Çhyr
Çhyrde| Çhyr | Çhyrde |
Se også Çhyrde (verb.)
subst. _ med sideformen hjorde. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 1.3; desuden *høwèr $Hurup; *høvr Mors (Schade.78); *hjord Nykøbing. _ genus: mask./fk. (K 7.2); neutr. (i betydning 3) SSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (med kortvokal) hjårèr/hjårè (K 6.2) Hards (±NV), Fjends, MØJy (i alle tre områder også *hjorrer, *hjörrer); også *hejrer SønJy´SØ.
\ Ìspor. også hywèr, höwèr; Çogså (yngre) hy·r; Èogså hjo·Û Him´V; også hjow·r Fur; også høwèr Sall´N (Lyngby.Opt.); også hjo· Fjends´S, Ommers´SV, MØJy; også (yngre) hyj·r LBælt´N; ¢også (yngre) hjo·r; spor. også hywèr, höwèr, hjøwèr; £spor. også høwèr, hjöwèr, jöwèr; Àogså hjewèr; Îogså hjöwèr ´N; også he·r, hi·r ´S; også jæwèr $Vodder; {også (h)jøwèr, hjöwèr; }også jo·r ´N; også jòwè, *jower Tyrstrup; Ì°dog Áhe·r Rømø; ÌÌogså he·r/Áhe·r ´SØ.
[1683: hierd (Winther.Lemming.51f.); 1697: hiærd (FPoulsen.Samsø.154); 1700´t.: hiur SØJy (GldgsSkæmt.4); < hjord, hovedformen via gammeldanske former som hiørde, hyurde (jf. ODS.) og 1700´t. hiurde (ØH.1947.52); mht. brydningsformerne (med ´øw´) jf. MKrist.FS.138; mht. ´æw´formerne jf. Kort.nr.28; mht. hjo·Û jf. DF.XXXVII.61+64+68f.; formerne hi·r, he·r mv. antagelig < gammeldansk hi(e)rde (jf. ODS.)]
1) = vogter af får, kreaturer mv.; fra 1800´t. oftest barn, især dreng, i tjeneste på en gård; før og omkring udskiftningen (ca. 1800) også om voksen (jf. by·hyrde); jf. HPHansen.HH., F. (med videre henvisninger) [alm. (± NVJy, Als, og Sundeved´Ø, og kun spredt i Him´V); se kort; syn.: flytte·dreng, hyrde·dreng, dreng 2, røgter x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Hver by havde ¨ sin "hjoor", som "wotte" byens "löwwu¶er" (= sin hyrde, som vogtede byens kreaturer; jf. leve·vare x). Samsø (Sgr.X.143). "Hyrder ¨ før Udskiftningen, i hver Landsby ¨ vare enten udlevede Gamle eller Folk, der ei duede til Andet" _ disse sidste, raa og tølperagtige, agtedes ikke stort bedre end Rakkeren. MØJy´S (HBrøchner.ca.1810). Hjo·ren ¨ hai gæ·n èn skal¡mæj, å næ· han gik i¡gjæmel böj¶èn om muènèn å blæ·st po den¶, så vest fålk, te no sku i lok fo¿rèn u¿Û = hyrden havde gerne en »skalmeje, og når han (efterår og vinter) gik igennem byen om morgenen og blæste på den, så vidste folk, at nu skulle de lukke fårene ud (så han kunne føre dem ud på græs). NPBjerreg.Ommers.49. Hver Bonde havde en "Hier" ¨ Der var bygget "Folde" der (dvs. på de fælles græsarealer) med Jordmure (jf. Çfold 1), og i dem blev Kreaturerne drevet ind om Natten. Om Morgenen kom så "æ Hier" og drev Dyrene ud paa Græs. SJyMSkr.1953.33. pæj¶èrs då¿ sku æ hjo·èrè i plas (= pedersdag, d. 22/2, skulle hyrderne i plads), dvs. hyrdedrengene skulle begynde i tjenesten den dag. På den tid begynder fårene at læmme (= føde lam). $Vroue. I høwèr hò¿r eñtj ò·ñtj å gle· sæ we èn hans mɬ·mar = en hyrde har ikke andet at glæde sig over end sin mellemmad. $Børglum. da a war fæm¶ oo¿r blÒw a høwwer æpå jæssen, å siner blÒw a høwwer på 6 mawwer rÉÉber å æ par ka·l = da jeg var fem år, blev jeg hyrde for gæssene (jf. gåse·hyrde), og senere blev jeg hyrde for 6 magre får (jf. ræbe x) og et par kalve. AEsp.VO. Dæ mangelt aalti manne, især aaw dem dæ tent faa Hjo´o = der manglede altid mange (børn i skolen), især af dem, der tjente som hyrder. MØJy. (overført:) a sku wær høw·r åpå ham, hæ¬ès wil han e·èn teµ¶ bestel· = jeg