døbe·tøj
Çdød| døbe·tøj | Çdød |
Se også Çdød (adj., sms.led), Èdød´ (sms.led)
subst. _ dø¿/dø· (K 1.1) alm. (også *døj Ommers´Ø, dø¿r spor. i MVJy); dø¶j, døj¶ Vends´SVÌ; døj¶ Him, Mors´NØ; dø¶ø Mandø; de¿ $NSamsø, $Tved; dyj¶ SSamsø; dyè $Fjolde; (spec. i forb. under pkt. 4.2; muligvis analogt med edder i tilsvarende stilling:) døÛèr MaltH (SVJy; F.); dø¿dèr SlogsH (SønJy); *døder NHorneH (SVJy). _ som 1.sms.led: se Èdød´, døds´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: dø¶j Vends´N og ´Ø. _ gammel kasusform: dø· alm.; døj· Vends´SV (jf. betydning 1, slutn.). _ "dobbelt" genitiv: *dø¶sens SønJy´V (jf. betydning 1, slutn.).
\ Ìmht. to´ og énstavelses bf. i Vends (dø¿i hhv. dø¶j) se AEsp.Nordjysk.I.31.
1) = rigsm. (i alm.). De wa saa¶n en skøn Dø, han fæk. NChristians.NPW.252. en haste Dø É eht gój = en hastig død er ikke god. Hagerup.Angel.34. Æ dø, det er it de væst, der kan hænes et Minnisk = døden er ikke det værste, der kan kan ske et menneske. SJyMSkr.1930.150. a trow¶èr et de ¡hæ¿r ær nowèÛ te de¿eñ = jeg tror ikke, det her er noget, (der fører) til døden. $Tved. _ (med gammel kasusform:) hun sørre sæ knap tedøh = hun sørgede sig næsten til døde. Blich.EB.2. (han var) lii ve å plaww hind te Døø = lige ved at plage hende til døde. ABerntsen.GÆ.22. _ (med dobbelt genitiv:) så råft han som i Dø¶sens Nø¶ = så råbte han som i dødsens nød. SønJy´V (SprogfAlm.1919.24).
Forrige betydning - Næste betydning
2) i talrige talemåder (med varianter). En ska nok kom te si Brø o si Dø, hur det er bestemt = man skal nok komme til sit brød og sin død, hvor det er bestemt. AarbHards.1930.130. jen¶ès de¿ eñ å·ñès bre¿ = ens død, en andens brød. $Tved. Døji jÒr ên Fåskjæl åpå HÒv å Lav = døden gør ingen forskel på høj og lav. Grønb.Opt.242. Dønn æ hord aa go teh = Døden er haard at gaa paa (dvs. gå imod). MØJy (NBlicher.1811). om ¡lyw¶èt æ ¡o¬è så ¡loµ¶ æ ¡dø¿èn i¡lywªaÏ¶è ¡troµ¶ = om livet er aldrig så langt, er døden alligevel trang (dvs. svær). $Gosmer. de hjÉl·pèr ¨ ej§t å krij¶ imòÛ dø¿èn = det hjælper ikke at stride imod døden. Kvolsgaard.F.81. Nær æ Dø¿ æ der kañ æ Dågtè e§t kiè jen = når døden er der, kan doktoren ikke kere (dvs. kurere) en (dvs. den syge). $Lejrskov. Der gror enneg Krud for e Død = der gror ingen krudt for døden (dvs. (læge)plante, der virker mod døden). Kok.Ordspr.79. (ironisk:) Do æ klo¿© o æ kat si dø¿, når æ tær·mèr heµèr åm æ hals = du er klog på kattens død, når tarmene hænger (den) om halsen (sagt til den bagkloge). $Agger. _ (overført, om langsommeligt arbejde mv.:) de ær en si¿ñ Dø¿ å læ sæ trej ihje¬· ow Gjes = det er en sen (= langsom) død at blive trådt ihjel af gæs. MØJy. de er i sæ¶j døø¶ å spret sæ ihjÉl på plÒ¶j joo¶r = det er en sej død at sprælle sig ihjel på pløjet jord. AEsp.VO. de ær æn si¿n dø¿ o mål§k æn huñ¶ ( = det er en sen død at malke en hund), dvs. det varer længe, inden der kommer udbytte. Vestjy (F.). hañ æ go·i å skek ætè æ ¡dø·i hañ komè it så rask egjæn = han er god at skikke (= sende) efter døden, han kommer ikke så hurtigt igen (dvs. tilbage). $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i faste forb. med verb. _ lægge/sætte/få død på (nogen) = slå ihjel; dræbe [spor. i Vends (inkl. Læsø] dæçj¶ sy©·dom hå lå dø¿ på månè meçjèskèr = den sygdom har været skyld i mange menneskers død. $Hellum. så fæk di ¡døj¶ på ¡dyj¶rè = så fik de dyret slået ihjel. Vends. _ få den glade død [spor. i Vends] (vi) ha nææ¶ fåt dæ glòò døø¶ ¨ havde nær fået den glade død, dvs. let os ihjel. AEsp.VO. _ give døden en skæppe havre [spor. i MVJy og Sønderjy´SØ] hañ hår gin· æ Dø¿ æn Skip Hawr, om den, som var døendes, men kommer sig igen. MVJy (Røjkjær.Opt.). _ døden går (nogen) på. æ tæñt æ dø gek mæ o (= jeg tænkte, døden gik mig på), jeg troede, at jeg skulde dø. *ØSønJy´S (F.). _ løbe sin død. Han havde nær løbet sin Død, (dvs.) han havde nær løbet sig til Døde. *EAHobolt.Anholt.88. _ se ud som døden fra Lübeck (etc.) = se elendig ud [spor. afhjemlet] (spec.:) Han si¶r ur lisom Døden fra Søsle (Sjørslev) = ser meget dårlig og modfalden ud. Viborg´egnen. _ på min død (at sige) (el. lign.) = virkelig, i sandhed. Sowenfohren ¨ wa no et Pittipjat po hans Dø aa sej = sognefogeden var nu et pjathoved, på hans død at sige. *MØJy (PJæger.S.16).
