davre·ål
ÇDe| davre·ål | ÇDe |
Se også dø (verb., ptc.), Ìdød (subst.), Èdød´ (sms.led), ÇDe (pron.), dej (subst.), Ìden (pron.), Èden (art.), deres (pron.), din (pron.)
pron. _ a) trykstærke former: di alm.; også ri NØDjurs (blåt område på »kort). _ b) tryksvage former: (efter vokal) ®Ûi spredt i Nordjy mv. (gult område på »kort); ®di (med stemt d) spredt i Østjy´M (grønt område på »kort); ®i spredt i Ommers´Ø, spor. i Him og Djurs´NV (inden for linjen A på »kort, jf. DF.II.136ff.); formerne ®ri, ®Ûi og ®di (med stemt d) er modtagelige for enklisestød. _ oblik kasus dem: a) trykstærke former: dæm·/dæ÷m/Ádæm(·)/dæm (K 1.3) alm.Ì; også Ûæm· Thy (± Thyholm); dom Djurs´Ø og ´S (øst for linjen B på »kort); rom NØDjurs (blåt område på »kort); *djem, *diem spor. i ældre kilder (fx GldgsSkæmt. og And.GildeÎ.). _ b) tryksvage former: ®dèm alm. (vest og syd for linjen C dog oftest èm, når ordet ikke bruges refleksivt , jf. pkt. 4, og ikke betegner personer; jf. Ord&Sag.1991.46ff.); også ®Ûèm, ®dèm (med stemt d´), ®rèm med samme udbredelse som den analoge grundform, og med samme tendens til enklisestød (Û¶èm etc.), også (med bevaret vokal) dom, rom øst for linjen B; også (ældre) ®èm (om personer) Vends, MØJy´NV. _ genitiv: se deres.
\ Ìi Vends´N og ´V samt på Læsø og Anholt ses tendens til, at grundformen erstatter den oblikke form, især når ordet står forrest i en sætning, jf. AEsp.VO., AEsp.Læsø., Thise.SP.27+108. (samt citat under betydning 1 ndf.); den omvendte erstatning (oblik form i stedet for grundform) bruges i samme omfang som i rigsmål (jf. også citat under betydning 1).
[former i oblik kasus med længde el. tonal acc.2 går muligvis tilbage til den gammeldanske form thennum, dannet i analogi med hanum (= ham), jf. Brøndum´Nielsen.GG.V.173f.; former med ´o´ el. ´å´ i oblik kasus kendes også i sjællandsk mv., jf. ØMO.]
1) = rigsm. (om en gruppe personer, genstande etc., som er forud bekendte eller giver sig selv af sammenhængen). ¡no æ dæ ¡eµèn dæ ¡bå·©è i æ ¡stuè ¡åw·n, få dæ ¡æ ves ¡eµèn ¡å¶ èm ¡miè = nu er der ingen der bager i de store (bage)ovne, for der er vist ingen af dem tilbage. $Ål. hans gamèl fo¡É¬¶èr ¡wa j¶o ¡we Û¶èm = hans gamle forældre boede jo hos dem (dvs. hos ham og hans kone). Thy. Hår dæmm i Mølgor da ett sænj dæ i Skuel? = har dem i Mølgård (dvs. din husbond og madmor dér) ikke sendt dig i skole? HimmerlKjær.1952.272. \ faste forb.: de ¡her se den¡her. _ dem selv se selv x. _ hver dem se hver´dem. \ (også) = den/det (om kollektivt opfattede portioner, fx grød, fløde, suppe, kål, gær, jf. Kort.159). å ¡di ¡hawªso¿ñ, ¡di ¡hiñ·t ¡mæñ¶èn ¡nerè po ¡strå¿ñèn = og det havsand (som skulle strøs på de nyskurede gulve), det hentede mændene nede på stranden. $Anholt. \ (spec.:) som omskrivning for lus. "Sikke dæm", saa Drængen, han so i hans Luu = "sikke dem" (dvs. sikke nogle store krabater), sagde drengen, han så i sin hue. *MØJy (ØH.1939.170).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = folk; nogen (ikke inkl. den talende selv, og ofte om folk i tidsmæssig, geografisk el. erfaringsmæssig distance fra den talende). i gamèl daw· da spö§t di i æ kro·© ve æ gwol = i gamle dage spyttede folk i krogene ved gulvet (der jo var strøet med sand). $Give. hon æ så "nær¡vø¿s", di k嬶èr et = hun er så "nervøs", som de (købstadsfolkene) kalder det. MVJy. dær wa jo åsè dæm, dæ så·, de hanj wa æn breteµ = der var jo også nogen, der sagde, at han var en pralhals. Vends. \ (også) = de, der foretager sig noget bestemt i kraft af profession el. sædvane. di hår tæj¶èn ham te gar·dèr = de (der bestemmer på sessionen) har taget ham til garder. $Darum. no reµè di è ¡so¿l ªne¿è = nu ringer de solen ned (henne i kirken). SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = man (inkl. den talende selv) [spor. afhjemlet; syn.: man, Ìden 3, Çén 3] (især i talemåder:) De er got, nær di ka hold e Hyvl i e Fuur = det er godt, naar man kan holde Hjulene i Furen. Schade.76. Lissom di rober i Skoui fo di Svarr = Som Man raaber i Skoven faar Man Svar. NSamsø. næ¿è wow¶nin hælè, skyw ri ål· ætè = når vognen hælder, skyder alle efter (dvs. bag på). $Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (i oblik kasus) = sig (svarende til sing. sig). a wo jo et¶ o de Slaw·, dæ ku fjedt¶ dæm igjæm¶mel = jeg var jo ikke af den slags, der kunne fedte sig igennem (og derved opnå fordele). HJens.HDF.26. om ¡somè kuñ è Áflø· blyw Ásu· åw dæm ¡sjæÏ = om sommeren kunne fløden (plur., jf. betydning 1 slutn.) blive sur af sig selv. Als.
5) (trykstærkt) i udpegende funktion foran subst. se Çden.
| davre·ål | ÇDe |
| Sidens top | |
}){kind=link}