ÌhokÈhok

Se også Ìhok (subst.), Èhok (subst.), ¢hok (subst.), £hok (interj.)

Çhok

subst. _ med sideformerne hokke, hokken. _ håk alm.; hå§k HvidingH; håkèn ØSønJy´N. _ genus: fk. alm.; neutr. $Emmerlev, sideform på Sundeved. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk hock (= stald, boks mv.)]

 Næste betydning

1) = indhegning til indfangede kreaturer [spor. i SønJy] èn hå§k = indhegning til indfangning af kreaturer; brugtes også af markmanden (byhyrden) i marsken til at anbringe indfangede (bortkomne) kreaturer. HvidingH. de store indhegninger til kreaturer, der var på banegården og torvet hed håkè; det var høje jernindretninger med porte, pragtfulde til at lege i. TønderH. i håkè = små Aflukker hvori Fårene blev dreven ind, når de skulde fanges. $Aventoft.

 Forrige betydning

2) = mindre, indhegnet jordstykke, fx til græsning for gæs, kalve etc. (jf. gåse·hok) [spredt i ØSønJy] Hok ¨ en Indhegning i Marken, hvor Faar eller Kalve holdes paa Græs. Molb. Hok ¨ afhegnet, mindre Stykke Land nær ved Huset, der bestandigt er udlagt til Græsning ¨ Gåshok, Kalhok. Sundeved.

ÌhokÈhok
Sidens top