heppen
Çher| heppen | Çher |
Se også eller (konj.), Ìhæde (subst.), Èhæde (verb.), hædre (verb.), Çhede (subst.), Çher (interj.), Èher´ (sms.led), ¢her´ (sms.led), Ìhyrde (subst.)
adv. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2ÌÌ; overalt (i tryksvag stilling) også med tab af ´r: hæ, hèÌÇ.
\ Ìogså hæj¶r ´N; også *hejr KærH´Ø (Lars.Ordb.278); Çogså hæj·r Thy´N; også *hehr Thy´S; Èspor. også hæ·; også (ældre) hièr Sall´NØ (vsa. hejèr, he·r Fur); spor. også hiè Fjends; ¢også hæ·(r) ´SV; £også hæ·r østligste Ommers; også hje $Bjerre; foran vokal altid med ´r, som da ofte trækkes over til følgende stavelse el. ord (fx hiè re¶èt = her er det, $Hundslund); Àogså (ældre) hiè $Voldby; Îogså hjæ¿r, hiè(r), *hjer, je·r og jæ·è; {også hæ¿è, hæ·è; også je(·)r STyrstrupH; }spor. også Áhæ·(è), Áhæ; spor. også emotionel særform, jf. $Felsted: efter en Imperativ i vred, bydende Tone (kan ordet) faa Acc. 1: kom ¡hæ· _ kom her, (mod normalt:) ¡kom Áhæ· (med acc.2); Ì°også jæ, *jer; ÌÌsom trykstærkt 2.led dog ´hæ¿r, ´hi¶è (etc.), jf. den¡her; ÌÇdog ha $Skannerup.
[jf. Dialektstudier.III.169ff.+239ff. (hvor det antages, at hjæ´ og hiè´formerne skyldes j´indskud i gammeldansk hÂr; jf. Kort.69)]
1) = rigsm. Hæ·r æ a, å hæ·r æ Na¶r, å hæ·r æ Sønd¶er; mæn hwa·r æ mi Marpu·es = her er jeg, og her er nord, og her er syd; men hvor er min madpose?. AarbSkive.1939.7. hæ·r ka do§t væ·r = her kan du ikke være (dvs. find et andet sted). $Vroue. Hær ¡ær ¡enè (hær)¡ind· = her ér ingen (her)inde. HostrupD.II.2.33. (i et frieri:) tøges do no te de æ Ræt, vi tåw¶ ska go hæær å blyw skimmel? = synes du nu, det er rigtigt, at vi to skal gå her (i samme tjenesteplads) og blive skimlede (dvs. gamle og grå)?. PæØwles.JyVV.16. (i omskrivning:) "adiø Ræv aa Har!" "Kys wos hiæ!" sø vi = "adjø, au revoir!" (sagde de franske soldater, af de danske forstået som "ræv/røv og hare"); "kys os hér!" (dvs. i røven), sagde vi. Blich.EB.17. hi·è (= hér), dvs. vær så artig (= værsgo!). MØJy. de ka ¡nåk ¡væ·, haçj måt hø ¡hi·è (= det kan nok være, han måtte høre hér, på hvad jeg sagde), dvs. lystre. $Gosmer. _ (fremhævet ved placering foran verbet:) vi ska weÏ ¡it ¡hiè ªseÛ = vi skal vel ikke sidde hér. MØJy´S. a èÏ æ§ hæ· go å læ mæ si ni¶è o¿ = jeg vil ikke gå hér og lade mig se ned på. $Jelling. ska a seÛ hæ·r? ska a hæ¿r seÛ? = skal jeg sidde her? skal jeg (virkelig) sidde hér?. $Darum. _ (med betydningsforskel på trykstærkt hhv. tryksvagt her:) til en mand nordfra: wi ¡hå¿r ¡so·èÛ (= vi har sået) ¡hæ·r ¡søñ¶èr = her i sønderegnen, på dette sydlige sted; (men:) di æ ¡we¶ å li·© e ¡wÉj¶ hæ ¡søñ¶èr = de er ved at rette vejen ud ¨ et stykke syd for dette sted. $Torsted. \ faste forb.: hér og dér, ¨ hér, ¨ dér (og lign.) = rigsm. èn ¡tjenèstªdr浶 ska ve· båÛè ¡hièr å ¡diè å ål ¡stejè = en tjenestedreng skal være både her og der og alle steder. $Hundslund. èn ka ¡itj væ ªbå·è Áhæ·è å Ádæ·è = man kan ikke være både her og der (dvs. flere steder samtidig). $Øsby. Nou løv hæe, aa Nou løv die = nogle løb her, og nogle løb der. Johanne.TSM.4. (anvendt i adskillige remser vedr. udtaleforskelle, fx:) Hi·er aa di·er aa hjæm· te was /sæj¶er æ hi·ele Salembogras, /men hæ·r aa dæ·r aa hjæm· te waas, /sø¶n sejer ald· gu·e Faalk epo Maas = her og der og hjemme hos os, sådan siger hele sallingbo´grasset (jf. gras 2), men her og der og hjemme hos os, sådan siger alle gode folk på Mors. MorsSangbogÌ.94. _ hist og hér (mv.) = rigsm. Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr = og somme tider mødtes de, så hist og så her. Blich.XXVIII.77 (visen om "Mads Doss"). A ku ha en Liestowkjærreste baarre hes aa hie = jeg kunne have en legestuekæreste (jf. lege·stue) både hist og her. PJæger.G.20. _ hist op og hér ned = langstrakt, vidtløftigt (om tale) [spor. afhjemlet] hon fo¡te¿Ï ¡hes ¡åp å ¡hæ¿r ¡ni¶èr = hun fortæller hist op og herned. $Tved. hes åp å hiè ¡ne¿è ¨ et alm. udtryk, hvormed man fx afbryder en talestrøm. $Hundslund. _ holde ¡hér se Çholde 30.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som del af demonstrativt pronomen. den¡her, det¡her, de¡her (= denne, dette, disse) se den¡her.
3) med samtidig funktion som relativt pronomen [spor. afhjemlet; syn.: Çder 5] ¡de ¡mjælk ¡hæ·r ªstå¿r = den (egl.: det) mælk, der står her. Hards. Enkekuenen, hie æ Snak om, wa sweh gue Venner mæ Flasken = enkekonen, (der) her er tale om, var svært gode venner med flasken (dvs. drak meget). Thomaskjær.H.5. (han ville) spøør om hwa de wa, hie gik få sæ = spørge om, hvad det var, (der) gik for sig her. ABerntsen.FA.27.
| heppen | Çher |
| Sidens top | |
}){kind=link}