om huggende, stødende bevægelse [spor. afhjemlet] det er et Stykke »Olmerdug, hun har i Væven, og det skal "ha’e Hug" for at blive rigtig tæt og fast. KSkytte.FN.220. de ga en ¨ ho©¶ i mi skå¬èr = det gav et ryk i min skulder. $Vroue. Det gor i Hov aa Stød (= i hug og stød), dvs. det er noget skoddere (= skudret, ujævnt at køre hen over). Thy. (overført:) mÉ søstÉrn jik e hog i hog dÉ hjÉm = med søstrene gik det hug i hug (under bestandige sammenstød) derhjemme. Grønb.Opt.121. \ (også) = mærke, hak, sår efter et hug [spor. i Nord- og Midtjy] Dersom der er How i Leen af en Sten, slibes der mod e Bed (= ned mod biddet, æggen). Thy. \ (også) = noget af´ el. tilhugget [spor. i Nordjy] ho¶ge er wal spenkel = hugget (dvs. tømmerværket i huset) er ret spinkelt. KærH og ØHanH (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) i forb. med kornhøst.
2.1) = slag med le. Ved Kornhøst (var det almindeligt med) 2 Skridt for hvert Hug, og ved Græsslaaning helst 1 Skridt. ØSønJy. de jÉ·ltj om å skywwt å ta Ho¶g for både wenster å hÒwwer Bij¶n. Å så sku mæ pas på å ta lisså brɶj æ Ho¶g for wenster Bij¶n som for hÒwwer, for de lawwe bæst = det gjaldt (i høslætten) om at skifte og tage hug foran både venstre og højre ben; og så skulle man passe på at tage lige så bredt et hug foran venstre ben som foran højre, for det lavede (dvs. fungerede) bedst. Vends (AEsp.GG.16). vi hugger (i kornet) kun "et hug" for hvert andet skridt, på højre fod fremme, venstre følger lidt bagefter. SØJy. imellem hver Mejer (= høstkarl) skal der være Plads til Opbinderen i Modsætning til naar der slaaes Græs, saa maa der ikke være mere end 3 Hug imellem hver. Him. a kam i ¡å·bèn ¡h婶 ve ham = jeg kom (som opbinder) så tæt ind på mejeren foran, at han ikke kunne hugge frit. $Skannerup. Der var et vist Antal ho©¶ (Hug) som Maximum mellem hver Strygning (dvs. skærpning af leen), når der mejedes. $Vodder. Optejeren (= optageren) skulde lade mindst tre Hug blive liggende, mens Karlen strøg Leen. Gjorde hun ikke det, blev Karlen ved at stryge, og den næste Høstkarl slog ham så forbi og tog hans Skår. Så var Forkarlen slået ud af Skåret. Det var en Tort for Pigen, og hun skulde give Brændevin derfor. VSønJy (SJyAarb.1952.65). èt ho©¶ ¨ dets Dybde i Fremadskridningen blev i ret opstående Korn regnet til Õ Alen, når Arbejdet udførtes af en dygtig Hølekarl. $Houlbjerg. æn kå¿l sku nåk ku ta liså låñt i trij¶ ho©¶, såm hañ si¶èl wa l嵶 = En karl skulde nok kunne tage lige så langt i tre hug, som han selv var lang. Kvolsgaard.L.42. Paa Engene kunde det ¨ til Tider være smaat nok med Høet; men saa sagde de: "Naar der kan blive en Faarebid i æ Hog (i hvert Hug med Leen), kan det endda gaa an". KThuborg.Harboøre.124.
2.2) = stubbene, der står tilbage efter et hug med leen [spor. i MVJy] Pigerne gik efter Leerne aa røw aa æ How (= rev af hugget), saa Græsranden kunde staa ren og bekvem for Karlen, der svang den næste Le. Lidegaard.BK.66.
