Ìhede
Èhede| Ìhede | Èhede |
Se også Ìhede (subst.), Èhede (verb.)
subst. _ hi·/hiè/hièÛ/hièj/hièr/hejèr (K 2.2, K 4.1) NørrejyÌ; he·(è)/Áhe·(è)/Áhi· (K 2.2, K 1.9) alm. i SønderjyÇ; Áhi·(è) Als; jerek, jetèk FjoldeÈ. _ genus: mask./fk. (K 7.2)¢. _ afvigende bf.: hjÉ·i Vends. _ plur. (i betydning 3.1): ´er (K 6.2).
\ Ìdog hièÛ ØHanH; også hiè Vends; også hje·Û Bjerre; Çdog he·r $Hostrup; Èogså jætèk; ¢også neutr. spor. i MØJy´S (betydning 1).
[formerne med ´k (fra Fjolde) synes at forudsætte en sideform *hedik]
1) = stærk varme [syn.: værmt x] (talemåder, med varianter:) En tør í klaw· öwèr e He·r = Man behøver ikke at klage over (den altfor stærke) Varme; siger man en kold Vinterdag eller i en kold Stue. HostrupD.II.2.15. di ¡tyk å di ¡fièj di ªhå¿è èt ¡uñt i ¡hièj, mæn di ¡mawè å ¡ta·r di ªhå¿è èt ¡møj¶ ¡wa·r = de tykke og de fede (de) har det ondt i hede, men de magre og tørre (de) har det meget værre. $Houlbjerg. "Sik en Hied dær æ i Jeksen Kjerk" (= sikken hede der er i Jeksen kirke; siges) naar det er meget varmt; spøgende, da der ingen Kirke er i Jeksen. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = feber, indre varme [spor. i Midtjy og Fjolde] ho¿nèn hownè åp, å de æ hièÛ ¡i¶ èt = hånden hovner op, og der er hede i det. $Hundslund. A mot i Sæng aam æ Awten i mi wud Skjowt ¨ aa pot mæ gaadt nir aanner æ Dyhn, aa saa slow æ Hihd i æ Kraap a mæ, aa saa wa a baade tar aa warm, ennen æ Næt wa fobi = jeg måtte i seng om aftenen i min våde skjorte og puttede mig godt ned under dynen, og så slog heden (ud) i kroppen (af mig), og så var jeg både tør og varm, inden natten var forbi. AarbMors.1926.97. a æ så sælle tepas, der æ såen Hjeed øwe mæ, å så er et endda, lissom te a fryjs indvendig = jeg er så sølle tilpas; der er sådan en hede over mig, og så er det endda, lige som jeg fryser indvendig. ABerntsen.Sk.9. do hå¶(r) nåk æ hi·Û (= du har nok heden), dvs. du sveder nok. Skyum.Mors.II.70.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = stærk ophedning (i essen ved smedning) [spor. i Hards og Sydjy] nå an ¡sme·è æ ¡hæ·skoªsö¿m, ska an pas ¡o¿ te dæ æ ¡hièÛ o a ¡ja¿n a ¡hièlè ¡ti¿ = når man smeder hesteskosømmene, skal man passe på, at der er ophedning på jernet hele tiden. $Give. (smeden) taler om forskjællige "Hi·Ûer" (= niveauer af ophedning, jf. Ìhits 1). Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (hertil vist, overført:) Der ringes (ved dødsfald i menigheden) en "Hied" (= en sammenhængende ringning med kirkeklokken) over et Barn, to "Hieder" over et ungt Menneske og tre over ældre Folk. *MØJy.
4) (upersonligt:) det slår hede (i det) = der udvikles stærk varme (i fugtigt hø el. korn i stak el. lade, jf. bræmme 1) [spor. i NVJy og Han; syn.: Ìbræm] nå¿r wi tow æ fo ti·lè ¡hjæm¶ _ de ku slå ¡hièÛ i¶ æ, te de war ¡we å sæt ¡i¬¶ i¶ æ = når vi tog det for tidligt hjem (dvs. kørte høet hjem, før det var tørret tilstrækkeligt), det kunne (så) slå hede i det, så det var ved at sætte ild i det (i lade el. på høloft). $Ræhr.
| Ìhede | Èhede |
| Sidens top | |