klav
Çklave| klav | Çklave |
Se også klav (subst.), Çklave (subst.), Çklave (subst.), Èklave (verb.), ¢klave (verb.), £klave (verb.), Ìklo (subst.), Ìklov (subst.)
subst. _ klåw·/Áklåw(·) (K 1.3) alm., klaw·/kla·w (K 2.6) NØJy, MØJy (±SV), Djurs; klòw·, klò÷w VendsÌ; *klå·© Fjolde (F.); også (vist forvansket) *klöw· HindH (Hards) (jf. citat i pkt. 2) _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìspor. også optegnet klå¶w, klåw¶ (AEsp.).
[jf. vestnordisk klafi]
1) = bindsel til kreatur i bås; i ældre tid oftest (hvor der var let adgang til træ) en smal træbøjle om dyrets hals (med lukke i nakken), i nyere tid oftest et reb, en lænke el. en jernbøjle; forbundet med reb/lænke til båsstolpe/glidestang (som beskrevet under bindsel 1) [MØJy (inkl. Fjends´S), Ommers (±V), Djurs (dog kun spor. på Samsø), SØJy (±SV), Sønderjy (dog kun spor. på Rømø), spredt i Vends´Ø, Him´S og SVJy´SØ, spor. i øvrige Vends og Him, i MVJy og i øvrige SVJy (alle disse steder fortrinsvis i ældre kilder); se kort; syn.: bindsel 1, Ìknepping]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Saa trækket a Kuen inn i Boes, / Aa da a hojj Klawn aa hin, / A gaa hin en Vill, aa gik mi Koes = så trak jeg koen ind i båsen, og da jeg havde (fået) klaven på hende, gav jeg hende en »ville (hø) og gik min vej (jf. kurs x). Thomaskjær.NKK.18. Klov’ = træbøjle, hvori man i Skovegnene binder Kreaturerne i Baasen, i Stedet for Bindsel af Reb eller Jærn. Vends (Lars.Ordb.119). èn kla·w = Bindselet i Stalden til Kreaturer ¨ en bøjet Egekæp (og) et Nakkestykke ¨ Når Egekæppen blev stukket op i det dobbelte Hul (i nakkestykket), gik Kæppen ved sin egen Spændkraft ind i det lille Hul, hvor den på Grund af Spændkraften blev siddende. $Houlbjerg. I hver gård lavede man (i ældre tid) alle arbejdsredskaber selv. Ligeledes alle slags træsager til husbrug, (fx) »simer, klove og åg til køerne. ØSønJy (SAndr.SBH.71). ¡præw¶ å ¡len¶ æ ¡klåw· è¡let = Prøv at linde Kloven lidt (om Halsen paa Kalv, der ikke er vant til at staa bundet). $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) Han hår nok fåt æ Klow om æ Hals = han har nok fået klaven om halsen (dvs. "kam til sit hår", er blevet tøjlet). AarbHards.1930.156. "han har fåt æ klåw åm æ Hals" ¨ siges om en, der er kommen i Knibe. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (spec., vedr. overtro:) Hven æ mand skal a æ stow, skal æ ko a æ klov (= når manden, dvs. husbond, skal af stuen, dvs. bæres bort som lig, skal koen af klaven), dvs. (så) skulle et dyr blandt gårdens kvæg eller heste også dø. $Løjt. Hvis en Høne galer, da døer enten "Koen i Klaawen ejer (= eller) Manden i Staawen". Hards (JKamp.Opt.). \ (også) = halsbøjle af træ i gammeldags »stavseletøj (anvendt længst, hvor man brugte stude som trækdyr) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Stangen, hvori Studene holdt »Stjerten oppe, når de var spændt for en Vogn, kalder han æ Stu·kåv·l (= »studekobbel), og om Halsen var det alm., at man brugte en klåw·. *Hards (HPHansen.Opt.). Der var præstebesøg ¨ og så vilde de andre gjøre nar ad hr. Mikkel i Hovlbjerg, fordi han kjørte med klaver i steden for kobler (dvs. stadigvæk brugte gammeldags seletøj til sit hesteforspand; jf. kobbel x). MØJy (Krist.DS.IV.310). (spec., ved pløjning:) MØJy (Krist.JyA.T.I.90).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bindsel om halsen på løstgående kreatur (som del af »hilde, der forhindrer dyret i at forcere indhegning, dige etc.) [spredt i Hards, NØJy og MØJy´V, spor. i øvrige Jyll] klöw· = Træ´Åg, som Ungkreaturerne får om Halsen for ikke at løbe bort. Hards. kla·w ¨ kunne være et stykke på en alen af en krum gren, der forsynedes med et jernøje lige midt i krumningen, til det reb, hvormed klaven blev bundet om halsen af kreaturet. AEsp.VO. Vi skulle have (sat) en kæde fra en klove (= bøjle om halsen) til det ene ben, for køerne måtte ikke klatre på digerne. JMeyer.Frøslev.11. \ (også) = halsbøjle som del af et »kobbeltøjr (hvormed to kreaturer el. får er koblet til hinanden under græsning) [spredt i SønJy´V, desuden $Hellum og $Darum] klòw· = et halsbindsel ¨ også til får og lam i tøjr. $Hellum. klåw· = Bøjle om Halsen paa Faar el. Kreatur. Heri fæstes et »Lægn, hvis Hoved ¨ igen er forbundet med en Jærnstang ¨ naar man skal koble Faar el. Kreaturer sammen. $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i faste forb. _ så kroget/krum/skæv som en klave (el. lign.) = overordentlig kroget (etc.) [< betydning 1 el. 2; spredt i Nordjy´S og Midtjy, desuden én kilde fra VSønJy´N] Naar en Fure ikke er lige (hedder det:) den er saa kroged som en Klav. Him. Hun wa så kjøn den gammel Kwindd, / skjønt hun wa krumpen (= krumbøjet) som en Kloow. Noe´Nygård.T.46. _ (stå/sidde etc.) i klave = sammenbøjet, sammenkrøbet [spor. i Midtjy, desuden $Hellum] di staar i jæn Kloww = de kryber sammen (om Kreaturer i Regnvejr). Hards. hon sku da se· ¡i i klòw· 嬷ste¿èns (= hun skulle da sidde i en klave altid; jf. al·sted), om en syg, som sad sammenkrøben. $Hellum.
4) = fæste for ruse [kun anførte ældre kilde fra Limfjordsegnen] Da ruserne røgtedes ved at blive løftet op af vandet og ind i båden, var det en fordel, at den ikke var bundet til stægene (= bundgarnspælene, jf. steg x). Ved mange ruser ¨ har man anvendt træklover eller ´klaver, en sammensurret »vidje eller snoet vidjering, der lige kunne smøges ned over rusepælene (med videre henvisning til skifter fra ca. 1751 hhv. 1740). HRasmussen.L.115+513.
| klav | Çklave |
| Sidens top | |