Çhug
¢hug| Çhug | ¢hug |
Se også Ìhug (subst.), Çhug (subst.), ¢hug (subst.), £hug (subst.), Àhug (adj.)
subst. _ udtales som »Ìhug. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ho÷© Vends.
[muligvis opr. beslægtet med ¢hug og £hug (< nedertysk huuk), men siden lydligt påvirket af Ìhug; spor. i Nord- og Midtjy samt i SVJy; syn.: Ìhag 2´3, hak 3´4]
= indskæring, indhak, kile (i terræn, bygning etc.). der er så pÉɶnt i hogen (= så pænt i huggene), om en bakkeside med mange indskæringer. AEsp.VO.II.56. vi fæ¬è æ træ¿èr fræ en si· å¿, så dær blöw¶ en ho©¶ iñ¶ i æ plan¡ta·s = vi fældede træerne fra en side af, så der blev en kile ind i plantagen. $Vroue. et lille firkantet Stykke (jord), der laa lidt for sig selv, (kaldte man) for Hukket. Læsø. Ind mod Ladegaarden danner denne Bygning, som ligger i Kornladens Forlængelse, men er smallere end denne, et saakaldt "Hug" for Køreporten til Laden. AarbRanders.1920.69. \ (også) = fremspring i søbund, rev [spor. i Vends] ho© = det Sted, hvor den største Krumning er indvendig paa Leen. $Agerskov. Jæns Remmens ho¶g (ud for Hirtshals). Hugget består ¨ af store sten, og her er der tit gode muligheder for pilkning og hummerfiskeri, hvorfor ordet undertiden kan betyde "fiskeplads". AEsp.VO.II.56. Hovedfiskeriet dreves en 5 mil ud i havet ude på de udre hug (= ydre rev). Vends (Krist.JyA.V.40).
| Çhug | ¢hug |
| Sidens top | |