dims

Dines

Se også degn (subst., sms.led)

din

pron. _ mask.: (trykstærktÈÌ:) dej¶, de¶j NØVends (K 7.2; dog dij¶ $Læsø); den¶ Djurs´Ø (K 7.2; i ´NØ vsa. ren¶); dej¶ Anholt; deñ¶ Mols (K 7.2); diñ¶ Samsø; (tryksvagtÈÇ:) dej Vends (i ´S vsa. di; i ´SV vsa. de); di Læsø, SDjurs (på Anholt vsa. dij), Samsø (i ´S vsa. diñ); dæ, ræ NDjurs. _ fem. el. fk. (jf. K 7.2): a) trykstærke formerÈÌ: (prædikativt:) »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1, K 2.1; (attributivt:) »kort 2 (med noter)ÈÈ, jf. også K 1.1, K 2.1. _ b) tryksvage formerÈÇ: »kort 7 (med noter). _ neutr. (el. stof´neutr.È¢): a) trykstærke formerÈÌ: (prædikativt:) »kort 3 (med noter), i NVJy og MVJy dog samme udtale som fk.´formerne på kort 1; (attributivt:) »kort 4 (med noter)È£. _ b) tryksvage formerÈÇ: »kort 8 (med note)ÈÀ. _ plur.: a) trykstærke formerÈÌ: (prædikativt:) »kort 5 (med noter), jf. også K 1.3, K 2.1; (attributivt:) »kort 6 (med noter), jf. også K 1.3, K 2.1. _ b) tryksvage formerÈÇ: »kort 9 (med noter). _ generelt: om ordets bøjningsmønstre (som også gælder pron. min) se Dialektstudier.I.158ff.

\ Ìogså di¿n og (i ´M og ´S) den¶; også dín (K 2.1) spor. i KærH; Çdog dij·n Mors, prædikativt tillige spredt i Thy´S og Sall; Èprædikativt også di¿; ¢kun få sikre oplysninger fra Him´Ø; fra Ommers´Ø har F. i prædikativ funktion optegnet den¶; £vsa. ren¶; Àogså (ældre) den¶; Îdog diñ· $Vroue (med det nærliggende SevelSg); {også dij¶n Sydjy´S; også dín (K 2.1) spor. i HindH (Hards); også din¶ Fredericia´egnen; }også dij¶n, din¶ Fredericia´egnen; Ì°også ret NØDjurs; ÌÌvsa. det; ÌÇogså de§t, det; ÌÈogså (yngre) dit; Ì¢også (ældre) din·, den· ´S; spor. din· i ´Ø ; Ì£vsa. din (jf. K 1.3); Lyngby.Opt. har fra HellumH prædikativt di·n, attributivt din·; ÌÀogså ri·n NØDjurs; ÌÎogså dij·n Sydjy´S; også din· (og attributivt dij·n, din·) Fredericia´egnen; attributivt dij· (jf. fk. dij¶ på »kort 2) syd for Kolding; Ì{også dij· syd for Kolding; Ì}også den Læsø, spor. i Vends; også di spor. i Him´Ø; Ç°også rin NØDjurs; ÇÌogså *dæ Ommers´Ø; ÇÇspor. også dæ, den; ÇÈogså dèn NSamsø, dæ SSamsø; Ç¢også din $Vodder; Ç£også di spredt i ´V og ´S; ÇÀogså ret NØDjurs; også dæ, de, dè spor. i MØJy, Ommers´Ø og på Djurs; også deÛ Anholt; ÇÎogså den spor. i Vends; Ç{også rin NØDjurs; også di spor. i MØJy; Ç}også din $Vodder; È°også dèn NSamsø; ÈÌdvs. (1) prædikativt (uden efterfølgende subst.), fx: er den hat ¡din?; jeg kan ikke finde min hat, lån mig ¡din!; (2) attributivt (foran substantiv mv.), dog kun hvis (a) ordet bruges modsætningsvist, fx: ikke ¡min, men ¡din hat etc., el. (b) det anvendes i betydning 2, fx: ¡din tåbenakke!; ÈÇdvs. attributivt (foran subst. etc.) (®din hat, ®din nye hat), med de undtagelser der fremgår af note 31; i enklise (og spor. ellers) er ordet optegnet med Û´ i Nord- og Midtjy: fò Û¶in niès = for(an) din næse ($Lild); ÈÈdog i betydning 2: di¿n/di·n (K 1.1) alm.; dín (K 2.1) $Vroue, sideform i $Tvis; di·n $Agger, Hards´NV, $Vodder; È¢i de skraverede områder af Vestjy´S; È£dog i betydning 2: di(§)t $Bjerre; di·t $Vodder, $Rømø, $Fjolde; ÈÀdog oftest dit i betydning 2.

[former uden ´n er (i tryksvag anvendelse) kendt fra beg. af 1700´t., se fx EPont.E.66]

 Næste betydning

1) = rigsm. (som possessivt pron.); hyppigt anvendt, hvor rigsmålet foretrækker bf. Kom ¡iñ¶ o ¡fo di ¡oñèn! (= kom ind og få din middagsmad) _ det hed næsten altid "din middag, din kaffe" etc. Hards. do æ så sij¶n i di wæñeµèr = du er så sen i vendingerne (dvs. til at blive færdig). $Agger. fry¿s do din ¡hæçj¶è = fryser du dine hænder (dvs. om hænderne)? $Gosmer. _ (spec.:) deçj¶ Kre·stèn = din (søn el. mand) Kristen. $Hellum. ham a diñ· = ham af dine, ham du har (til mand, søn). $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) foran skældsord og andre følelsesladede personbetegnelser (som erstatning for du; kun i sing.) [muligvis < rigsmål (jf. den mere rigsmålsnære udtale), formentlig erstattende ældre grundform, jf. Ìdu] _ (også som i ældre rigsmål anvendt i regulære sætningsled:) hwa t浧kèr di¿n miñ¶èsk o¿ (= hvad tænker du på, menneske!), foragteligt, til en, der har båret sig dumt ad. $Darum. de ær èn få·lè smar¶èr en ska ha mæ dín knæjt = det er et farligt vrøvl, man skal have med dig, knægt! $Vroue.

 Forrige betydning

3) (spec.:) stof´neutr. i substantivisk anvendelse.

3.1) = din ejendom, dine ting [spor. afhjemlet] ta fæj¶l a miñ· å diñ· = omskrivning for det at stjæle. $Vroue.

3.2) = dit hjem, hjemme hos dig/jer [spor. i Østjy] de va ¨ val nok dæj sist Gaang, de Ajes var op te dit = det var vistnok sidste gang, Anders var oppe hos dig. CJRLund.TN.30.

3.3) = din (egen) vilje. do maa ha dit = ¨ du maa ha din fri Villie. *Als´Sundeved.

dims	Dines
Sidens top