skulle holde opsyn med ham, ellers ville han ingenting bestille. $Hellum. _ (talemåder, med varianter:) "En hjøwwer ¨ må ett sæt en goend fuur te æ jord" = en hyrde må ikke sætte gående fod til jorden (dvs. han skal altid løbe). AarbHards.1950.45. næ¿è ri to¿l te hjo·rin, så tå¿è han te hans kjæp (= når man taler til (dvs. kalder på) hyrden, så tager han til sin kæp, for at stikke af), dvs. han vil ikke hjælpe. $Voldby. mæ ka læ·tèr få i præst Én i høwèr = man kan lettere få en præst end en hyrde (præsten kommer af sig selv, det gør hyrden ikke). $Hellum. De ær så sto¶rt mæ dæm, som mæ Pær He·r å sin Huñ¶ = det er så stort med dem som med Per hyrde og hans hund (om hedt venskab). VSønJy (SvGrundtv.GlM.III.209). _ (rim om hyrders hårde vilkår, påståede dovenskab mv.:) De ræjner o de tårner, / de sie så swot i skye, / Gu nåe vi arme jøwere, / vi håer så lånt te bye! = det regner og det tordner, det ser så sort (ud) i sky, gud nåde vi arme hyrder, vi har så langt til by. SVJy (med varianter; jf. hyrde·vise). De ær træls å wær »Bæls, de ær knøwèr å wær Høwer = det er slidsomt at være tjenestedreng, det er bedre (jf. knøv x) at være hyrde. AarbVends.1932.307. \ faste forb.: hyrdernes dag. 2. Pinsedag samledes (hyrde´)Drengene for at brænde Blus (jf. væk·ild x). Denne Dag var "æ Hjorer dje Daa" (= hyrdernes dag), og andre maatte overtage Hyrdepligterne ¨ (eller) Kreaturerne blev drevet løse ud paa Marken den Eftermiddag. *Fjends (Odgaard.F.50). _ hyrdernes marked. høwwerens marrki, Østervrå efterårsmarked, for da fik hyrdedrengene fri, så de kunne komme til marked om eftermiddagen. *AEsp.VO. (med rettelse VI.19). _ en hyrde af/fra hver by = ting, der ikke passer sammen [spor. i SønJy] når bordet er dækket med forskellige kopper ¨ der ikke passer sammen, siges ¨: "Det æ en hie af væ by" (= det er en hyrde fra hver by). RiseH. De er en hier fra hver by, (om forskellig farve) i kortspil. FrøsH. _ hugge på hyrdens skifte = stjæle træ i skoven. Når én stjal Tømmer i Skoven ¨, sagde man: "Han hugger o æ Hjæwes Skiwt ", Hyrden fik (vel)sagtens sit Brændsel anvist af alle Gaardmændene, hans Skifte var altså hele Skoven. *AndstH (RibeAmt.1929.198). _ (overført:) hyrden driver (med sine geder/gæs) = luften flimrer af varme [spor. i NØJy, MØJy og SVJy; syn.: loke x, lokke·mand x, trold x] po varm Fororsdav ka Loften lisom flimmer aa de æ dise: Hjoren dryver mæ sin Gedder = på varme forårsdage kan luften lige som flimre, og det er diset; (man siger at) hyrden driver med sine geder. Him.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = barn, barnlig person [jf. bornholmsk horra (= dreng)] Han el. hun er kun en Høvr, dvs. et Barn endnu eller har Barnet i Ærmet (= er barnlig). *Mors (Schade.ca.1820). Naar man vil tilkjendegive, at Een er temmelig ung, f.E. en Pige er for ung til at giftes, heder det: Hun er kun en Høvr (= kun et barn endnu). *Schade.78. \ (også) = dum person. En Hyrde kaldes en Hjôer. Og naar man vil udtrykke sin Ringeagtelse ¨ da bruges dette Ord ¨ Han er en Hjoer = Han er uforstandig. *Hards (NHegelahr.ca.1810).
3) = person, der spiser uordentligt; frådser, grovæder [spor. i SØJy, desuden Samsø; syn.: hyrde·hoved] hjewèr ¨ om den der sidder uhøvisk ved Bordet, navnlig giver ualmindelig Grådighed efter lækre Sager tilkjende. $Lejrskov. å ¡rejti ¡hjo·è = en rigtig grovæder. SSams.
| Çhyr | Çhyrde |
| Sidens top | |
}){kind=link}