Çhokke

hokken·ren

Se også Çhok (subst.), Èhok (subst.), Ìhokke (verb.)

hokken

subst. _ håkèn _ genus: neutr. alm.; også fk. spor. i Bjerre.

[beslægtet med Çhok, Èhok; Bjerre (inkl. nabosogne i SØJy´N), spor. i øvrige SØJy og MØJy´S; se kort; syn.: bingel 1, bøgl]

Tæt afhjemlet

= aflukke i stald, brugt til føl, kalve el. svin; også (tydeliggørende) kaldt »føl·hok(ken), »kalve·hok(ken), »svine·hok(ken). Reedtz.ca.1825. følhoppen gik i æn ¡håkèn: kunne være både i hestestalden og andetsteds, fx i èn ¡lå·¡æ·ñ (= i en ende af laden). $Bjerre. I Kostalden ¨ "Jow, der va saan et Haakken (Kalveboks) henne ved Daren!". MØJy´S.

Çhokke	hokken·ren
Sidens top