Ìhylle

Èhylle

Se også Ìhylle (subst.), Èhylle (subst.), ¢hylle (verb.)

Çhylle

subst. _ høÏ·/ÁhøÏ(·) (K 1.3) alm.; også ÁhöÏ(·) spor. på Als og i Angel. _ genus: fk. _ plur.: ´è

[< nedertysk hülle (= hovedklæde mv.); Sønderjy (±NV, ± dele af ´NØ); se kort; syn.: lue x, mytse]

Tæt afhjemlet

= hue. høÏ = en Hue baade til Kvinder og Mænd, som slutter tæt om Hovedet. Als. Mandfolkenes (hylle) kaldtes gerne fatèrhøl· (= fatterhylle) ¨ var strikket ¨ tit helt rød ¨ spids i Toppen. $Agerskov. Skolebørnene vare (i begyndelsen af 1800´t.) iførte Knæbuxer og den sædvanlige Undertrøje ¨ paa Hovedet havde de en spids graa "Høll" med rød Kant eller en lyseblaa med mørkeblaa Kant og en rød Dusk i Toppen ¨ Skolemesteren (dvs. læreren) havde en hvid "Høll", som han kastede i Hovedet paa dem, som gjorde Optøjer; var der flere, maatte hver tage i et Hjørne af den og bringe den op til ham, og saa vankede der Stryg (= klø). Feilb.FH.61. Gik de (dvs. pigerne) uden for Huset, havde de Hoiklæ paa (jf. hoved·klæde 1). Hjemme derimod havde de en Høll, et kruset Kattuns Hovedtøj. Ussing.Als.91. Småbørn fik èn ÁhøÏ· på ¨ for at de ikke skulde blive »flanørede. $Als. e Nis ¨ hær en røj Høl å = nissen har (som bekendt) en rød hue på. SønJy. \ (spec.) = underhue i kvinders finere hovedbeklædnin; jf. EAnders.DBK.437 (ill.) [spor. i samme område; syn.: hoved·tøj 2] Oldemo¶ers (dvs. ældre kvinders) Hovedtøj bestaar af tre forskjellige Dele ¨ "æ Høll", "æ »Hue" og "æ Højklud" (jf. hoved·klud). Høllen, en Slags Hætte af sort smaamønstret Silke eller Atlas(k), er sammensat af en rund, vatteret Nakkepul(d) ¨ og af en haandbred "Kant", der er fastsyet (fortil) og ikke udsmykket ¨ Lidt foran Issen ¨ drager Huen sig ned til begge Sider af Hovedet ¨ Over Huen og Høllen hæver "æ Højklud" sig ¨ Høllen bestod hos de unge Piger og Koner af højrød, violet eller lysegrøn Silke og var udsyet med mange farvede Blomster (og) Højklædet var desto prægtigere. SprogfAlm.1898.33f. der er Forskjel paa den "Høl", der hører til "e Højklæ", og den ¨ dawle Høl (= daglige hylle) med Storre i e Nak (= med storrer i nakken, jf. sturre x). Sundeved. Til (kvinde´)Dragten hører stiv Høll og »Lin ¨ Den kaldes ofte Daalershøll, fordi den kostede en Daler, der for den Tid (dvs. ca. 1840) var mange Penge. Als (AarbTurist.1930.245). \ også kaldt: hylle·klud. *EAnders.DBK.437. _ hylle·klæde. *Lorenzen&Thyrring.71.

Ìhylle	Èhylle
Sidens top