degne·trave
deje| degne·trave | deje |
Se også dø (verb., ptc.), Èdie (verb.), Ìdige (subst.), din (pron.), Ìdy (subst.), Çdy (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.1. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; spredt også stof´neutr.
\ Ìspor. også *dæj¶; Çspor. også *dej¶; dog daj Åbenrå, Sønderborg.
1) = rigsm. è ¡dÉj¶ te è ¡gròw·¡brø¿è ¡de blÒw ¡dÉj·ñt åm è ¡må·r, è ¡då¿ far di sku ¡bå·©, å de wa ¡mjÉst è ¡kuèn Élèr èn ¡wò©sèn ¡pi·©, dæ ¡gjow· ¡de = dejen til rugbrødene blev dejnet om morgenen (jf. Çdejne 1), dagen før de skulle bage, og det var oftest konen eller en voksen pige, der gjorde det. $Torsted. Naar der om Aftenen lagdes Dejg, blev der oveni dette ridset et Kors, for at ingen slags Trolddom skulde skade Dejgen om Natten. ØH.1951.140. manè kwånè sø· "i Jesu naw¶n" eñèn di be¡gøñt å le© dej¶, å hwes di it sø· èt, så ¡tænt di èt = mange koner sagde: "i jesu navn", inden de begyndte at lægge dej, og hvis de ikke sagde det, så tænkte de det (for at sikre dejens hævning). $Hundslund. Havde rugen taget skade, som nærmest var tilfældet i våde åringer, kom man gloende kampestene i deiget, især i kagedeiget, for at få godt brød og kage. Stenene udtrak nemlig ¨ æ "hvæssten" (= »hvædesten). SønJy´N. _ (talemåder, med varianter:)"De ær Skidt de, å de ær Dej de", så· hun æ Ko·n, æ Bån håj gjor i æ Se·l = dét er skidt, og dét er dej, sagde hun konen, barnet havde forrettet sin nødtørft i sælden (jf. sælde x). Hards. ne¿è dej¶èn æ fi¶èÛ, ska åw¶nèn ve hi¶èÛ = når dejen er fed, skal ovnen være hed. $Hundslund. \ (også, barnesprog?) = lille klump dej [syn.: vak·and] Kom her ud å fo (= få) en dej, bette Søren, sagde Katrine i bryggerset (hvor der blev lagt dej i dejtruget). *AlbDam.MM.83.
2) gå/køre i dej (om kværnsten i mølle); siges når der ved formalingen dannes en dejagtig masse mellem disse, fordi kornet har været fugtigt [jf. dejet 3, Çdejne 2; spor. i Vends] De nyts Rov var di ens gloe for nær vi kam te Møel mæ e, di skul pas nøv paa for ens dje Kvan skul go i Deej. Di ku blyv nøj te a blæj e mæ no gammel tør Rov = det nye rug var de ikke glade for, når vi kom til mølle med det, de skulle passe nøje på for at deres kværn ikke skulle gå i dej; de kunne blive nødt til at blande det med noget gammelt, tørt rug. BørglumH.
| degne·trave | deje |
| Sidens top | |
}){kind=link}