2.3) = den mængde korn el. hø, som slås i ét hug [spor. i Vest- og Sønderjy]
2.4) i faste forb. med præp. _ (leen stilles/står/er) i, over hhv. under hug (el. lign.) = med forskellig vinkling af leens blad, efter hvad der skal slås/høstes [Hards (±Ø, men med tilgrænsende sogne i SVJy), spor. i øvrige Vestjy samt i Øst- og Sønderjy; se kort 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Leen indstilles på flg. måde: Man rejser den på enden af draget (= skaftet), måler, hvor højt den når på brystet, og fører den så ud til siden; kommer odden (= spidsen af bladet) nu ¨ under stedet, sagde vi "den er under hug", kom den over, "den er over hug". SØJy. Når Afstanden fra Næbet (= spidsen) af Leen til Enden af Leskaftet er større end Afstanden fra Nakken af Leen til Enden af Leskaftet, er Leen over Hug; er det omvendte Tilfældet, er Leen under Hug; dersom Afstandene er lige store: i Hug ¨ Ved (hø´)Sletten skulde Leen i Reglen være under Hug (et Par Tommer), ved Høstning (af korn) kunde Leen være mere åben ¨ over Hug. SJyAarb.1952.53f. En til tre tommer "under Hug" er det almindelige til en høle. Jo mere den er under hug, des mindre hug kan der tages frem i græsset. Den, der skal slaa "katskæg" (en tarvelig, særlig tør og haard græsart), han skal nok faa sin le sat dygtig under hug, tre fire tommer eller mere ¨ Men skal leen skaftes til at høste (korn), sættes den lidt eller mere "øwer hug". Frifelt.SG.127. _ (leen står/er) i, inden (for) hhv. uden (for) hug (el. lign.) = d.s. (idet afstandene til lebladets spids hhv. skaftets fri ende ses i det vandrette perspektiv fra arbejdsprocessen) [Thy´SV (± Thyholm), spredt i SVJy´S og VSønJy; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Leen er inden Hug, når Afstanden fra Skaftets ¨ Ende til Bladets Spids er mindre end Afstanden til Bladets indvendige Spids (dvs. lige hvor bladet er fæstnet til skaftet); uden Hug omvendt. $Vodder. ja·, dæn ku wal law· nåk så møj¶ mæ¶ èn, nå dæn wa uÛèn fur è ¡ho©¶ ¨ mæn så wa èÛ nåk så sÉj¶ å trɧk = ja, man kunne vel lave nok så meget med den (dvs. bruge leen mest effektivt), når den var (stillet) uden for hugget, men så var det nok så sejt at trække (dvs. tungere at slå med leen). Thy. _ (leen står/sidder/slår) lige, ind hhv. ud i hug(get) = d.s. [Thy´NØ, spor. i Vends´SV, Han, Sall og Him´V; se kort 3]
 | Tæt afhjemlet |
Naar Høet er nemt at slaa, saa man kan tage store Hug, saa stilles Leen saa den slaar ud i Hov, men naar der skal slaas haardt Græs, for Eks. Katteskæg, saa stilles Leen til at slaa ind i æ Hov. Thy. (hertil vel også:) hañ kuñ òså skjæw·t èÛ så¿nt, te hañ ku ho¬ sæ nÒj· teba·© i ho©¶ = han kunde også danne det sådan (dvs. stille leen sådan), at han kunde holde sig noget tilbage i hugget. Kvolsgaard.L.42.
2.5) i faste forb. med tryksvagt verb. _ følge ¡hug = holde takt med leerne (under høslæt) [spor. i Vends, MØJy og Hards´Ø] det var et smukt Syn, naar de 10 a 12 Mand alle i hvide Skjorteærmer slog Græsset, thi efter jydsk Skik skulde de alle følge Hug med Forkarlen. ØH.1940.22. _ holde ¡hug = d.s. [spredt i Sønderjy (nord for rigsgrænsen), Sydjy (± NV) og MØJy´S, spor. i øvrige Midtjy] Begrebet "holde Takt" eller "holde Hug" fremkom ikke ved Mejning, da Kornets Fald umuliggjorde lige store Hug; det gjaldt for den forreste Mejer at arbejde i et passende Tempo og for de Øvrige at følge tæt efter ¨ Ved Græsslaaning derimod holdtes altid Hug. $Houlbjerg. _ gå på ¡hug = gå som høstmænd. gå på ¡ho©¶ = under høbjærgning, gå fire (skråt) efter hinanden. *$Ræhr.
2.6) i overført anvendelse. _ et hug ¡til/¡mere (el. lign.) = endnu et nap [spor. afhjemlet] Vi giver den lige et hug til, så vi kan blive færdige. Vends. _ et hug og et trin [spor. i Vestjy] de ¡fo¿r èn ¡ho©¶ å èn ¡trín (= det får et hug og et trin, nemlig med foden), dvs. en hurtig og skødesløs behandling. $Torsted. (udtrykket) æ Hog aa æ Trin ¨ stammer fra Høslagning, naar der næsten ikke var noget at slaa efter, men det blev gaaet over alligevel. Thy. når man var træt efter et strengt arbejde ¨ og gerne ville være færdig (sagde man) "nu gir vi det sidste et hogg å en triin å lar det være godt". SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = fiskeri med »huggepilk [jf. Èhug (efter planke); spor. i Vends´V og i Thy´N, desuden $Løjt] om fåroo¶re blÒw der feske te ho¶© = om foråret pilkedes der. HvetboH (AEsp.VO.). æn daw¶ ¨ tår wi uw¶Û for¶ å ta fesk te ho©¶ = En dag ¨ tager vi ud for at fiske "til hug". Kvolsgaard.F.43. (dagbog 1858:) å æ hugg = på fisketur, ude at fiske med snor. $Løjt. _ jf. Èhug (bl.a. med betydningen "fiskeplads").
4) = (angreb af) møllarver; møllarve; især i forb. der er (gået) hug i (noget) [vel videreudvikling < betydning 1 (slutn.); NVJy (med tilgrænsende sogne i Han og Sall), spor. i Hards´N, Fjends´N og Ommers´V; se kort; fortrinsvis i ældre kilder (bortset fra Hards)]
 | Tæt afhjemlet |
(kilde 1709:) et Skind fuld af Hug. Klitgaard.Hvetbo.I.149. dæ æ ¡ho©¶ i è ¡tep = der er møllarver i tæppet. $Torsted. Lægger man hugormeskind i sine gjemmer imellem klæder, bliver de fri for "hug". Mors. (Krist.JyA.T.III.3). En skal have sine klæder hængt ud (til luftning) Kristi himmelfarts dag, så går der ikke hog i det. Ommers (Krist.JyA.T.III.61).
| huet | Çhug |
| Sidens top | |
}){kind=link}