Èklave

£klave

Se også Ìklave (subst.), Çklave (subst.), Èklave (verb.), £klave (verb.)

¢klave

verb. _ klò÷w, klå÷w _ ptc.: ´è

[< Çklave; spredt i HornsH (Vends), spor. i Vends´NV og Thy´V; syn.: splide x]

= ordne fiskegarn på bøjle, så det er parat til at blive sat (se nærmere under Çklave); også i forb. klave (garn) ¡op. nåe så æ boed va kommen i land så sku di ha di fier trow dæ haj væt po e haw, mæ hjem, å så sku di kloves op, å de ku gott blyv selle, hvis dæ no va manne vakker po æ kroeg = når så båden var kommet i land, så skulle de have de fire trug (dvs. bakker med liner og kroge, se trug x), der havde været på havet, med hjem, og så skulle de klaves op, og det kunne godt blive sent, hvis der nu var mange vakker på krogene (dvs. de var filtret ind i hinanden, jf. vak x). Thy. no ska a hjem aa kloww aa stien e Gaaen ¨ eijen a ska i Seng (= nu skal jeg hjem og klave og »stene garnet, inden jeg skal i seng) (Garnets øverste Side blev trukket paa en ¨ kløftet Stang, og hist og her paa den nederste Side blev der bundet Sten ¨). Skagen (Tønnes.GSF.34).

Èklave	£klave
Sidens top