Çden
den¡der| Çden | den¡der |
Se også Ìden (pron.), Çden (pron.)
art. _ fk., mask. og fem.: ®dæn, ®dèn alm. i Nord- og Midtjy (spredt vsa. dæñ), også ®Ûæn Thy, Østjy´M; ®dæçj/®dæj (K 4.4) Vends (vsa. ®dæ, ®dÉ, ®dè, ®Ûæ, ®Ûè, i ´N også *de); ®de Læsø, Anholt (vsa. ®dæñ), Samsø, SDjurs (vsa. ®dæ); ®re, ®ræ, ®rè NØDjurs; ®dæçj Hads (K 4.4); ®dæñ alm. i Syd- og Sønderjy (spredt vsa. ®dæn); også *dind LBælt. _ neutr. det: ®de alm. (spor. vsa. ®dæ); også ®Ûæ, ®Ûè Nord- og Østjy; ®re, ®ræ, ®rè NØDjurs. _ plur. de: udtales som »Ìde. _ (tilsvarende) oblik form demÇ: ®dæm, ®dèmÌ størstedelen af Vestjy´N (se kort),
 |  Tæt afhjemlet |
spor. i øvrige MVJy, i Sydjy og VSønJy.
\ Ìogså ®Ûæm, ®Ûèm Thy; Çden oblikke form har (ligesom ved Ìde, Çden) tendens til at erstatte ordets grundform, jf. citat fra Ejsing.Salling. i pkt. 1.2 (før planke).
1) som bestemt artikel foran adj. (+ subst.) (svarende til rigsmålets den).
1.1) ved henvisning til en person, genstand, mængde, begreb etc., der er forud el. alment bekendt; i Østjy (K 7.1) kan forb. adj. + subst. indholdsmæssigt svare til et enkelt ord (i hvilket tilfælde man i Vest- og Sønderjy foretrækker æ x, jf. DF.XXXIV.1ff.; se dog sidste citat ndf. før planke). di ¡sælè ¡gow· ¡krekèr blev stående (selv om læsset væltede). AEsp.Læsø.II.305. dæ bette ska ha patti = den bitte (dvs. spædbarnet) skal have patten. AEsp.VO.I.124. A spraang op i de baaer Skjoht = jeg sprang op (af sengen) i den bare (nat)skjorte (som jo var det eneste, jeg havde på). JKattrup.JJS.20. Ta I heller te de kloeg Kuen mæ ham = tag I hellere til den kloge kone med ham (dvs. hellere end til doktoren). Djurs. (ved ophedning af ovnen før bagning:) Vilde den suet Mand (= den »sorte mand, dvs. sortheden i ovnens indre) ikke gaa af et Hjørne af Ovnen, blev der kastet et ekstra Knippe derind (så også det hjørne blev glødende). MØJy. _ (også, især i Sønderjy, i stedet for forventet æ:) dÉ va da ò ét Pa Husbyer bejje, de va Jens Matthisen ò den gaml’ Jakob Krómmand = der var da også et par folk fra Husby indbudt; det var J.M. og den gamle Jakob Kromann. Hagerup.Angel.173. \ som led i dobbelt bestemthed [spor. i Østjy´N og ´M] Kjømannens den brogit Hund kam rennen tvat øvve Gaaden = købmandens brogede hund kom rendende tværs over gaden. HHede.E.21. wot di sø·Û e·bèÏ æ guè te ¡sø¿Ûªsup = vort de søde æbler (dvs. vore søde æbler) er gode til sødsuppe. $Hundslund.
