hø·kurvhø·lad

Se også helvede (subst.), huld (subst.), Ìhylde (subst.), hyle (verb.), Ìhylle (subst.), Çhylle (subst.), ¢hylle (verb.)

høl

subst. _ (l/Ï K 4.8:) høl alm. (spor. også höl); høl¶ NVJy, spor. i øvrige Vestjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; hø÷l Vends (jf. K 1.3); høl· SVJy (spor. også höl·); høl¶èr NVJy, MVJy (dog höl¶èr $Tvis).

[< gammeldansk hyl (beslægtet med hul, jf. ODS. I.Høl); spredt i NordjyLæsø, og kun spor. i Han, Thy´M), Midtjy (±Ø), Sydjy, SønderjyAls og Vadehavsøerne, og kun spor. i ´S); syn.: kule x, pøl x]

= dybt sted i vandløb, ofte ved drejning af å. Vidåen slynger sig meget, og på begge sider er der bredninger og "høller" ¨ Et "høl" er et hul fremkommet ved digebrud. Når vandet fosser ind over diget, graver det et hul bag diget. Man sagde om disse høller, at de var bundløse. NBAnd.Aventoft.40f. ¡wi dræ·ng sprang på hwò·t i høl¶t, tøøseren sjappe i de grø·j = vi drenge sprang på hovedet i høllet, tøserne sjappede i det grunde (dvs. det lavvandede). AEsp.VO.II.86. Han fi¬ ¡i¶ æn ¡høÏ i æ ¡o¿ å ¡droweñ = han faldt i et høl i åen og druknede. Hards. Svænge et Øg (dvs. lade et øg svømme) i et Høll om Sommeren i stærk Varm. Melsen.1811. (som skjulested:) min Far fik da lig Tid te sammen mæ æ Kaal aa faa æ Brændvinstøj trilt ned ad æ Skrænt og slæbt ned i den stor Høl norden for æ Gangbræt = min far fik da lige tid til sammen med karlen at få brændevinstøjet (jf. brændevins·tøj) trillet ned ad skrænten og slæbt ned i det store høl nord for gangbrættet. JBech.TG.26f. (fiskeri) åm æ då¶ skyw·lèr æ ¡å§pgåµsªörèr sæ oñèr nöj grø·r hæ¬èr o æ boñ· a èn höl = om dagen skjuler opgangsørrederne sig under noget bundbevoksning (jf. grøde 3) eller på bunden af et høl. $Vroue. i hølèrèn ståj gjæjèrèn båmstæl i suèlèn = i høllerne stod gedderne bomstille i solen. MØJy. \ (hertil, muligvis sammenblandet med Ìhul 1) = fordybning i jord [spor. afhjemlet] Han fald i¶ Ûè stu¶è höl i (j)o¶èn = han faldt i det store hul i jorden. Ommers (SprKult.VIII.67).

hø·kurvhø·lad
Sidens top