heppe·krage
Ìher| heppe·krage | Ìher |
adj. _ hæpèn/hæ§pèn/Áhæpèn (K 1.6) alm.; hepèn Vends; he§pèn Thy.
[jf. Kalkar. hibe (= tragte efter, begære), norsk hipen, hippen (= ivrig efter, opsat på) og hipa (= vente med længsel); beslægtet med for¡hippet]
1) = forhippet, ivrig, begærlig, lysten efter, opsat på [Vends´NV, spor. i øvrige Nørrejy og SønJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
do er låwle heppen ætter å kom fø·st te truw¶we = du er lovlig forhippet på at komme først til truget. AEsp.VO. do skal intj wÉ·r så heppen po¶ æ = du skal ikke være så ivrig efter det. Vends. \ også kaldt: hyppen. wÉr hypèn åpå no· = være forhippet på (noget). *Vends (F.IV.233).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kræsen [Thy (±V), spor. i SVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
(talemåde:) (han er så) he§pèn: han tå¿r e§t æn törèbasi uÛèn dær komèr tòw¶ law skå·l å¶ èn = han tager ikke (dvs. spiser ikke) en »tørvebasse (= skarnbasse), uden (dvs. hvis ikke) der kommer to lag skaller af den. $Hurup (med varianter, fx Anchersen.ca.1700).
3) = vanskelig; proper; "fin" på den. [spredt i SØJy´Ø, spor. i SønJy´S] a ær itj så hæpèn mæ så¿n nåw¶Û = jeg er ikke saa vanskelig med saadan noget. ElboH (SØJy). Tidligere brugte man brun sukker, og til hver lagde skænkeren et stykke sukker i underkoppen ¨ Når en var færdig, hvæ·l (= hvælvede, dvs. vendte) han koppen, tog det sukker, han endnu havde i munden, og lagde det oven på koppen, så kunde siden en anden få det at suge på. Den gang var man ikke så "heppen". FrøsH. hæppend bruges om en, der er overdrevent fintfølende ¨ en kan således være for hæppend til at ville give et lille barn rent på. $Løjt.
| heppe·krage | Ìher |
| Sidens top | |