hyld
Çhylde| hyld | Çhylde |
Se også Çhylde (verb.), Èhylde (verb.), ¢hylde´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3, K 4.6. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. $Emmerlev. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså (yngre) ´y´; Çogså (ældre) ´ø´: hø¬ $SSamsø; hø¬· NHorneH (SVJy; Bloch.VD.15); hø¬· $Vodder.
[syn.: hylde·bord]
= rigsm. Ved Vinduet (i køkkenet) var der et Køkkenbord med Hylder under til Gryder og lign. Over Aabningen ind til Skorstenen (dvs. det åbne ildsted) var indmuret en Bjælke (Pandetræet), og derover var gerne en lang Hylde. Ogsaa paa Væggene kunde der være anbragt Hylder. AarbViborg.1930.94f. I Køkkenet var der en Hylde over Vinduet og en midt hen under Loftet. Den første var til Fodtøj, den anden benyttedes til at sætte Mælk på, især om Vinteren. $Bov. Ved (lofts´) Bjælkerne i Kakkelstuen var der Hylder til Anbringelse af Mælkefadene, der anbragtes her i Frostvejr, hvis de stod i Fare for at fryse i ¡mjeÏkªkam¶èrèt (jf. mælke·kammer). $Houlbjerg. de, dæ bløw teøwes, bløw læjen op o en Hylld øwwer æ Daer ¨ te å kog Koel o = det (flæsk), der blev til overs (fra et måltid), blev lagt op på en hylde over døren (i folkestuen) til at koge kål på. ABerntsen.NV.32. I Almindelighed ses ¨ i hver Mands Stue Stentøjs´ og Tin´Tallerkener opsatte rundtom under Loftet paa Hylder eller Rækker (jf. række x). Grüner´Nielsen.LGD.112f. Som vægpynt anvendtes også hylder i "husflidstiden", ofte lavet og kunstfærdigt udskåret med rosetter og løvværk af en fingerfærdig søn, der havde lært kunsten på husflidsskole. På dem stod æ ¡mæs赪tøj: må§tèls, ¨ ¡brånsaws¨ ¡stry·©ªja¿n (= messingtøjet: morter, brandesaks, strygejern). $Vroue. (overført:) Ve Pæ¶s æ dæ nåw¶r å è Hyld· = Hos Pers er der noget på Hylden, dvs. Pers er velhavende. HostrupD.II.2.23. dæn¶ sa© ka do gåt le© o¶ è hy¬· = (den sag kan du godt) opgive. $Vroue. \ faste forb. med adj. el. genitiv: den nedre hylde, Lars¶ hylde = gulvet [spredt i Nørrejy og Sønderjy´V] de le©èr o la·sès hø¬· (= det ligger på Lars¶ hylde), om det, der ligger slængt på gulvet. $Agger. (talemåde, med varianter:) SÉt dÉ åpå dÉ næjÉr hÒ¬, så fa¬e do eñtj nir = sæt dig på den nedre hylde, så falder du ikke ned. Grønb.Opt.243. (spec.:) Ting, som er borte og ikke til at finde, er "po La·ses hyld". Sall. _ skrædderens hylde = d.s. *AarbVends.1933.109. _ den blå hylde = havet. smie ue o den blå Hyl (= smide ud på den blå hylde), når man kaster noget væk (i vandet), lånt sømands´udtryk. *ØSønJy. _ i hylde og fylde = til overflod. do ¡æ så beÁgæ·rè, do ¡hæ jo da i Áhy¬ å Áfy¬ = du er så begærlig; du har jo da (ellers) til overflod. *$Als. \ faste forb. med verbum: klappe i hylde [vel forvanskning af forb. klappe i hynde, se hynde 3] klap i hyl· = en gætteleg, hvor man gemmer ansigtet i ens (= sit) skød og gætter, hvem af de omstående der klapper i hånden. *$Vroue. _ være rigtigt / stå højt i hylden ved/for (nogen) = være afholdt af, være i kridthuset hos [spor. i Vends; fortrinsvis i ældre kilder] haj holler saa møj aa os oll sammel; men a trower no lig gaat, e´en stor saa høvt i Høllen for ham, som a = han holder så meget af os allesammen, men jeg tror ligegodt, (at) ingen står så højt i hylden for ham som mig. Thise.LS.I.78.
| hyld | Çhylde |
| Sidens top | |
}){kind=link}