dæsse
døbbel| dæsse | døbbel |
Se også Ìdød (subst.), Ìdøde (verb.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.9. _ ptc.: alm. samme udtale som inf.; også (ældre, i forb. med hjælpeverbet have) dø¿èÛ Thy´S; de¿Û Mols (F.IV); *deed DjursSH; dø·j Als´N (HJørg.Als.44).
\ Ìogså dø¿, dø¿è Vends´S (jf. AEsp.Nordjysk.II.55); Çspor. også døj¶(è); Èogså døj¶ Mors´N; Èogså dø¿è stedvis i Him´V, Hards og SVJy´N; ¢også døj· Mors´N; £også dy·è
1) = rigsm. Næ· Ûèr æ jæn¶, dæ ska te¶ å dø¶, så sa·mlès o·l dæ·m o fa¡mil¶èn, dær æ te ste·, i kam¶rèÛ hu·er han le©¶èr, å dæ sto¶r di så ron¶èn om i stå·wèn å si¶èr è¡po hwo¡dan han dra·wès mæ dø¶èn = når der er en, der skal til at dø, så samles alle dem af familien, der er til stede, i kammeret, hvor han ligger, og der står de så rundt om i stuen og ser på, hvordan han drages med døden. NPBjerreg.Ommers.60. En Mand ¨ var kommen galt afsted, der var tale om, at de skulde have Læge, og han skulde opereres. "Nej, saa vil a da heller dø, det ved en da, hvad er", sagde han. SVJy. "no ka do gåt dø¿, fo no æ do ka¬t åp" (= nu kan du godt dø, for nu er du opkaldt) ¨, således siges til folk, efter hvem et barn har fået navn. $Agger. Kvinderne havde en Kappe (Hovedbeklædning) til daglig og en til Søndagsbrug og en hvid til helt pæn, å ¡dæñ¶ sku di ¡å¬§ti ha ¡å¿, veñ¶èr di ¡dø· (= og den skulle de altid have på, når de døde). $Vodder. dær sku wær ¡grawªøl, når dær de· i ¡gamè¬ ¡måñ¶ _ ¡de wel ¡sæj·, di fæk ¡sa¬tªmaÛ å ka¡töflèr å ¡brej¶ å ¡bræñwin i ¡masèªwi¿s å ¡rom¶ i kafè = der skulle være gravøl, når der døde en gammel mand _ det vil sige, de fik saltmad og kartofler og brød og brændevin i massevis og rom i kaffe. $Anholt. èn¡g嵶 wa hon da blÒw¶n så fu¬¶, te di trowèÛ, hon sku ha dø¿èÛ = engang var hun da blevet så fuld, at de troede, hun skulle have døet. Thy´S. Hun døø aa· Baa·r = hun døde i barselseng. Schade.29. _ (overtro:) dæsom ¨ ¡li¿èn gik i ¡stek, ¡så war ¡de be¡wi¿sèÛ ¡po¿, at di sku ¡dej¶, eñèn di sku slå ¡hej¶ ¡næstè ¡o¿r = hvis leen gik i stykker, så var det beviset på, at de skulle dø, inden de skulle slå hø næste år. $Anholt. væn dæ va èn Áhö·n dæ ¡dø· ¡de bè¡tø· ¡li·x i· ¡hu·s = når der var en høne, der døde, det betød lig i huset. Sundeved. hwes dæ ¡kåm¶è èn ¡swåt ¡lå¿m, så vel dæ ¡dø¿ ¡jæn¶ i ¡dæñ¶ ¡o¿è = hvis der kommer (dvs. bliver født) et sort lam, så vil der dø en det år. $Ål. få hwæ¿r stja·n dæ skø¿r dø· dær æn meñèsk = for hver stjerne, der skød, døde der et menneske. Skautrup.H.I.103. Man sagde ¨, at "paa Hønsefjer kan de gamle ikke dø", derfor søgte man altid at have Dyner med anden Slags Fyld til Leje for den døende. Grüner´Nielsen.LGD.193. _ (talemåder:) dæçj¶ ¡døj¶è nåk, dæ skal = den dør nok, der skal (dø). $Børglum. En ska li·, hwa en ska li·, å si·n ska en dø¶ = man skal lide, hvad man skal lide, og siden skal man dø. MØJy. dæj, dæ døjer aa Skræk, skal begrawes i Møngi = den, der dør af skræk, skal begraves i møddingen. Thise.GAE.12. a manè tak dø· æ sme hans kat = af mange tak døde smedens kat, dvs. tak er ikke betaling nok for et udført arbejde. $Vroue. ¡næ¶è ¡a ¡dø¶è ow ¡e¬, så be¡gøçjè ¡do¶ å ¡he¬ = når jeg dør af ælde, begynder du at hælde. $Gosmer.
2) i overført betydning [spor. afhjemlet] fingrene kunne dø af kulde, dvs. blodet løb af huden. Vends. (talemåder:) ¡næ§tªfrÒst å ¡daw·ªtøj¶ ka ¡hwær§kèn ¡lÒw· hÉlèr ¡døj¶ = nattefrost og dagtø kan hverken leve eller dø. Mors´N. hæ¬è trej koµ¶èrs snø¿ ær si¶èn te¿ å dø¿ = helligtrekongers sne er sen til at dø. $Vroue.
| dæsse | døbbel |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}