demat
Çden| demat | Çden |
Se også døn (subst.), degn (subst., sms.led), Çden (pron.), Èden (art.), din (pron.), Çdyne´ (sms.led)
pron. _ fk. (også i 3KønsOmr, jf. K 7.2, pga. sammenfald mellem mask. og fem.): (trykstærke formerÌ:) dæñ¶/dæn¶/dæçj¶ alm. (K 4.4)Ç; dæ¶j/dæç¶j VendsÈ; også Ûæñ¶ Thy, SDjurs; også ræñ¶ NØDjurs; også *dind spor. i SØJy; dæñ(·), dæn(·) Sønderjy´SØ (K 1.1); (tryksvage former:) ®èn alm.; også ®i NØVends (K 7.1, undt. Læsø); også *æñ, *eñ, *iñ $Tved¢; også *æñ $Anholt; også ®an $Fjolde. _ neutr. det£: de alm. (med varianterne Ûe, re analogt med fk.); også dæ, ræ NØDjurs; også *dæ£ Sønderjy, spor. i øvrige JyllÀ; også der Fjolde, spor. i AngelÎ; (tryksvage former:) ®èt/®èÛ/®èr/®è (K 6.1) alm.; også ®a, ®å Vends´N; også ®èÛ Him´NV; ®èr Thyholm, sideform i Sall; også ®èt Sundeved´V, $Bov. _ genitiv: mangler i alm. (erstattes af omskrivning, jf. DSt.1933.20, DF.XXVIII.66). _ plur.: mangler (som modsvarighed anvendes pron. Ìde).
\ Ìofte dog noget tryksvækket, og da med tab af stød el. længde, stedvis ´n for forventet ´ñ; Çogså dæn (uden palatalisering) spor. i MØJy og Sydjy; Èogså (relativt tryksvagt) Ûæj; ¢jf. *in JPChrist.Gosd.25; £inkl. stof´neutr. (også uden for Vestjy, jf. EJens.Houlbj.B.17ff.); Àfx Aakj.RS.98; Îformentlig pga. lydligt sammenfald med »¢der (jf. Çdet).
[1584: (tryksvagt, i enklise) faaret (= får det) (Ranch.KSH.46)]
1) = rigsm. (henvisende til tidligere omtalt dyr, genstand, materiale etc. [alm. (erstattende ældre mask.´ el. fem.henvisning med Çhan 3.1´3.2 el. Çhun 3.1´3.2)] wi ku høe, te æ Haw den wa gal = vi kunne høre (på brændingen), at havet det var vredt. Thy (JKirk.NT.14). æ ¡ve¬èst ¡mær¶©èϪtí, ¡de¶ æ jo fræ ¡me§t i aw¡gost = den bedste mergeltid, det er jo fra midt i august. $Vodder. a ¡lo·èr ¡de blöw ¡s嬧tèt, a ¡båwèr ¡de blöw ¡spi¿st = lårene (af det slagtede får) det blev saltet, bovene det blev spist. $Ål. (om fodring af køerne:) ja, ¡de sku di jo ¡hå¿, disè ¡he¿r ¡marªhal¶m å ¡e·Û om ¡awtèñèñ te de ¡si·st ¡fo¿r = ja, det skulle de jo have, disse her marehalm, at æde om aftenen til det sidste foder. $Anholt. \ (også:) om noget, der giver sig selv i sammenhængen [spor. afhjemlet] han ¡kam¶, èn wa ¡syw¶ = han kom, (da) den (dvs. klokken) var syv. $Torsted. (omskrivende:) Ma’ a ha Low te å kryb æpå dæ? Ka do to’ i? = Maa jeg have Lov til at krybe paa dig? Kan du tage den? (Penis). Vends. \ (slutstillet, med stærktryk:) som emotionel understregning ("ja, den/det er så!", el. lign.) [spor. afhjemlet] De æ no en hi¶el å·n Histår¶i, dæn¶ = det er nu en helt anden historie, den. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.49). de va·t ¡sa·tèns Ákjöniñ ªde = det var et Satans Kørnende (dvs. arbejde med at »kørne), det. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om person, man ikke i den givne sammenhæng tænker på som han´ eller hunkønsvæsen.
