klivs·høneÇklo

Se også Çklave (subst.), Çklo (subst.), Èklo (verb.), Çklod (subst.), Ìklode (subst.), Çklode (subst.)

Ìklo

subst. _ med sideformerne klove, klør. _ a) ældre former (sproghistorisk forventelige): klow¶/klåw¶ (K 2.4Ì) alm. i NørrejySydjy´S); klòw¶ Vends (vsa. klò¶w), spor. i NVJy; klo¿/klo· (K 1.1) alm. i Sønderjy og Sydjy´S; også (ældre) klu¿ LBælt; også klaw ØSønJy´M; klåw·, klaw· Fjolde;Áklaw· Sønderborg; (i betydning 3) klow·/klåw· (K 2.4)Ç $Haverslev, $Bjerre. _ b) yngre former (i analogi med plur., se ndf.): klø¿r/klø¿è/klø·è (K 1.1, K 4.9) VSønJy´M og ´S (± Rømø), spredt i SVJy´V, Hards´V og NVJy´S, spor. i øvrige Jyll (± Midtjy´Ø, og fortrinvis i ældre kilder). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; også fem. 3KønsOmr (K 7.2)Ç. _ plur.: klø¿r/klø¿è (K 5.1) alm.; klø¿ $Hellum, $Tolstrup; kle¿è SDjurs (K 2.2); *klyèr HusbyH (Angel); ´er (K 6.2) (fx klø¿rèr etc., svarende til sing. klø¿r etc.) spredt i MVJy og SVJy, spor. i øvrige NørrejyMØJy og Djurs); muligvis også *klåw· NTyrstrupH (SØJy) (jf. citat af Krist. i pkt. 3).

\ Ìdog klåw¶ HammerumH´S; Çmuligvis ved sammenblanding med Çklov 1.

[jf. vestnordisk kló (med plur. klør), nedertysk klauwe; sing.´formerne med ø synes overtaget fra plur. (pga. sjælden brug af sing.), og hertil er dannet ny plur.´former på ´er]

 Næste betydning

1) = rigsm. (på kat, fugl, etc.). æ ¡huñ¶ hår ¡mest èn ¡klø¿r o dæñ ¡jæn· ¡fårªbi¶èn = hunden har mistet en klo på den ene forpote. Holmsland. (talemåde:) En ka trej en Kat så læµ· å Ho·len, te dæn væ·ne Klø¶eren imo¶Û = man kan træde en kat så længe på halen, at den vender kløerne imod (dvs. at den kradser). MØJy. han greef jo med de her grimm løjen Klører i den nøj Kjerkmur = han (dvs. trolden) greb jo med de her grimme, lådne klør i den ny(opførte) kirkemur. Aakj.P.41. \ (spec.) om hummerklo [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] \ (overført) = finger; især i forb. få/slå kloen/kløerne i (noget) [spor. afhjemlet] la mæ få en klo i de = lad mig få en klo i det (dvs. fat på det). ØSønJy. do ka gåt træk di klø¿r te dæ = du kan godt trække kløerne til dig (dvs. holde fingrene væk). $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bøjet, klolignende (del af) redskab (beregnet på at holde fast i noget) [spor. afhjemlet] kjelsklo = en Lænke med en Krog (Klo), hvorpå man hængte en Kedel under Kogningen (jf. kedel·ske x). SønJy. (på plov, gribende om »hammelstokken:) AarbSkive.1910.107. (på skib:) klow¶ = bommens ¨ ende der fatter om masten med en halvring af træ el. jern. VennebjergH (Vends).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = grengaffel, forgrening i træ [spor. i Nørrejy; syn.: tvege x] Vandviseren ¨ brugte i dag udtrykket klåw¶ om den gren (tvege), han viser vand med. Hards. (HPHansen.Opt.). En stang eller støtte, der er udvoxet i to grene i enden ¨ kaldes ¨ æn klu¿. $Lejrskov. Den eg havde to klov. Når de så gennem den ene, kunde de se Kolding slotsspir. Krist.DS.III.474.

 Forrige betydning

4) (som længdemål) = ca. 13 cm (så meget hånden kan spænde over fra tommel´ til pegefinger) [< betydning 1 (efter planke), men i udtalen vel påvirket af Çklov 3; spor. i Him og MØJy; fagsprog, forældet] der stod bøgetræer til 18´20 "klöv", som træfolkene (dvs. træskomagerne) siger (et "klöv" er omtr. 5 tommer). MØJy (Sgr.IV.222). Hans (dvs. »træskomandens) øvede øje skønnede straks stammens højde; der blev to træsko pr. løbende alen (ca. 60 cm) ¨ Omkredsen målte han i "klov", lige så langt som fingrene kunne spænde gav en »kramptræsko; lidt mindre til en »basartræsko. HimmerlKjær.1958.161.

klivs·høneÇklo
Sidens top