4) i eder (oftest af mildere art).
4.1) med foranstående genitiv. _ guds død [spor. afhjemlet] _ guds død og pine (også forenklet til: støpin) [jf. død og pine ndf.; spor. i Hards] De trow’r a, Støpin, et’ = det tror jeg, guds død og pine, ikke. HPHansen.FB.80. _ vorherre(s) død (og pine) (el. lign.) [spor. afhjemlet]
4.2) sideordnet med efterflg. subst. el. inf. _ død og dumhed [vel < død og dom, jf. dom 2] *SVJy (Frifelt&Kragelund.DV.115). _ død og helvede [spor. afhjemlet] _ død og klyne se klyne x. _ død og kolde(?) (muligvis = koldfeber) [spor. i Vestjy] så skal a død og kåål bede godt for jer. Krist.JyA.V.118. _ (guds) død og krejne [jf. krejne x; spredt i MVJy og SVJy, spor. i Thy´S og SønJy´N] den Begrawels kost mæ (= kostede mig) Dø o Kræjen ewer (= over) 45 Kroner. JJacobsen.B.8. (sagt om de »underjordiske:) Folks Böhn di stohld¶, ja Døder o’ Krejn = folks børn stjal de, ja død og krejne. Eskesen.N.4. de æ dø å krien løjen = det er død og krejne løgn. SønJy´N. (hertil:) dø¿ å Jøsès kræ·n = død og Jesu krejne. VSønJy (F.II.294). Dø¶ o sål¶te Kræj·n = død og salte krejne. Hards (HPHansen.FB.66). _ død og kringle [< kringle x] *F.IV.124 (med variant). _ død og krinten [formentlig < krejne el. kritte x] dø¿ o kriñ§tèn. *$Darum. _ død og kritte [< kritte x; spor. i Vestjy og MØJy] _ død og krone [< krone x; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] Så skør di, dør å krown, skår i skår = så skød de (dvs. englænderne), død og krone, skud på skud. PLindh.Starup.107. (let forvansket:) aa Dørrekaan (= åh, død og krone), gammelt Forundringsudtryk. *Thy´N. (spor. i Vends med svækkelse af edens sidste del:) de trover a døkrun entj = det tror jeg død og krone ikke. Thise.SP.61. wet do mæ, så heµ åpå; wet doñtj, så te dÒ¿kèn hwitjèr = vil du med, så hæng på; vil du ikke, så til død og krone hvilket (dvs. så er det også lige meget). F.IV.121. _ død og pine [syn.: pine·død x, pine x (i forb. salte pine)] ¡de·Ûèªpi·n, gær èÛ ¡så¿n ¡te¿ = død og pine, går det sådan til. $Tved. Døttepine. SØJy (JSkytte.VV.9). ¡døi¶dèr å ¡pi·n. SlogsH (SønJy). (spredt i Nørrejy med svækkelse af edens sidste del:) de ¡gæ¶è døpèn ¡nåk i ¡wo ªti¶ = det går død og pine nok i vor tid. $Gosmer. (han) havde "dyppen" været med (i krig) i Frankrig i 1814. Gejlager.NHF.156. (forvansket:) de er Klø Pi·n Löwn = det er "klø´pine" løgn. Hards. _ død og plage. *HJens.HDF.27. _ død (og) signe (?) [< signe x; spor. i MØJy´S og LBælt´N] Død og Seen. HBrøchner.ca.1810. dø¿ sÉ·n = hillemænd. VoerH. Jøsses Døogsein. Terp.E.13.
| døbe·tøj | Çdød |
| Sidens top | |