¢klave

klave·bindsel

Se også Ìklave (subst.), Çklave (subst.), Èklave (verb.), ¢klave (verb.)

£klave

verb.

[< klav 1]

= holde sammen på (noget). Kanten af Tørvetraden (= den »trade, hvori der æltes tørv) er i Alm. ¡to· brætè ¡samèϪklaft = to Brætter sammenklaft, dvs. sat sammen med Klafer (jf. klav 1). *$Bov. \ (hertil muligvis:) Man klinker fade f.eks. ved at sætte en klinke af jerntråd ¨ i de to skår, man samler ¨ de æ i stø§kèr, men de æ da klawèt (= det, dvs. fadet, er i stykker, men det er da klavet). *SVJy (HPHansen.Opt.).

¢klave	klave·bindsel
Sidens top