Çhæde
hæde·klæde| Çhæde | hæde·klæde |
Se også Ìhæde (subst.), Çhæde (subst.)
verb. _ hæj· Vends (vsa. hæj), Thy; he·Û NØJy (vsa. hi·Û); hej·/hej (K 1.3) MØJyÌ (vsa. he·j); hæj·Û Djurs (dog hæjèr ´NØ); he·r MVJy´Ø; hejè MVJy´VÇ, Sønderjy´N (vsa. hæ·r); hi·r/hi·è (K 4.9) SØJy´N (også hje·r Bjerre), SVJy; afvigende: hɶj Vends (AEsp.VO.). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hæj¶èr Vends (AEsp.VO.); også hej¶è $NSamsø. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; hæj¶è Vends (AEsp.VO.); he·t $Houlbjerg. _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; hæj¶è Vends (AEsp.VO.); he¿t $Houlbjerg; hæt $Vroue, $Tvis, Herning´egnen (vsa. hi·èr, he·r, hæjèr (HPHansen.Opt.)); også he·èt Ommers; også hæj¶ Fjends, Hards; he¿jt $Skannerup; også hej¶èt, hi·èt MØJy´S; *hæd MØJy´S (HBrøchner.ca.1810); *hed Sønderjy (Kok.Ordspr.80); *heit Åbenrå´egnen; også hæj·Ûèn (efter hjælpeverbet være, jf. Danica.153ff.) $Tved.
\ Ìogså hæj·/hæj ´NØ; også hi·r/hi·è (K 4.9) ´S; Çspor. også he·, *he·Û
[< vestnordisk hegÛa (jf. ODS. II.hæde); beslægtet med Çhæge]
1) = nette, ordne, pynte (mht. udseende, påklædning etc.); ofte i forb. hæde sig [vist spor. sammenblandet med synoymerne ndf.; Him´S, Sall og Midtjy, spredt i Sydjy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: hædre, ¢hejre 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(når de var færdige med dagens sidste arbejde og) ætèr di ¨ wa blöwn waskèÛ å he·ÛèÛ let, gik di en¶ å fæk nætèr = efter de var blevet vasket og nettet lidt, gik de ind og fik aftensmad (jf. nadver). NPBjerreg.ÅOmmers.19. ¡næ¿r a fæk èn ¡nøj¶ sløjf i ¡ho¿rèt å et oñt fårkeÏ ¡å¿, wa ¡a hi·èrèt å måt ky mæ ¡få¿è te møÏ· = når jeg fik en ny sløjfe i håret og et andet forklæde på, var jeg nettet og måtte køre med far til mølle. $Hundslund. a ska ¡herès i ¡daw¶ de è ¡syñ·dè = jeg skal pyntes i dag, (da) det er søndag. Fjends. Hun var et hæjden (= ikke pyntet) _ så hun skal nok slet et mæ (= ikke med, til fest). Mols. dæn¶ frak ær do hæt í! (= den frakke er du hædet i), dvs. den klæder dig. $Vroue. hun ka hej· sæ mæ let (= hun kan hæde sig med lidt), dvs. alt pynter hende. MØJy. hon hæ·èr sæ ¡o¬tin så afle = hun pynter sig altid så abeligt (dvs. naragtigt). $Løjt. _ (talemåder; kun i ptc., jf. ODS. hæd(t):) Fålk er hæj¶, som di ær klæj¶ = folk er pyntet, som de er klædt (dvs. klæder skaber folk). AarbVends.1942.213. "som Jen æ klæd, er ’en hæd" (= som man er klædt, er man pyntet), sagde Tussen (= tudsen), hun sprang ud af Flødebøtten. MØJy (HBrøchner.ca.1810). Knøvt er snart heret = kønt er snart pyntet (dvs. den kønne kan hurtigt pynte sig). Horsens (NVDorph.1833). _ (spøgende el. ironisk:) Han blev slemt hedet (= "pyntet"), da han var oppe at slaas. Ommers. En ka it hej de kjære Brø faa godt (= man kan ikke pynte det kære brød for godt), siger den, der vil forsvare, at han bruger meget Paalæg paa sit Smørrebrød eller smører det med et tykt lag Smør. MØJy. hi·r èn pan·kå·© (= hæde en pandekage), dvs. pryde den med syltetöj. Bjerre.