Èhø·krog
høl| Èhø·krog | høl |
subst.
[spor. afhjemlet]
= stor kurv til at bære hø i. \ (spec.:) I Blaksmark Kro havde man ¨ omkring 1850 et Par Gryder, der var saa store, at de maatte transporteres i Høkurve, der vare dannede efter Gryderne. *RibeAmt.1903.42f. næ di haj skårn æ ¡ho·j ¡a· så kom di (dvs. fiskene) i èn ¡høkår· = når de havde skåret hovederne af, så kom de i en høkurv. *$Rømø.
| Èhø·krog | høl |
| Sidens top | |