hoje

Ìhok

hojte

verb. _ præt.: ´et (K 6.1).

[< hoje; jf. svensk dialekt hojta; spor. i Han og VradsH (MØJy)]

= true (ved at vifte med armene og/el. råbe). lie etter di var bløwn gyvt, renj hon å hojjte etter storken nær denj såd po taget = lige efter de var blevet gift, rendte hun og hojtede efter storken, når den sad på taget. VHanH.

hoje	Ìhok
Sidens top