1.2) til udpegning af en person, genstand, mængde etc. inden for en kategori; kategorien (evt. udtrykt i subst.) er forud el. alment bekendt, mens personen, genstanden identificeres ved hjælp af den egenskab, adjektivet (ofte i sup.) udtrykker. wi skal ha skjæ¬t dæñ gamèl fuw¶èr fræ di ajèr, fo dæñ wel bo§k dæm = vi skal have skilt det gamle får fra de andre (får), for det vil stange dem. $Agger. Dem gammel Kaael gyer hun baar Løjer mæ, aa dem ung’ wiser hun aw = de gamle karle gør hun bare løjer med, og de unge afviser hun. MylErich.T.15. De er endda novr sølle Kaaell, der no om Tier er tel ¨ broeg en Hylle ka ed et = det er sandelig nogle sølle karle, der er til nu om dage; bruge en høle kan de ikke (egl. stof´neutr., brugt nedladende: det, den slags). HBakgaard.F.8. da var han Ordonnans for selve General de Meza _ o de wa wal e¶t di reng¶est di tuk¶ te de (= og det var vel ikke de ringeste, man tog til det, dvs. udvalgte blandt soldaterne). HPHansen.GF.III.14. (talemåde:) di stuè ka ålti· fen· hi¡nå·n, di smo¿ æ ålè å·w hi¡nå·n = de store (dvs. velhavende) kan altid finde hinanden, de små (dvs. fattige) er aldrig af (dvs. kan ikke slippe af med hinanden). MØJy. Dæm fårskjel¶li mælæmmer war stu·r å¶, te di war blöwn valt in¶ = de forskellige medlemmer (af sognerådet) var vigtige over, at de var blevet valgt ind. Ejsing.Salling.221. _ (spec.:) håñ ¡ha di ¡bå·rè ¡bi¶èn = han havde de bare ben, dvs. benene bare, bare ben. $NSamsø. de siè de galèst u, de nowtiè hå gow¶ = det ser det galeste ud (dvs. så galt ud), som det nogensinde har gjort. Him. \ det første (= så snart) se første 4.3.
Forrige betydning - Næste betydning
2) som bestemt artikel foran subst. (svarende til ´èn i rigsmålet og i Østjy (K 7.1), »æ i Vestjysk og Sønderjy (K 7.1)).
2.1) i beboernavne og andre lokaliserende betegnelser, jf. AaHans.BUS.161f., Ord&Sag.1987.37 [Vends´NV, Ommers´SV, MØJy (med tilgrænsende sogne af Fjends), SØJy, SVJy´SØ, Sønderjy (dog kun spor. langs den sydlige del af Vestkysten), spor. i Him, Ommers´Ø og på Djurs; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 | Tæt afhjemlet |
(dagbog 1770:) Den 20. febrv. ¨ var vi i agend til skovs ¨ baade vi Elstroper og de Igends = den 20. februar var vi kørt til skovs, både vi fra Elstrup og dem fra Egen. ChrHans.Elstrup.33. A blev døbt af den Hundslund Præst; for vi havde ingen i Elbæk ved det Lag (= på den tid). Gejlager.NHF.44. (talemåde:) Do æ hwep te Sinds (hastig, lunefuld), lisom di Egaa Gjes (= gæssene i Egå). Mols. No komme di Rowbjerre Bræms = nu kommer de Rovbjerg bræmser (dvs. sne fra sydvest). ØSønJy.
2.2) i andre artsbetegnelser [spor. afhjemlet; især litt.] di ¡kå·lªfòlk = mandfolkene; di ¡kwe·jªfòlk = kvindfolkene. $Læsø. Di Kaahl di smutted ætte mæ / I mi Ungdom = karlene, de løb efter mig i min ungdom. Blich.XXX.115. De æ di Piggers (Pigernes) Bóg. Hagerup.Angel.138.
3) som partikel (uden egentlig betydning) foran mængdeangivende adj. [vist rest af ældre sprogbrug, jf. ODS.XIII.1212f.; spor. afhjemlet] han maatt lej Kræn Husmand te aa kyer aall de hier (= høre alt det her) Fierkræ hjem, saa han tent vall it de manne aa paa Hannelen (= så han tjente vel ikke særlig meget på handelen). SPJens.JK.10. (om en portion fisk:) han sku ha ¡gi¿n ¡ma·rèn èt, få hon ¡hå·Û di ¡manè ¡bö¿n = han skulle have givet Maren det, for hun havde så mange børn. $Ål. hun ¨ vil et ha hinne Kjerrest hwerken faa de let elle’ faa de møj = hun ville ikke have sin kæreste, hverken for lidt eller for meget (dvs. under ingen omstændigheder). Blich.XXIV.189. _ (især i talemåder:) Hvad ska vi med de møj, hvoneer vi ka nyvves med mindre! = hvad skal vi med ret meget (dvs. med rigdom), når vi kan nøjes med mindre! SprogfAlm.1912.71. de ¡mø·©l ska te de ¡mø·©l = meget skal til det meget (dvs. de får mest, som har meget i forvejen). JMJens.Vend.243. de ær it de manè arbi, en blywè tyk å fi¶èÛ ow¶ = det er ikke det meget arbejde (dvs. det at arbejde meget), man bliver tyk og fed af. MØJy.
| Çden | den¡der |
| Sidens top | |