Èhelt´
helvedes·blomst| Èhelt´ | helvedes·blomst |
subst. _ a) ældre former: (l/Ï K 4.8:) *hælledi spor. i Østjy (især i marknavne, jf. betydning 3); hÉlèdè $Børglum; *hølèÛè KærH (Vends); *høllidi, *hølledi, *hølled Mors (Schade.70+77+170); *hølled spor. i Midtjy og SVJy; *hæll Blich.EB.9; *hedelig Anholt (JesRel.1762); hel· $Anholt; *høller spor. i Hards; hølèt spredt i SyJy, spor. i MØJy´S; hælèt spredt i SønJy, spor. i SØJy´S; høl· spor. i SønJy´S og Fjolde; Áhælè spredt i ØSønJy og Angel; *hælled spor. på Als; *hælo Als (F.IV). _ b) yngre former: (l/Ï K 4.8:) hæl(·)vèdè/hæl(·)wèdè (K 3.1) alm.; hÉlwèÛè Vends; hælvèÛè/hÉl(·)wèÛè dominerende i NVJy, NØJy og Midtjy´Ø; *helved, *hælved (med tab af ´è) spredt i Vestjy, spor. i Sall; (yderligere forkortet) *hælve spor. afhjemlet. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ genitiv: ´s alm.; (afvigende former:) *hædeles Anholt (Krist.JyA.T.VI.335); *høls spor. i MØJy´SØ og Bjerre; hælvèdèns, *helledens spor. i SønJy; hælèts $Hostrup; *hellest ØSønJy´S (Selk.163).
[1514: hølwidi (Ohrt.DT.215); 1683: høllit (Grüner´Nielsen.LGD.107)]
1) = rigsm. (også i overført betydning). Den gang Per Ebbesen skulde så dø, kom der en stor sort fugl og hentede ham, og idet den fløj med ham, råbte den: "Te Høls, te Høls mæ Per Ebs!". MØJy´S (Krist.DS.VI.1.185). (overført:) de ma ha wat æ hÉlwede får ham = det må have været et helvede (dvs. frygteligt) for ham. AEsp.VO. (som marknavn, om et blødt, dyndet område:) Klitgaard.Hjørring.71. _ (talemåder, med varianter:) Når det (undtagelsesvis) regner i solskin, siges der: Nu farer der en skrædder til himmels og en smed til "hællet". Krist.JyF.IX.25. de ¡fy¬è ¡æ§ ¡miè eñ èn ¡skræjè i ¡hælvèÛè = det fylder ikke mere end en skrædder i helvede (dvs. næsten ingenting). $Ål. En ska it fåswæ· sæ Helvede fa· en æ ves å Hemeri = man skal ikke frasværge sig helvede (jf. for¡sværge 1), før man er sikker på himmerig. MØJy. Dæj dær ka kom ijemel Wrænste uskæntj, haj ka go ijemèl Hælvede ubræntj = den der kan komme uskadt igennem Vrensted, han kan gå gennem helvede ubrændt (dvs. uden at blive brændt; sagt som nabodrilleri). AarbVends.1929.280. Te Hølled mæ e Bruj aa æ Bæjler baag etter (= til helvede med bruden, og bejleren bagefter), dvs. Pokker i Vold med det tilhobe. Schade.170. Alting får Ænd udden Fruentemmerarbed o Helvedes Pin = alting får ende undtagen fruentimmerarbejde og helvedes pine. AarbHards.1930.115. den kand saut kom ad Hellet, som har Fanden tæ mårbro = den kan sagtens komme i helvede, der har fanden til morbror. SønJy. gå I te Hælè mæ Jæ ba·r A¿s, så bræñèr I it Jæ Båw·s! = gå I til helvede med jeres bare røv, så brænder I ikke jeres bukser. JMads.Hanved.70. _ (i eder, oftest i forb. med foranstillet spørgende pronomen:) hwa i hæl·vede bi¬èr do dæ iñ¶ = hvad helvede bilder du dig ind. $Vroue. så te hæl·vèdè = så til helvede. Skautrup.H.I.283. \ faste forb.: ad helvede til [spor. afhjemlet] Wel do intj re·s å Helvede te = vil du ikke gå ad helvede til (dvs. du kan rende og hoppe). Vends. a hÉlvèdè tÉ! = fandens!. MØJy (F.). de gor ar hæl·vèdè te = det går forfærdeligt. $Vroue. _ tage hus i helvede = ende galt [spor. i SønJy] De jæ hæe gæe it, de teie Hus i Helle = det her her går ikke, det ender galt. Sundeved.
2) (i genitiv) = gevaldig [spor. afhjemlet] De æ da i Hælvedes Huj, I haar = det er da en helvedes hund, I har. AarbVends.1937.116. Han ær èn ¡Hælèts ¡Ka¶l i sin ¡æj·n ¡Taµ·kèr = Han er en Helvedes Karl (meget dygtig) i sine egne Tanker. HostrupD.II.2.28. han vu ¡hæ¬ès ¡va·chèn = han blev Helvedes (= helt og aldeles) vågen. Angel. \ komme helvedes for skår = komme rigtig godt i gang (med et arbejde); få noget til at slå til (jf. skår x) [spor. i SønJy]
| Èhelt´ | helvedes·blomst |
| Sidens top | |