2.1) om person alene karakteriseret ved sin virksomhed el. sine egenskaber ("den, der ¨", i ydertilfælde om enhver, ingen, jf. DSt.1904.168) [spredt i Vest- og Sønderjy, spor. i øvrige Nørrejy] æ ¡lañmañ dæñ æ ¡o¬è ªfri = landmanden, han har aldrig fri. $Øsby. Og saa den Løn, saadan en Trævl Mejerist skal ha’ ¨ Jo, den skal nok hytte sig, saadan én. Staun.UD.131. (talemåde:) E Morgenmand den vinder (dvs. den der står tidligt op, får de bedste muligheder). Kok.Ordspr.120. men wa dæ en sælle Kaal, dæ fik faa møj ¨ den wa vis aapo aa foh Straf = men var der en sølle karl, der fik for meget (at drikke), så var han sikker på at få straf (af befalingsmanden). Thomaskjær.H.124. Visti! do haar en fuldtrow Ven; Tæ’ ski, engaang do ka glem’ en = Visti, du har en fuldtro ven; måske du engang kan (gå hen og) glemme den (underforstået: hende, idet Ellen tænker på sig selv). Blich.XXIV.185. èn¡hwæ¿r sku ku ¡klå·r sæ ¡si¿l, å ¡kuñ· dæñ ¡ejk ¡de, ¡så mot de ¡ofènli træj ¡te = enhver skulle kunne klare sig selv, og kunne han el. hun ikke det, så måtte det offentlige træde til. $Haverslev. ¡hwæm ¡så dæ hå ¡så¿ èÛ, ¡så ska ¡dæñ¶ kom ¡te¶ å fo¡try·Û èÛ = hvem så der har sagt det, så skal den (han) komme til at fortryde det. $Torsted.
2.2) om skikkelse, hvis køn ikke kan konstateres el. ikke er relevant; især om genfærd, ånd etc. [jf. Ìdet 3.5; spor. afhjemlet; forældet] Man kunne sige om en person, man ikke rigtig kunne skelne: "Den gik så rask". Thy. så sir a en Støk forude en hwi Skikkels ¨ så tint a: "¨ Æ den løwend, vil do ha et å si. Æ den dø, så skal den dø’ wal vig den løwend" = så ser jeg et stykke forude en hvid skikkelse; så tænkte jeg: er den levende, vil du have det at se; er den død, så skal den døde nok vige for den levende. AarbSkive.1924.26. hwæm· æ dæçj¶; dæçj¶ tjeçjèr a eñtj = hvem er det; ham (eller hende) kender jeg ikke. Vends. Om luftflimren ¨ på varme sommerdage: "Se vo jakob løj den rænner i daw" (= se hvor »Jakob Løj, "han" løber i dag). SønJy. \ (som omskrivning, i eder etc.) = fanden [jf. dæleme (i sideformerne dænne, dænneme); spor. afhjemlet] Den og den, en Bekræftelsesformel, som nu høres sjeldent blandt Almuen, da den har givet Plads for de meer energiske (eder). Ommers (OBork.1814). no skal da åsè ¡dæçj¶ ¡dæçj¶ ¨ = nu skal da også fanden! $Børglum. Æ tænt et, den tej et, nok min Pig = jeg tænkte det, fanden tage det, nok, min pige. SJyAarb.1944.150.
2.3) om barn; især om tjenestedreng el. ´pige [spredt i NVJy (±N), Him´V, MVJy, Ommers´V, MØJy´V og ´S, Sydjy og VSønJy] da hun ve no¡væm¶bès ti· kom hjæm¶ te hiµè mu¶er å så·, te hun wa blöwèn mæ bå¿n, spu·èr æ mu¶èr, hwæm ær æ få¿r te¶ èn (= og sagde, at hun var blevet med barn, spurgte moderen: hvem er far til det? Steensberg.TN.36. En Moder siger til et Barn baade i Tiltale og i Omtale: den æ ejsen søe (= det/du er ellers sød). VSønJy. (ved kornhøst:) æ ¡pi·ch dæñ tåw sæ¡va·nlè è¡få ªop (= tjenestepigen var sædvanligvis den forreste »optager), hvis de andre Optagere var Børn. $Bov. \ (spec.:) den af (+ genitiv) = barn af [kun anførte steder i Midtjy´Ø] er du den af Jokums = er Jokum din far? $Hundslund. "Den aa wos (= af vores)", sagde den gamle Mand om Datteren, der var Kone i Gaarden. HidsH.
