Jysk Ordbog - hylle (4)

Se også Ìhylle (subst.), Çhylle (subst.), Èhylle (subst.)

¢hylle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) høl·/hø÷l/høÏ/ÁhøÏ(·) alm. (spor. også optegnet med ´ö´); også hÒl· NVJy; hyÏ·/hyÏ Østjy´M og ´S (syd for Mariager fjord; inkl. Fjends´S), dominerende form i Him´S og ØSønJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også høl¶ NHorneH (SVJy); høÏ¶ $Vodder. _ præt. og ptc.: a) de´bøjning: hø¬· hhv. hø¬¶ Hards´MV og ´SV, ældre former i Hards´NV, NVJy, Sall og Him´VÇ; hy¬· hhv. hy¬¶ SVJy´NÈ; hu·¬/Áhu·¬ (K 1.9) hhv. hu¿¬/hu·¬ (K 1.1) ældre former i SVJy´M og ´S samt i SønJy´V¢; (ptc.) hø·¬ $Bov. _ b) te´bøjning: hø¬·t/hø¬§t (K 1.5) hhv. hø¬t Thy (±NØ), ældre form på Mors£, yngre form i Hards´NV; (lt/¬t K 4.7:) høl·t/hølt (K 1.5) hhv. høl¶t $Lild, Han; hø÷¬t hhv. hø¬t Vends, Læsø; *hølt ældre form i Him; (ptc.) hø·¬t $Fjolde. _ c) ede´bøjning: ´et (K 6.1) Østjy´M og ´S (etc., jf. inf.), yngre form på Mors, i Sall, Fjends, Him´V, SVJy og SønJy.

\ Ìom yngre te´bøjning i ´NV, ede´bøjning i ´SV, se pkt. b hhv. c; Çalene baseret på spørgelistebesvarelser; Èdog ptc. ho·¬ $Fanø; én optegnelse fra SVJy har hu¬· hhv. hu¬¶; ¢alle steder yngre ede´bøjning, jf. pkt. c; £vsa. yngre ede´bøjning, jf. pkt. c.

[alm. (dog rigsmålspåvirket i Østjy´M og ´S, hvor ordet udtales med ´y´, har ede´bøjning og udviser rigsmålsbetydninger)]

= tildække, overdække. no hò wi hø¬t patætèrèn te (= nu har vi dækket kartoflerne til), dvs. enten dækket dem med Klædningsstykker o.l. eller kastet saa megen Jord paa Kartoffelkulen, at Frosten ikke kan trænge igjennem (og ødelægge vinterforrådet). $Børglum. Naar denne Dejg var blevet saa fast og sejg, at den ikke mere kunne klæbe paa Hænderne, var den færdig og blev høl¶t til ¨ med en ren Lagen og en Dyne, for at den kunne holdes løj (lun) og løv·s (hæve sig). Hards. Naar Gæren var kommet paa Øllet, slog de Kors derover og det blev hyllet, tildækket, for at gjøs (gæres). KThuborg.Harboøre.96. vi høÏè èn ¡hæn, dæñ blywè me·è ¡mø·è ªså = (om Grød) vi hyller den hen (dvs. pakker den ind og lader den stå således efter at den er kogt), den bliver mere mør så. $Bov. vi hø·Ï vos ¡te (= vi hyller os til, med verb. i ældre præs. plur.), dvs. dækker os til (med Dynen). $Fjolde. (dyrkningsregel:) rej¶ gåt unè mè, så skal a nåk sjæl¶ hyl· mè (= red godt under mig, så skal jeg nok selv putte mig ned), siger rugen; dvs. jorden skal være skør, før rugen saas, saa behøver man ikke at harve efter. $Voldby. _ (spec.:) Nogle Karle havde taget Svinet ud af Slagtertruget ¨ og lagt det ned paa Jorden ¨ å hø¬ æ ¡kar ¡æw¶èr èn = og hyllede Karret over det (dvs. satte karret omvendt over det, jf. hvælve 1). $Vodder. \ faste forb.: hylle ild = dække ilden på ildstedet til (så den ulmer hele natten og hurtigt kan flamme op om morgenen) [spredt i Vends´V] il¶len på ånstee blÒw høl¶t hwa¶ awwten = ilden på arnestedet blev dækket til (med en fladtørv) hver aften. AEsp.VO. _ hylle møg = tildække udkørt mødding, indtil den kan spredes på ageren [spor. i NVJy] do hå et fot di mo©¶ hø¬t (= du har ikke fået dit møg dækket ordentligt), æ fuw·r ska dæk æ mo©¶ gåt ¡te (= furen skal dække møget godt til) ¨ ved pløjning. $Ræhr. _ hylle (for) vindue = trække gardin el. lign. for (med henblik på uforstyrret søvn) [spor. i Vends og Him´N, desuden én optegnelse fra Hards] (hun er tilfreds) nær hon hvar Avten faa Lampen slut / aa hølt faa Wejen aa saa blywer put = når hun hver aften får slukket lampen og trukket for vinduerne og bliver puttet. Thise.SoG.103. æ Vinni war hyld boode Nætter å Daww = der var trukket for vinduet både nætter og dage, dvs. altid (hos den syge). SStef.BJ.47. _ (overført:) hylle (over) nogen = dække over, beskytte nogen [spor. afhjemlet] de (dvs. børnene) skal lære at kjende Verden, som den er, og vi kan ikke altid hølle over dem. Sall. _ hylle og dølge med nogen = dække over, være medsammensvoren (i forbrydelse, forseelse) med vedkommende; (også:) være hæler for vedkommende [1633: (ptc.) hyld og dyld (AarbHards.1955.43); spor. i Vends og Him´N; fortrinsvis i ældre kilder] Tyv og hæler er nødte til at ¡høl· å ¡døl·¨ med hinanden. JMJens.Vend.252. Ka do howw, den gång a hølld å dølld mæ dæ di manne gowe sild du stael, a vist ed nåk, mæn a vild et sæjj ed = kan du huske, dengang jeg hyllede og dølgede med dig de mange gode sild, du stjal; jeg vidste det godt, men jeg ville ikke sige det. Him (Krist.JyA.V.215).

Èhylle	Hylleborg
Sidens top