hyldik
hyling| hyldik | hyling |
Se også højlig (adj.), hø·le (subst.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hy·l/hyj·l (K 2.0) alm.; hi·l SDjurs (K 2.0); hyèl $SSamsø; Áhy·Ï TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, Han, MVJy, Him´V; hyl¶èr Vends; hy¿lèr Him´Ø, $Læsø, Ommers, MØJy (±SØ); (u.end.:) hy¿Ï $Voldby, $Hundslund, $SSamsø, $Give, $Jelling; hi¿l $Tved, $NSamsø; hyl¶/hyÏ (K 1.1) SVJy, SØJy´S, SønJy. _ præt. og ptc.: »kort (med noter), jf. også K 4.6, K 4.7, K 1.1, K 1.9, K 2.0, K 6.1; (præt.) spor. også hø¿l
\ Ìdog hyj·¬t $Torsted, hy·¬t Fur; Çdog hyl· hhv. hyl¶ $Voldby; Èogså (ældre) præt. hy¬· $Bjerre; ¢for SDjurs konstrueret på grundlag af præs. formen; £dog ptc. hë¬ $Hostrup, sideform i $Emmerlev; spredt også (yngre) ´et (K 6.1).
[< rigsmål (men i Sønderjy og SVJy med overtagelse af de´bøjning fra ældre Èhule); Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. (især om tuden af hunde mv. samt børns skrigen, vrælen el. klynken). ¡huçj¶èn ¡hy¿lè, ¡næ¿r èn fo ¡ho©¶ = hunden hyler, når den får hug. $Gosmer. (varsel:) Hyler uglen om natten, får vi ondt vejr. Vends (Krist.JyA.T.III.152). do ska i sæng¶, hwa æ·ntjèn do hyl¶ler hÉller søng¶er = du skal i seng, hvad enten du hyler eller synger! AEsp.VO. (talemåde:) Som hyler aa skaar ett, ander skryler aa haar ett = Nogle klager sig og fejler ikke noget, andre praler og ejer ikke noget. Mors.
| hyldik | hyling |
| Sidens top | |
}){kind=link}