KlausÌklave

Se også klæbe (verb.), klab (subst.), Çklave (subst.), Ìklo (subst.)

klav

subst. _ med sideformen klave. _ kla¿f alm. i SønJy´V og ´MÌ; kla¿v $Agerskov; Ákla·f/kla·f (K 1.9) SønJy´Ø. _ genus: fk. _ plur.: kla·f(èr) $Hostrup; kla·v $Agerskov.

\ Ìvsa. kla·f TønderH´S.

[< nedertysk klaaf (= kløvet træstykke), med sideformen klave (ved tilbagedannelse fra plur. klaven)]

 Næste betydning

1) = træstykke anvendt til at forstærke el. holde sammen på (noget) [spredt i SønJy (±NØ, ± Vadehavsøerne, ± Als); syn.: klab 2] en kla¿v = et Stykke Træ, som slaas paa en Ting, der er brækket i Stykker, eller for at den ikke skal gaae istykker; ogsaa Træstykker paa (tværs af) Sidefjæl ved en Vogn. $Agerskov. Kla¶f = Et mindre, sædvanligt smalt Stykke Fjæl, der forbinder to eller flere andre Fjæl. E ¡Fjæl æ ¡splí¶èt, mæn væn vi sætèr et Pa ¡Kla·f ¡å¶, så ¡hold¶èr èt ¡nåk = fjælen er splittet, revnet, men hvis vi sætter et par klaver på, så holder det nok. HostrupD.II.2.95. Klafe = Tværbrædder paa en Dør. Sundeved. \ (også) = drejeligt træstykke som primitivt dørlukke [syn.: Ìhvirvel 6.1] èn Ákla·f = lukketøj på port. *Sundeved.

 Forrige betydning

2) = dæksel [vel videreudvikling < betydning 1] Dækslet til øltønden kaldte man en kla¶f. Det var et par cm tykt, og det blev lagt ned i »spunset. Derefter blev der lagt en tør lærredsklud ved, for at det skulde være tæt. *HvidingH.

KlausÌklave
Sidens top