2.4) (nedladende:) om fuldvoksen person, man ringeagter el. beklager [NVJy (±NØ), Hards, Sydjy (±Ø), Sønderjy (± Angel, og kun spor. på Vadehavsøerne), spor. i Sall, Fjends, Bjerre og på Anholt; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Den sier eet na·er ¨ Land énd Fuurland (= han/hun ser ikke nærmere land end Fur) _ er en gængse Talemaade om den, der knejser og bryster sig. Schade.60. saa waaer do dæ fo hinn, den sladrer rujn omkring = så var du dig for hende! hun sladrer rundt omkring. HBakgaard.F.7. dæn æ mæ få ¡slaw¶, dæn¶ = han er mig et nummer for snu. TønderH. Den er god til at sætte andre i arbejde (men altså ikke til selv at bestille noget). $Vroue. Om halvtosset Person siges: "Den har et slemt Mak væk (= en skrue løs) et vist Sted". Als. vo vå dæñ Áreµ· = hvor var han (hun) ringe, sløj, syg. $Bov. \ (også:) behandlet som stof´neutr. Om den dovne: ¨ hæ·r gor è å væñèr å treñèr ¨ = her går det (nedsættende ¨) og vender og trinder ¨ (vender sig fra og går trindt om arbejdet uden ¨ at tage fat). $Vroue. En maa jo helst læ’æ faa hinaant, inden det gjør nø andt gal = man må jo helst lade dem (dvs. de unge elskende) få hinanden, inden de gør noget andet galt. Aakj.GJB.52.
2.5) (spøgende:) om ægtefælle (oftest kone) [spor. i Vest-, Midt- og Sydjy; forældet] æ ska ¡hjÉm¶ te ¡Ûæñ¶ = jeg skal hjem til hende (konen). $Torsted. hun siger om hendes Mand: den vel gjern ha æ Sage (= sagerne, tingene) godt passet. SVJy. _ (muligvis som dækket direkte tale:) HBakgaard.F.19.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = man (ofte som omskrivning om den talende selv, "jeg") [< Çen 3 (formentlig pga. fælles svagtryksform); NVJy (±N), Sall, Fjends, Ommers, NDjurs, MØJy´N, spredt i øvrige Midtjy og i Sydjy (±SØ), spor. i Han, Him og Sønderjy´SV; se kort; syn: Çen 3, man]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
jen ka aalti fo et mæ ham lisom den vil = man kan altid få det med ham, ligesom man vil. JAsbæk.L.24. Næ¶r dæn snakke får·nem, sæjje æn jo æ¶t "Woj¶ns", mæn "Oddense" = når man snakker fint (dvs. prøver at lægge dialekten af), siger man jo ikke W..., men O... Ejsing.Salling.13. (talemåde:) dèn hå ¡e§ ¡fræj ¡læµè èn si ¡na·bo ¡vel = man har ikke fred længere, end ens nabo vil. MØJy. ja, Ûèn hå jo ¡itj ¡teñt, èn sku ¡lÒw· så ¡læµ· = ja, jeg havde jo ikke tænkt, at jeg skulle leve så længe. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = han; hun [vel < nedertysk demonstrativt pronomen dê(n) (= den, han, hun), men i afsvækket funktion og form; SSlesv (inkl. de sydligste sogne af ØSønJy); se kort; forældet]
 | Tæt afhjemlet |
En Bu’nd har en Broer boen i den næst Sta, den vår Gårner = en bonde havde en broder boende i nærmeste by; han var gartner. SJyAarb.1923.318. dæñ måt ¡o¬tèns ¡værm a ¡bæµ·k = hun måtte altid varme Bænke (når der blev danset). $Fjolde. \ (hertil vel flg. tiltale, jf. Çhan 2.1:) Mæ fålåw! vor æ dæn· frå = med forlov, hvor er han (dvs. De, du) fra? Fjolde (DSt.1939.64).
Forrige betydning - Næste betydning
5) som upersonligt subjekt [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: Ìdet 3] dæñ ¡birè itj i Áaw·tèn = den (dvs. Fiskene) bider ikke i Aften. $Øsby. \ (også:) som upersonlig styrelse i præp.led [syn.: Ìdet 4] \ faste forb.: skulle til den (= i gang, af sted) se til x. _ ad X til den (= ad X til, hen imod X) se til x. _ gøre sig til den (= skabe sig) se gøre 32 a.
6) som foreløbig styrelse i præp.led (repræsenterende en efterflg. infinitiv). _ kun i flg. forb.: til den at = til at [vel med udgangspunkt i forb. til den (= i gang), se pkt. 5 ovf.; syn.: Ìdet 6] (når dejen var blevet for tør i dejnetruget) så wè de ¡it te¶ èn å fo toÛ ¡ow¶ = så var det ikke til at få taget af. *$Gosmer. de wè it te¶ èn å hå¬ ¡u¿Û = det var ikke til at holde ud. *$Gosmer.
| demat | Çden |
| Sidens top | |