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ordne, passe, holde i god stand; reparere; tage sig godt af, være god ved; ofte i forb. som hæde om/ved/med (noget, nogen) [1694: løse eller hædede Bæster (= fritgående eller vogtede kreaturer) FrøsH (Vider.V.171); spredt i Ommers og Midtjy´Ø, spor. i Vestjy, SØJy´N og ØSønJy´N] Så waskeÛ di hæj¶èrèr å he·ÛèÛ let ve töw¶èÛ = så vaskede de hænderne og ordnede lidt ved tøjet (og gik direkte fra tørvegravningen til »tørvegilde). NPBjerreg.Ommers.14. Stinne æ en døgte Kuin, dæ passe hinne Hus godt aa holle mæ aa Bønnen pæn aa heit i Kleieren = Stine er en dygtig kone, der passer huset godt og holder mig og børnene pæne og ordentlige i tøjet. JAsbæk.L.51. nær dær wa Hwoller, hun sku hejj, så stu hun ett å tu o Vejj, men sott sæ ¨ mæ Nål å Nåls å Skræjersaws = når der var huller (i klæderne), hun skulle lappe på, så stod hun ikke og tog på vej, men satte sig (målbevidst) ved bordet med nål og tråd og skræddersaks. Noe´Nygård.T.31. han hæ·r så kjøn· åm hans mu¶ès ¡graw·ªstæj = han passer så omhyggeligt sin mors gravsted. Hards. (udhusene var kun tækket med lyng, men stuehuset) var hedet (= gjort pænt) ¨ med Kalk og Straatag. Blich.XX.14. hvad ¨ kostbart man havde af Lertøj o.s.v. var opstillet i denne Stue (dvs. husets »overstue), som altid var mere "hejdet" end de øvrige. Mols (JySaml.3Rk.I.94). di sku no ¨ helst ha let he·ÛèÛ ve brakèn, fa·r en di sku i la·w mæ hy¶èÛ = de skulle nu helst have ordnet lidt ved brakmarken (dvs. have den harvet mv.), førend de skulle i gang med (arbejdet med) høet. NPBjerreg.Ommers.16. èn sku hæ·r mæ¶ èm (= man skulle hæde med dem, fårene), dvs. være god ved dem _ vogte dem for kuld etc. Hards. "Messingjens!" saah A, "A vil ¨ plej Dæ aa hehd Dæ po din gammel Daw, de haa Do faaskylt" = Messingjens! sagde jeg (til hesten), jeg vil pleje dig og passe dig på dine gamle dage, det har du fortjent. Blich.EB.41f. Pigen ¨ goeh dæhjæmm ve mæ, aa pleje mæ aa heje mæ, aa æ saa gue ve mæ, som nowwe Menneske ka veh = pigen går derhjemme hos mig, og plejer mig og passer mig, og er så god ved mig, som noget menneske kan være. Thomaskjær.NKK.38. Hun passed hin Rok aa hin Binnhues, aa hehded hin gammel Foræller = hun passede sin rok og bindehose (dvs. spandt garn og strikkede strømper), og tog sig af sine gamle forældre. Blich.EB.6. _ (overført:) Jeg skal have bagt nogle småkager, så har jeg lidt å ¡he·Û mi ¡huls mæj (= at hæde mit hus med), i dette tilfælde: at servere, hvis der kommer gæster, så man kan have det lidt hyggeligt. Thy. Han hejerer let hen o ær (= hæder lidt hen på det), dvs. naar man har talt En temmelig nær, men saa vender Talen om og slaar det Sagte hen eller bedrer det. Hards (PKMadsen.Opt.). Man kan heede på en tynd "historie" (dvs. pynte på den, forbedre den). MØJy. \ (også:) det hæder = det pynter (på), får til at se godt ud [spor. afhjemlet] Det hæder en stue med blomster (dvs. når man har stillet blomster i vase). MØJy. de hièrèr gåt o æn hæst (= det pynter godt på en hest), når den har kød (på kroppen). SVJy (F.). (hertil:) kott glatt Ho^r ¨ de e de jennest, de hedèr en Hund = kort glat hår, det er det eneste, der ser rigtigt ud på en hund. Him (Varming.11).
3) = snavse til [vel ironisk brug af betydning 1´2; jf. KrMøller.O.78; spor. i MØJy] pas no po¿ it å go å he·j dæt tøw¶ = pas nu på ikke at gå og snavse dit tøj til. $Skannerup.
| Çhæde | hæde·klæde |
| Sidens top | |